Novo Nordisk Fonden afsætter 100 mio. kr. årligt til at accelerere grøn omstilling i industri og miljøsektorer
9.7.2020 08:00:00 CEST | Novo Nordisk Fonden | Pressemeddelelse

Novo Nordisk Fonden udbygger sit engagement inden for den grønne omstilling med et program, der årligt skal støtte en række grundforskningsprojekter med strategisk sigte inden for industriel bioteknologi og miljøbioteknologi.
Ambitionen er at tilvejebringe ny viden, som skal føre til bæredygtige løsninger, der kan adressere de miljø- og klimamæssige udfordringer, der relaterer sig til industriel produktion, eksempelvis produktionsorganismer, enzymer til carbon capture eller biologiske metoder til at udskille fosfor fra spildevand. Herudover skal forskningsmiljøerne på områderne styrkes.
Målgruppen er nordiske forskere, og udvælgelsen sker i åben konkurrence på baggrund af projekternes relevans og forskernes excellence.
”Det er helt afgørende, at vi får skiftet fossile ressourcer i industrien ud med biologisk-baserede løsninger, ligesom drivhusgasser i atmosfæren skal reduceres for at afbøde klimaforandringerne. Vores fokus med dette program er, at skabe viden der kan danne grundlag for løsninger, som bredt set kan gavne vand, land og luft og beskytte dem fra negativ påvirkning fra industriel produktion og menneskelig aktivitet i øvrigt,” siger Claus Felby, chef for biotekforskning, Novo Nordisk Fonden.
Omdrejningspunktet for det nye program bliver dermed en række projekter, der skal skabe ny viden, om hvordan biologiske systemer og processer kan anvendes i industrien og forbedre miljøet, herunder hvordan spildevand kan reduceres og behandles, hvordan drivhusgasser kan reduceres eller helt undgås. Målet er øget bæredygtighed og reduceret miljøpåvirkning fra industrien, som er en stor og voksende udfordring, der blandt flere initiativer kræver en omfattende forskningsindsats.
Forskere inviteres derfor til at indsende projekter, der adresserer disse udfordringer, hvorefter de deltager i åben konkurrence om forskningsmidlerne. Det forventes, at der vil blive uddelt ca. 25 bevillinger årligt.
”Den grønne omstilling er ekstremt vigtig og et hovedfokus for Novo Nordisk Fonden. Med dette program kommer vi til at løfte de gode forskere helt fra ph.d.-niveau. Vi vil støtte bredt, både geografisk og aldersmæssigt, så vi kan styrke forskningsmiljøet nu og sikre fremtidens rekrutteringsgrundlag,” siger Claus Felby.
Der vil løbene blive informeret om muligheden for at søge midler på Novo Nordisk Fondens hjemmeside, hvor også emnerne, ansøgningerne skal kredse om, er uddybet.
Mulighed for at søge midler
Den første runde for ansøgninger til projektstøtte og postdoc-stipendier er åben og løber frem til den 27. august. Mere information kan ses her:
Mere information
Anders Rosendahl, pressemedarbejder, tlf. 4048 3766, aro@novo.dk
Billeder
Information om Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to hovedformål: 1) at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen; og 2) at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.
Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers liv og bæredygtigheden i samfundet. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 25 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes.
Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Seks undervisere og pædagoger hyldes for at fremme børn og unges interesse for naturfag18.3.2026 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fondens undervisningspriser for 2026 går til seks engagerede undervisere og pædagoger på tværs af Danmark og Færøerne.
Filantropisk partnerskab støtter forskning i brugen af AI i sundhed20.2.2026 02:30:00 CET | Pressemeddelelse
Gates Foundation, Novo Nordisk Fonden og Wellcome vil støtte lokale aktører i at evaluere AI-værktøjer, der har potentiale til at forbedre sundhedsresultater i lav- og mellemindkomstlande. Den første ansøgningsrunde, som nu er åben, fokuserer på veletablerede AI-værktøjer, der understøtter beslutningstagning i primær- og lokalsundhedsindsatser.
Borgernære indsatser viser nye veje til mere lighed i sundhed – og skal nu udbredes til flere30.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Effektive løsninger på ulighed i sundhed skal nå endnu flere gennem et nyt program fra Novo Nordisk Fonden. Fonden har afsat 100 millioner kroner til programmet, som udmøntes over to år. De første 50 millioner kroner er bevilget til fire nytænkende projekter.
Nyt globalt konsortium har til formål at transformere antibiotikaforskningen for at bekæmpe den voksende AMR-krise22.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Filantropiske partnere investerer 60 millioner dollars i støtte til samarbejdsforskning for at fremskynde opdagelsen af næste generations antibiotika
Novo Nordisk Fonden foreslår nye kandidater til valg til bestyrelsen i Novo Nordisk A/S21.10.2025 14:11:02 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk A/S meddelte tidligere i dag, at selskabet har indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at vælge nye medlemmer til dets bestyrelse. Novo Nordisk Fonden er enig i denne beslutning og foreslår nye bestyrelsesmedlemmer, herunder Lars Rebien Sørensen som formand og Cees de Jong som næstformand for selskabets bestyrelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


