Norlys styrker energidivisionen, der etablerer nyt direktørområde

Del
Ellen Trolle bliver ny Vice President for Customer Services i Norlys’ energidivision, hvor hun skal være med til at styrke divisionens samlede kundeleverancer.

1. juni tiltræder Ellen Trolle i en nyoprettet stilling som Vice President for Customer Services i Norlys’ energidivision. Ellen Trolle har en MBA i Strategic Management og kommer senest fra SOS International A/S, hvor hun siden 2013 har gjort karriere som først Director for Nordic Operations og senere VP og Executive VP for deres Mobility Division i Norden.​

- Med ambitionen om at realisere energidivisionens strategiske og forretningsmæssige målsætninger har vi nu valgt at tilpasse og styrke divisionens øverste ledelseslag både kompetencemæssigt og strukturelt. Den nye organisering tager højde for, at vores forretning er og i årene frem vil befinde sig på et højt transformationsniveau, hvor vi kontinuerligt skal kunne tilpasse os kundernes forventninger og krav. Med Ellen ombord får vi tilført værdifuld erfaring med forretningsudvikling og eksekvering indenfor Mobility, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energidivision.

Udover næsten 10 år hos SOS International har Ellen Trolle været 18 år ved Jyllands-Posten.

- Den optimale kundeoplevelse som fundament for den samlede virksomheds fremdrift har været mit fokus i mange år. Det er et stort plus at blive en del af et hold, som samtidig skal spille en betydelig rolle i den grønne omstilling. Jeg glæder mig til at blive en del af den imponerende rejse, som Norlys er på og ikke mindst at skulle stå i spidsen for at sikre, at vores kunder er godt med på den rejse, siger Ellen Trolle.

Blå bog Ellen Trolle

-          Executive Vice President hos SOS International

-          Vice President hos SOS International

-          Director for Nordic Operations hos SOS International

-          Vagtcentralchef hos SOS Dansk Autohjælp

-          Kundeservicechef hos Jyllands-Posten

-          Abonnementsservicechef hos Jyllands-Posten

-          Souschef hos Jyllands-Posten

-          Har en Executive MBA i Strategisk ledelse fra Business Institute

-          51 år og bor i Knebel på Mols sammen med sin kæreste Emil

Kontakter

Billeder

Information om Norlys

Norlys
Norlys
Tietgensvej 4
8600 Silkeborg

https://norlys.dk/

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.

Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.

 

Følg pressemeddelelser fra Norlys

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Norlys

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye