Green Producers Club

NORSK KLIMA/KULTUR-SUCCESHISTORIE KOMMER TIL DANMARK

Del
Green Producers Club er en stor succes i Norge, hvor over 30 selskaber har tilsluttet sig den grønne klub på få dage med en ambition om at gøre kulturindustrien mere klimavenlig. Nu åbner nyt kontor i den danske hovedstad, hvor forventningerne er store.
Green Producers Club er et skandinavisk samarbejde mellem firmaer, som arbejder for den grønne omstilling i kulturbranchen.
Green Producers Club er et skandinavisk samarbejde mellem firmaer, som arbejder for den grønne omstilling i kulturbranchen.

Green Producers Club er, som navnet indikerer, en klub for kultur-produktionsselskaber, hvor der bliver videns delt på tværs af kultursektoren. I Norge har så forskellige kulturproducenter som Den Norske Opera & Ballett, NRK, TV2 Norge, Den Norske Filmskole, eventbureauer og en række film- og tv produktionsselskaber meldt sig ind i klubben. Fælles for medlemmerne er, at de gerne vil være med til at producere kultur efter nye grønne standarder.

En af Green Producers Clubs helt store omdrejningspunkter er et online værktøj, der er udviklet specifikt til den skandinaviske kulturindustri, som både måler og hjælper med at reducerer CO2-udledningen på kulturproduktioner. Det hedder Green Producers Tool og har kostet over 15 millioner norske kroner at udvikle over de sidste to år.

“Det er et værktøj som er- og løbende vil blive tilpasset hele kultursektoren i Danmark, Sverige og Norge, så man kan bruge en metode til at beregne CO2-aftryk. Dataen samles og skal bruges til at påvirke beslutningstagere, så de har en reel indsigt i, hvor det lønner sig at implementere tiltag og ændringer. På den måde kan værktøjet være med til at skabe forbedringer lokalt på en oplyst baggrund. Det har betydet meget for den store tilslutning i Norge”, siger Mads Astrup Rønning, som har været hovedarkitekten bag hele initiativet.

Det danske produktionsselskab Produced by har været med i klubben fra start og været en særdeles aktiv del af at udvikle værktøjet. Derfor er det også naturligt for dem at åbne det danske kontor, som kommer til at ligge på samme adresse som produktionsselskabet.

”Vi har været med til at udvikle Green Producers Tool igennem de sidste 2 år sammen med den norske afdeling. Nordisk Film Production og Down The Drain (der står bag NorthSide og Tinderbox) er også projektpartnere. Vi synes det er et fuldkommen fremragende værktøj, som har en stærk detaljeringsgrad, samtidig med at det er nemt at bruge, så vi er meget glade for endelig at få lov til at åbne det danske kontor”, siger Ege Heckmann, den nyudnævnte direktør for Green Producers Club Denmark.

Det norske center for international klimaforskning Cicero står bag dataen til værktøjet og det er den første Carbon calculator, som bruger det skandinaviske elnet som grundlag, hvilket gør tallene meget mere lokalt præcise. Samtidig tager dataen udgangspunkt i en fuld Livscyklusanalyse (LCA), så når der eksempelvis bruges en lampe på en produktion, så får man også udledningen med fra da den blev bygget til at den skal afskaffes, så det ikke udelukkende er strømforbruget der registreres. Desuden er det udviklet, så det er nemt at bruge for folk i kulturbranchen.

“Det er et værktøj lavet af producere til producere, så det er intuitivt og nemt at arbejde i, samtidig er netop vidensdelingen i klubben så vigtig. Der er ingen grund til at begå de samme fejl to gange og derfor kommer vi meget hurtigere frem i den grønne omstilling i kulturindustrien, hvis vi er åbne omkring både vores fejl og vores succeser, så andre kan kopiere det der fungerer. Det er et stort fælles projekt at gøre den nordiske kulturindustri mere grøn, afslutter Ege Heckmann.

Udover værktøjet Green Producers Tool indeholder hjemmesiden kommunikationsmateriale og guides til productionscrew, som man kan følge for at reducere CO2-aftrykket på produktionerne. Og så afholder klubben adskillige årlige seminarer, hvor man kan deltage og hører om andres erfaringer på området.

Det danske kontor åbner officielt d. 11. oktober og frem til d. 11. oktober er der mulighed for early bird medlemskab for interesserede selskaber.

Kontakter

Billeder

Green Producers Club er et skandinavisk samarbejde mellem firmaer, som arbejder for den grønne omstilling i kulturbranchen.
Green Producers Club er et skandinavisk samarbejde mellem firmaer, som arbejder for den grønne omstilling i kulturbranchen.
Download
Download
Download

Information om Green Producers Club

Følg pressemeddelelser fra Green Producers Club

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye