Aabenraa Kommune

Nørreportkvarteret fejres med bydelsfest

Del

Lørdag 10. september inviterer Aabenraa Kommune og kvarterets butikker til bydelsfest i Nørreportkvarteret i Aabenraa. Festen er en markering af, at flere års arbejde med Områdefornyelse Nord er afsluttet.

En markering af Områdefornyelse Nords afslutning bliver lørdag 10. september fejret med en bydelsfest i Nørreportkvarteret i Aabenraa. Der vil være aktiviteter for store og små, når der fra klokken 10.30 – 16.30 er aktiviteter i Nørreportkvarteret.

Til bydelsfesten vil borgmester Jan Riber Jakobsen, formand for Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter Dorte Soll og formand for Kultur- og Fritidsudvalget Signe Bekker Dhiman holde taler fra klokken 11.00.

Herefter vil der være aktiviteter i hele området, hvor man blandt andet kan blive præsenteret for nye kunstværker, som skaber sammenhæng i byrummet, lige som der vil være mulighed for at møde kunstnerne bag værkerne. 

Der vil også være tryllekunst, insekthoteller, livemusik og ballonunderholdning og ansigtsmaling. I løbet af hele dagen vil der være mad- og drikkeboder i kvarteret.

Pressen er velkommen til at deltage i markeringen.

Læs mere om programmet i det vedhæftede materiale.

Områdefornyelse Nord

- Programmet for Områdefornyelsen blev godkendt i foråret 2017

- Programmet deler indsatserne op i områderne: Gågaden, H.P. Hanssens Gade og Bylaboratoriet.

- Indsatserne omkring gågaden handler blandt andet om at få skabt en ny identitet i den nordlige del af gågaden.

- Bylaboratoriet handler blandt andet om, hvordan man kan skabe liv i byens små by- og gaderum, skabe events og aktiviteter og få mere kunst i byen.

- Områdefornyelsen er finansieret gennem seks millioner kroner fra Transport-, Bygnings- og Boligministerietog 12 millioner kroner fra Aabenraa Kommune. Dertil kommer 1,7 millioner kroner fra Realdania til helhedsplaner og undersøgelser samt midler fra kunstfonde til de mange kunstværker.

- Læs mere om Områdefornyelse Nord på www.fremtidensaabenraa.dk/nord

Kontakter

Koordinator Fremtidens Aabenraa, Janni Kollerup, tlf.: 73 76 63 14; jkla@aabenraa.dk

Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk

Billeder

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:

  • Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
  • Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum