Norlys vinder kommunale udbud og udbygger det nationale ladenet med mere end 1.600 nye ladepunkter
23.6.2023 10:50:15 CEST | Norlys | Pressemeddelelse
I 15 kommuner fordelt over hele landet har Norlys vundet udbud og indgået aftaler om at opstille ladepunkter frem mod sommeren 2024.

Norlys er i fuld gang med at opsætte ladepunkter i store dele af landet, og frem mod sommeren næste år opstiller Norlys blandt andet mere end 1.600 nye ladepunkter i en række kommuner.
Norlys har nemlig vundet hele eller dele af offentlige udbud i 15 kommuner.
- Vi vil i Norlys være en af de ledende udbydere af ladeløsninger i Danmark, og er i fuld gang med at udbygge et landsdækkende ladenetværk. De mange aftaler med kommunerne er et vigtigt skridt i det arbejde, siger Mads Brøgger, der er direktør i Norlys’ energiforretning.
Aftalerne med de 15 kommuner betyder, at Norlys opstiller i alt 1.660 ladepunkter fordelt i hele landet. Derfor bliver det muligt at finde et ladepunkt fra Norlys i kommuner som Solrød, Tønder, Horsens og Vesthimmerland.
Samtlige af Norlys’ offentlige ladepunkter drives som åbne netværk. Det vil sige, at ladepunkterne er tilgængelige for alle elbilister, også selvom de ikke er kunde hos Norlys.
- Skal vi i mål med den grønne omstilling, skal vi have elektrificeret transporten, og det sker kun, hvis infrastrukturen er på plads og det er let at lade, når du er på farten. Det arbejde sætter vi ekstra fart på de kommende år, siger Mads Brøgger.
I de kommende år investerer Norlys et milliardbeløb i opbygningen af offentlig ladeinfrastruktur. I dag er der allerede 1.344 offentlige ladepunkter på Norlys’s ladenet.
Her har Norlys vundet kommunale udbud
Norlys har indtil videre vundet offentlige udbud om at opstille 830 ladestandere. Da alle Norlys’ ladestandere har to ladepunkter betyder det, at der er lavet aftaler om at opstille i alt 1.660 ladepunkter.
- Allerød: 44 almindelige ladepunkter
- Greve: 56 almindelige ladepunkter
- Halsnæs: 32 almindelige ladepunkter og 8 lyn-ladepunkter
- Hillerød: 20 almindelige ladepunkter
- Holstebro: 190 almindelige ladepunkter og 12 lyn-ladepunkter
- Horsens: 244 almindelige ladepunkter og 18 lyn-ladepunkter
- Mariagerfjord: 80 almindelige ladepunkter og 6 lyn-ladepunkter
- Middelfart: 94 almindelige ladepunkter og 10 lyn-ladepunkter
- Norddjurs: 264 almindelige ladepunkter
- Silkeborg: 188 almindelige ladepunkter
- Skive: 118 almindelige ladepunkter
- Solrød: 68 almindelige ladepunkter og 6 lyn-ladepunkter
- Tønder: 34 almindelige ladepunkter
- Vesthimmerland: 24 almindelige ladepunkter og 4 lyn-ladepunkter
- Viborg: 140 almindelige ladepunkter
Pressemeddelelsen er rettet fredag d. 23. juni klokken 10.30: Der var desværre en fejl i opgørelsen af antallet af ladepunkter, som nu er rettet. Det er derfor i alt 1.660 ladepunkter og ikke 1.890, som Norlys har vundet udbud på.
Kontakter
Thomas Klose JensenPressekonsulentNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.500 medarbejdere og over 100 år på bagen.
Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Lørdagens modvind giver medvind til elregningen: Lave elpriser hele lørdag24.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det blæsende efterårsvejr presser elprisen ned til et opsigtsvækkende lavt niveau lørdag med en gennemsnitspris på omkring 0,25 kr./kWh. Det er samtidig første gang i oktober, at elpriserne konsekvent holder sig under 1 kr./kWh et helt døgn.
Solfesten er slut: Middagsstrømmen er blevet markant dyrere23.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mange måneder med billige elpriser midt på dagen er efterårsskiftet slået markant igennem. I oktober er den rene elpris mellem klokken 12 og 15 steget med op mod 92 procent.
Elprisen er på sit højeste i fire år. Alligevel betaler elkunderne mindre per kilowatt-time end sidste år16.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske elpriser har i 2026 været de højeste i fire år, men det betyder ikke nødvendigvis, at regningen er steget tilsvarende. Faktisk har danske elkunder betalt mindre per kilowatt-time end sidste år, når det samlede billede gøres op.
Nordjylland nærmer sig 1.000 lynladeudtag, når ny Norlys-ladepark åbner i Aalborg Lufthavn15.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Norlys’ nye ladepark i Aalborg Lufthavn indvies, runder antallet af offentligt tilgængelige lynladeudtag i Nordjylland 950. I den nye ladepark kan ti elbiler lade samtidig, og åbningen mandag den 19. oktober markeres med opladning til 0 kroner.
Elprisen er blevet mere end 30 procent dyrere på bare et år10.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De første tre kvartaler af 2026 har budt på de højeste elpriser siden energikrisen. Samtidig har danskerne oplevet markant større prisudsving end i de tre foregående år, hvilket giver forbrugerne gode muligheder for at planlægge deres forbrug til de billigste timer - fx i dag, hvor der endda er negative elpriser midt på dagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
