Normal

NORMAL udvider!

Del

Velkommen til en ny og større NORMAL-butik i Nørrebro Bycenter  

NORMAL er en danskejet detailkæde, der sælger helt normale varer til unormale priser. Sortimentet omfatter blandt andet kendte mærkevarer inden for hudpleje, tandpleje, shampoo, makeup og rengøring. Kæden har nu mere end 550 butikker i Danmark, Norge, Sverige, Holland, Frankrig, Finland og Portugal. Og der er flere på vej.

Nu er turen kommet til Nørrebro Bycenter, hvor vi giver butikken en velfortjent make-over i den kommende måned. Den eksisterende butik skal renoveres og udvides, så vi efterfølgende kan tilbyde kunderne en helt særlig og ny butiksoplevelse.

Imens ombygningen står på, åbner vi en midlertidig butik i centret, således at vores kunder fortsat kan gå på skattejagt efter kendte klassikere. Man kan besøge den midlertidige butik fra i dag, den 17. august, og frem til og med den 3. september.

Kendte og ukendte mærker – altid til faste lave priser

NORMAL sælger kendte mærkevarer til faste lave priser. Men butiksoplevelsen hos NORMAL byder på meget mere end det: Målet er nemlig, at det altid skal være en ny og unik oplevelse at besøge en af kædens butikker. Også selvom det kun er en uge siden, man sidst var forbi butikken. Derfor er der i NORMAL - ud over det faste sortiment af kendte mærkevarer - hele tiden løbende udskiftning på hylder og podier, så der altid er nye varer at finde og udforske. Butikslabyrinten inviterer til at gå på skattejagt blandt de mange spændende varer fra kendte og ukendte brands, og der vil altid vente en overraskelse rundt om det næste hjørne.

"Vi sælger mærkevarer inden for make-up, husholdningsartikler, personlig pleje og en lang række basisvarer, som mange mennesker allerede kender og bruger på badeværelset, i køkkenet og til rengøring. Mærkerne omfatter fx L’Oréal, Gillette, Colgate og Ajax, og vi sælger varerne til faste lave priser, der ofte vil være lavere end den generelle markedspris", forklarer Lars Bjerring, Country Manager.

"Vores mål er, at du som kunde får en unik oplevelse, hver gang du besøger en af vores butikker. Derfor får vi, udover det faste sortiment, hele tiden nye varer hjem - også fra spændende brands, som du kun finder i NORMAL. Faktisk får vi ca. 100 nye varer i butikkerne hver eneste uge, og det gør, at der altid er noget nyt og spændende at finde i butikken", fortsætter Lars Bjerring.

Stor genåbningsfest

Når dørene slås op til den nyrenoveret butik i Nørrebro Bycenter den 8. september, skal det naturligvis markeres med en fest, og denne genåbning bliver ingen undtagelse: Kunderne kan her se frem til sjove events, konkurrencer, giveaways - og selvfølgelig masser af god stemning. Hold dig opdateret på www.normal.dk, www.facebook.com/NORMALDanmark og via lokale medier for at høre mere om genåbning.

Fakta om NORMAL

  • NORMAL har mere end 130 danske butikker.
  • Blandt varerne finder man hårpleje, hudpleje, husholdningsartikler, kosmetik, konfekture, drikkevarer mm.
  • Udvalget omfatter mere end 4.000 varenumre, og der er altid et stort fast sortiment af varer. Derudover suppleres der løbende med nye produkter.
  • NORMAL åbnede sin første danske butik i april 2013.
  • I dag består kæden af mere end 550 butikker i 7 lande.
  • Kæden forventer at åbne flere butikker i Danmark i de kommende år.
  • Følg med på www.facebook.com/NORMALDanmark.
  • Besøg websitet på www.normal.dk.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Om Normal

Hos NORMAL sælger vi helt normale varer til unormale priser. Sortimentet omfatter kendte mærkevarer inden for fx hudpleje, hårpleje, tandpleje, shampoo, makeup og rengøring. Kort sagt: Alle de ting som du ikke kan undvære i din hverdag, og som helst ikke må mangle på hylderne derhjemme. Alle varer sælges til faste, lave priser, og det betyder, at du ikke kan finde slagtilbud og prisbaskere hos os. Til gengæld koster varerne det samme, hver gang du kommer.

NORMAL er dog meget mere end faste, lave priser på kendte mærkevarer. Vores mål er nemlig, at det altid skal være en ny og unik oplevelse at besøge en af vores butikker. Også selvom det kun er en uge siden, du sidst var forbi butikken. Derfor er der i NORMAL - ud over det faste sortiment af kendte mærkevarer - hele tiden løbende udskiftning på hylder og podier, så der altid er nye varer at opdage. Vores butikslabyrint inviterer til at gå på skattejagt blandt de mange spændende varer fra kendte og ukendte brands, og det er nemt at fylde indkøbsnettet - uden at tømme bankkontoen.

NORMAL er en danskejet detailkæde. Vi åbnede dørene til den første butik i Silkeborg i april 2013, og siden da er NORMAL vokset til en kæde med mere end 550 butikker i Danmark, Norge, Sverige, Holland, Frankrig, Finland og Portugal.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye