Novo Nordisk Fonden afsætter 100 mio. kr. årligt til forskning i fremtidens landbrug og bæredygtige fødevarer
6.7.2020 08:49:18 CEST | Novo Nordisk Fonden | Pressemeddelelse

Nordiske forskere kan nu søge bevillinger til forskningsprojekter inden for planter, landbrug og fødevarer, efter Novo Nordisk Fonden har lanceret et nyt program med et årligt budget på 100 mio. kr., der skal styrke forskningen på disse områder.
Claus Felby, chef for biotekforskning hos Novo Nordisk Fonden, opfordrer ansøgerne til at fokusere på de store udfordringer og tænke originalt:
”Vi vil støtte en række projekter hvert år. Ambitionen er, at de skal bidrage med viden, der kan hjælpe med at løse klima-, miljø-, og fødevareudfordringerne, som kun bliver mere presserende, efterhånden som verdens befolkning vokser. Man skal ikke have en forretningsplan med i baglommen. Det er de originale, vilde idéer, vi vil støtte, og forskerne vil få plads til at tænke og arbejde frit,” siger han.
Det er velkendt, at verden har behov for nye løsninger på landbrugs- og fødevareområdet. Økosystemer og klima er under pres, og produktionen af bæredygtige fødevarer skal øges yderligere, i takt med at det globale befolkningstal stiger og forventes at nå op imod 10 mia. i 2050. Der er behov for nytænkning , og udgangspunkt kan meget vel være visionære tanker, om hvad vi skal spise, når yderligere 3 mia. mennesker skal have mad på bordet, og Jorden skal kunne bære det.
Forskere inviteres til at indsende projekter, der adresserer disse udfordringer, hvorefter de deltager i åben konkurrence om forskningsmidlerne. Konkret bliver der tale om postdoc-stipendier, projektstøtte samt fondens Research Leader Programme. Det forventes, at der vil blive uddelt ca. 25 stipendier årligt. Det er samtidig ambitionen at løfte det i forvejen stærke nordiske forskningsmiljø.
”Med det nye program kommer vi til at understøtte forskningsområderne bredt set og løfte de gode forskere helt fra ph.d.-niveau. Udvælgelsen sker på baggrund af excellence og i hvor høj grad projekterne sigter mod at løse de overordnede udfordringer indenfor fremtidens bæredygtige fødevareproduktion. Herudover støtter vi bredt, både geografisk og karrieremæssigt, så vi styrker forskningsmiljøerne nu og sikrer fremtidens rekrutteringsgrundlag,” siger Claus Felby.
Programmet vil prioritere fundamental forskning med et strategisk fokus på at skabe løsninger og anvendelser.
Der vil løbene blive informeret om muligheden for at søge disse stipendier på Novo Nordisk Fondens hjemmeside, hvor også emnerne, ansøgningerne skal kredse om, er uddybet.
Mere information
Den første runde for ansøgninger til projektstøtte og postdoc-stipendier er åben og løber frem til den 27. august. Mere information kan ses her:
Kontakt
Anders Rosendahl, pressemedarbejder, tlf. 4048 3766, aro@novo.dk
Billeder
Information om Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to hovedformål: 1) at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen; og 2) at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.
Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers liv og bæredygtigheden i samfundet. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 25 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes.
Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Seks undervisere og pædagoger hyldes for at fremme børn og unges interesse for naturfag18.3.2026 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fondens undervisningspriser for 2026 går til seks engagerede undervisere og pædagoger på tværs af Danmark og Færøerne.
Filantropisk partnerskab støtter forskning i brugen af AI i sundhed20.2.2026 02:30:00 CET | Pressemeddelelse
Gates Foundation, Novo Nordisk Fonden og Wellcome vil støtte lokale aktører i at evaluere AI-værktøjer, der har potentiale til at forbedre sundhedsresultater i lav- og mellemindkomstlande. Den første ansøgningsrunde, som nu er åben, fokuserer på veletablerede AI-værktøjer, der understøtter beslutningstagning i primær- og lokalsundhedsindsatser.
Borgernære indsatser viser nye veje til mere lighed i sundhed – og skal nu udbredes til flere30.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Effektive løsninger på ulighed i sundhed skal nå endnu flere gennem et nyt program fra Novo Nordisk Fonden. Fonden har afsat 100 millioner kroner til programmet, som udmøntes over to år. De første 50 millioner kroner er bevilget til fire nytænkende projekter.
Nyt globalt konsortium har til formål at transformere antibiotikaforskningen for at bekæmpe den voksende AMR-krise22.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Filantropiske partnere investerer 60 millioner dollars i støtte til samarbejdsforskning for at fremskynde opdagelsen af næste generations antibiotika
Novo Nordisk Fonden foreslår nye kandidater til valg til bestyrelsen i Novo Nordisk A/S21.10.2025 14:11:02 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk A/S meddelte tidligere i dag, at selskabet har indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at vælge nye medlemmer til dets bestyrelse. Novo Nordisk Fonden er enig i denne beslutning og foreslår nye bestyrelsesmedlemmer, herunder Lars Rebien Sørensen som formand og Cees de Jong som næstformand for selskabets bestyrelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


