E.ON Danmark

NorthSide satser på grøn energi

Del

I 2020 skal en af Danmark største musikfestivaler forsynes af 100% bæredygtig energi, gennem et nyt samarbejde med E.ON Danmark

I 2020 skal en af Danmark største musikfestivaler forsynes af 100% bæredygtig energi, gennem et nyt samarbejde med E.ON

Der bliver brugt store mængder strøm under NorthSide. I dag produceres festivalens strøm hovedsageligt af dieselgeneratorer, men i 2020 skal al energi komme fra vedvarende energikilder. Ambitionen er at skabe Nordens mest bæredygtige festival og kulturoplevelse.

For at nå målsætningen vil E.ON og NorthSide sammen se på innovative og bæredygtige energiløsninger, der kan sikre festivalen en grøn og sikker forsyning af strøm. I første omgang opsætter E.ON et stort mobilt solcelleanlæg på festivalpladsen, som allerede i år kommer til at dække hovedparten af forbruget i artist-området. Derudover forsyner E.ON festivalpladsen med vedvarende energi fra egne havvindmøller og indsamler data om strømforbruget, som kan bruges til den kommende udvikling.

- Nu går vi i gang med at omstille NorthSide til 100% grøn energi. I E.ON har vi længe arbejdet med innovative energiløsninger, og vi tror på, at vi sammen med NorthSide kan udvikle de helt rigtige løsninger for festivalen, så de kan nå deres bæredygtighedsmål indenfor de næste tre år,” siger Lars van Hauen, Chief Innovation Officer i E.ON Danmark, og understreger, at samarbejdet er den perfekte platform for at afprøve helt nye løsninger og samtidigt involvere NorthSides gæster.

Fra madaffald til vindmøllestrøm

NorthSide har siden sin spæde start i 2010 arbejdet for at gøre alle aspekter ved festivalen bæredygtig. Det er sket gennem et arbejde med affaldssortering, økologi og en aktiv indsats for at skabe en holdningsændring blandt gæsterne. I år tager festivalen næste skridt og retter fokus mod festivalens energiforbrug, der indtil nu har været festivalens helt store udfordring.

- Vi har længe haft en ambition om at arbejde med vedvarende energi og mere bæredygtige løsninger, når det kommer til vores strømforbrug. Derfor er det virkelig spændende for os nu at have fundet en partner, der har ekspertisen på dette område og kan hjælpe os med vores mål om at blive en 100% bæredygtig festival, siger John Fogde, talsmand for NorthSide.

En stor festival som NorthSide har et højt og vekslende energiforbrug, og en høj forsyningssikkerhed er helt afgørende for, at musikken altid spiller. NorthSide afholdes desuden i et område uden adgang til nok strøm til at kunne dække festivalens behov, hvilket man i fællesskab med E.ON ønsker at løse. Derfor tager man ét skridt ad gangen og bruger 2017 til at indsamle data, der skal danne grundlag for energiløsningerne frem imod 2020, hvor hele festivalen efter planen overgår til at være 100% bæredygtig på alle områder.

NorthSide 2017 afvikles i dagene 9. – 11. juni i Ådalen ved Aarhus.

Kontakter

Karen Marie Jensen
Communications Manager
tlf.: +45 3038 6183
mail: karen.jensen@eon.dk

Billeder

Links

Information om E.ON Danmark

E.ON Danmark
E.ON Danmark
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg

70 27 05 77https://www.eon.dk

NorthSide

NorthSide har på otte år udviklet sig fra en juni-dag på Tangkrogen til en udsolgt festival for 40.000 gæster, der i år afvikles i dagene 09.-11. juni i Ådalen i Aarhus. NorthSide har et højt ambitionsniveau, der ikke kun reflekteres i et stort musikbudget og et ønske om at bringe endnu flere internationale topnavne til Aarhus, men også i et konstant arbejde for at levere en fantastisk oplevelse for både musikere og publikum. Musikken vil altid være det vigtigste på NorthSide, og når kernepublikummet er kvalitetsbevidste musikelskere skal dette naturligvis reflekteres både i programmet og i omgivelserne. NorthSide har slået sig op på kerneværdierne Innovation, Bæredygtighed og Musik, og de tre punkter er i fokus både i det forberedende arbejde, på selve festivalpladsen, og når der skal vælges samarbejdspartnere. Det betyder at NorthSide udover at være 100% økologisk også er et af landets grønneste arrangementer, der konstant arbejder på at udvikle sig og være et godt eksempel for andre. På særdeles kort tid er NorthSide blevet en aarhusiansk succeshistorie, der samtidig har udviklet sig til at være en af landets mest interessante kulturbegivenheder

Følg pressemeddelelser fra E.ON Danmark

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra E.ON Danmark

To hurtigladere opstillet på efterspurgt lokation i Nordvestsjælland30.10.2017 07:36pressemeddelelse

Hurtigladere langs Holbækmotorvejen har længe været efterspurgt blandt elbilister, og med to styks opstillet i syd- og nordgående retning ved Springstrup bliver det nu markant nemmere at køre elbil på Nordvestsjælland. Tidligere på året vandt energiselskabet E.ON Vejdirektoratets udbud om at opstille 10 hurtigladere på rastepladser langs de danske motorveje, og de sidste to er altså nu klar til brug.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum