Norlys tilpasser tv-pakker og priser
7.2.2023 08:00:00 CET | Norlys | Pressemeddelelse

Norlys har i flere år kæmpet for at holde priserne på tv-pakker i ro og har ikke hævet priserne de seneste år. På grund af betydeligt dyrere sportsrettigheder er Norlys dog nu nødt til at hæve prisen på nogle tv-pakker pr. 1. april 2023. Prisstigningen sker for både Norlys- og Stofa-kunder.
- De store prisstigninger på sportsrettigheder betyder, at vi står i en situation, hvor vi enten skal tage sportskanalerne ud af vores pakker eller acceptere, at vi er nødt til at hæve priserne for at bibeholde sporten som en del af vores udbud, siger Sune Nabe Frederiksen, der er direktør i Norlys Digital.
Norlys’ egne kundeundersøgelser viser, at et bredt udvalg af sportskanaler er afgørende for mange kunder.
- Derfor vil vi fortsætte med at tilbyde sport i vores tv-pakker. Det betyder desværre, at vi må hæve priserne på de pakker, hvor der er mange sportskanaler. For de største tv-pakker er der tale om store prisstigninger, men det afspejler den fortsatte eksplosion i priserne på sportsrettigheder, siger Sune Nabe Frederiksen.
Kunder med enten en mellem tv-pakke eller en stor tv-pakke vil derfor opleve prisstigninger på deres tv-pakker pr. 1. april 2023. Prisen på grundpakkerne hos både Norlys og Stofa forbliver uændret. Det betyder, at omkring halvdelen af Norlys’ og Stofas tv-kunder ikke vil opleve prisstigninger.
- Jeg er glad for, at det lykkes os at holde prisen i ro på de små tv-pakker. Det betyder, at de kunder, der ikke ønsker at se mange forskellige sportskanaler, ikke bliver ramt af de stigende priser. Samtidig giver det mulighed for, at kunder med de store tv-pakker kan konvertere til en lille tv-pakke og en Vælg Selv-pakke, hvis de ikke ønsker at betale den stigende pris for sportsrettighederne, siger Sune Nabe Frederiksen.
Samtidig udvider Norlys indholdet i de store tv-pakker hos både Norlys og Stofa. Her får kunderne allerede fra 1. marts adgang til streamingtjenesten Viaplay Total, som for kunder med stor tv-pakke er en vigtig del af den samlede sportsoplevelse. Kunder med mellempakken hos Stofa får fremover adgang til Viaplay Film & Serier.
Priser og pakker pr. 1. april 2023
Norlys
|
Nuværende pris (pr. måned) |
Pris pr. 1. april 2023 (pr. måned) |
Prisændring (pr. måned) |
Nyt indhold |
|
|
Vælg Selv |
109 kr. |
109 kr. |
0 kr. |
|
|
Vælg 8 |
439 kr. |
469 kr. |
30 kr. |
|
|
Vælg Alt |
629 kr. |
729 kr. |
100 kr. |
Viaplay Total |
Stofa
|
Nuværende pris (pr. måned) |
Pris pr. 1. april 2023 (pr. måned) |
Prisændring (pr. måned) |
Nyt indhold |
|
|
Lille tv-pakke |
274 kr. |
274 kr. |
0 kr. |
|
|
Mellem tv-pakke |
469 kr. |
529 kr. |
60 kr. |
Viaplay Film & Serier |
|
Stor tv-pakke |
629 kr. |
779 kr. |
150 kr. |
Viaplay Total |
Prissætningen kan variere for kunder gennem antenneforeninger. Kontakt din lokale antenneforening for at høre din lokale pris.
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 72 10 83 54michal@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Norlys vender mobilmarkedet på hovedet og gør fri data til standard1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. september gør Norlys fri data til standard i alle nye private mobilabonnementer. I stedet for at vælge datapakke skal kunderne fremover vælge den hastighed på forbindelsen, der passer til deres behov.
August bød på de højeste elpriser siden energikrisen31.8.2026 07:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris tog et betydeligt hop i august, der endte med at blive den dyreste måned siden december 2022. Samtidig har de høje elpriser præget store dele af 2026, der ser ud til at blive det dyreste år siden energikrisen.
Tilbagevendt hedebølge kan gøre elpriserne i august til årets dyreste14.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem august tegner måneden til at blive den dyreste i år, når det kommer til elpriserne. Selvom den gennemsnitlige elpris er høj, har august samtidig givet forbrugerne flere timer med nogle af de billigste priser på strøm i år.
Norlys styrker kundeoplevelsen markant og investerer massivt i kritisk infrastruktur13.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omsætningen i Norlys steg til over 9 milliarder kroner i første halvår af 2026, mens kundetilfredsheden samtidig er blevet løftet markant. Integrationsomkostninger og et højt investeringsniveau påvirker koncernens økonomi, og halvåret ender som forventet med et underskud.
Norlys udnævner ny direktør for energiforretningen10.8.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ellen Trolle, som de seneste år har stået i spidsen for Norlys’ ladeforretning, bliver ny direktør for Norlys’ samlede energiforretning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

