Norlys samler 700 medarbejdere i nyt nordjysk kraftcenter for grøn energi i Aalborg
13.4.2021 07:00:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse

Når Norlys samler alle sine nordjyske aktiviteter på Aalborgs havnefront forventet i Q1 2024 bliver der skabt en spændende, ny arbejdsplads for omkring 700 medarbejdere. Det bliver ikke alene en attraktiv arbejdsplads, men også et kraftcenter for grøn energi, hvor energi- og telekoncernen samler flere led i den grønne værdikæde på én adresse:
- Jeg er stolt af, at Norlys har valgt Aalborg og Nordjylland som hjemsted for sit nye domicil. Det betyder meget for hele landsdelen, at vi har attraktive arbejdspladser, og i kraft af at vi er en uddannelsesby, kan vi garantere, at der er mange talenter at rekruttere. Vi er et stærkt match, som er med til at styrke vores samarbejde i Green Hub Denmark, hvor vi både øger jobvæksten og finder fremtidens grønne løsninger, siger Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune.
Epicenter for grønne kompetencer
Aalborg og Nordjylland har gennem årene opbygget en stærk position som et epicenter for grønne kompetencer i Danmark og Nordeuropa, og administrerende direktør for Norlys, Niels Duedahl glæder sig over perspektivet:
- Med etableringen af vores nordjyske domicil understøtter vi ambitionen om ikke bare at bidrage til, men at være en del af den grønne omstilling. De nye rammer skaber betingelserne for, at vi kan idégenerere, udvikle og samarbejde os frem til stærke svar på de udfordringer, der ligger foran os. Det glæder mig utroligt meget, at vi på den måde kan cementere vores grønne mål og samtidig skabe virkelig gode rammer for vores kolleger, fortæller han.
Godt samarbejde udbygges
At det netop er Aalborg, der skal huse Norlys’ grønne kraftcenter, er ikke tilfældigt.
- Norlys har gennem mange år haft adresse i Aalborg og som metropol og universitetsby har Aalborg virkelig noget at byde på. Desuden har vi allerede et rigtig godt samarbejde og et stort interessefællesskab omkring det grønne fokus med Aalborg Kommune, siger Niels Duedahl.
Allerede i sommeren 2020 blev Aalborg lidt grønnere, da Norlys kunne løfte sløret for nyheden om, at de sammen med Eurowind Energy havde etableret Norlys Energy Trading A/S, der håndterer trading og risikostyring for begge selskaber. Sammen med medarbejdere fra alle Norlys’ nordjyske lokationer flytter Norlys Energy Trading med ind i det nye domicil på Gasværksvej 25.
Kontakter
Mette Madsen DamKommunikationspartner
Tlf:20865161metdam@norlys.dkBilleder

Links
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Ny tendens på elmarkedet har bidt sig fast: Nu får du den billigste strøm midt på dagen16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem marts har en ny udvikling bidt sig fast. Prisbevidste elkunder skal nu have fokus på dagslyset for at finde de billigste elpriser.
Nu skruer Norlys op for mobildækningen 120 steder i landet3.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kunder hos Norlys og Call me får i løbet af 2026 en endnu bedre mobildækning. TN-Network planlægger at udbygge mobilnetværket hele 120 steder i Danmark for at sikre en hurtig og stabil mobildækning over hele landet.
Fem gode råd: Sådan øger du rækkevidden på din elbil i vinterkulden6.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lave temperaturer påvirker elbilernes batterier, så de har en lavere rækkevidde. Norlys giver her fem gode råd til, hvordan du får elbilens batteri til at række længere.
28.000 ansatte i Aarhus Kommune får fremover mobilløsninger fra Norlys4.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De næste fire år skal Norlys levere mobilabonnementer og-tjenester til Aarhus Kommune. Medarbejderne kan derfor glæde sig over, at de nu får adgang til det mest stabile mobilnet i 25 af de største byer i Danmark – herunder Aarhus.
Danske Shoppingcentre og Norlys giver kunder i hele landet endnu flere muligheder for at lade2.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Norlys etablerer i løbet af 2026 en lang række lynladere i otte af DSC’s shoppingcentre, og dermed får elbilister nu adgang til hurtig opladning endnu flere steder. Det gør hverdagen lettere og holder shoppingcentrene relevante.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
