Norlys sælger gadelys-forretning
Norlys, som blev til i 2019, efter en fusion mellem SE og Eniig, har nu solgt sin gadelysforretning til autoriseret elinstallatør Michael Wulff A/S. Michael Wulff har gennem flere år hjulpet det tidligere SE og nu Norlys med driften af gadelys.
- Vi har gennem flere år haft et godt samarbejde med såvel SE som Eniig, hvorfor det har været naturligt for os at byde ind med en overtagelse af hele gadelysforretningen i Jammerbugt og Brønderslev kommune. Det passer ind i vores samlede forretningsområde indenfor etablering og vedligehold af energirigtigt gadelysanlæg. Samtidig er vi også glade for, at vi kan præsentere en stærk underleverandør i form af SWARCO til at håndtere trafiksignalanlæggene i Esbjerg, siger direktør Michael Wulff.
Også hos Norlys er man tilfredse med aftalen:
- Michael Wulff kender anlæggene og er samtidig en lokal virksomhed. Vi kan dermed give et spændende forretningsområde videre til nogen inden for vores forsyningsområde og bevare arbejdspladserne i nærområdet, siger Jesper Barslund, driftsdirektør i Norlys.
I forbindelse med aftalen overdrager Norlys to medarbejdere til Michael Wulff, samt de igangværende aftaler med Jammerbugt og Brønderslev Kommune, som kører videre.
SWARCO overtager drift af signalanlæg
Norlys’ igangværende aftaler omkring signalanlæg i Esbjerg Kommune overgår samtidig til den internationale trafikteknologikoncern SWARCO, som bliver underleverandør til Michael Wulff.
- SWARCO driver allerede tilsvarende kontrakter i fire sønderjyske kommuner. Med Esbjerg-aftalen på plads kan alle igangværende aftaler fortsætte i et stærkt setup. Vi er glade for, at kommunerne har samarbejdet om at finde gode løsninger for alle parter, slutter Jesper Barslund.
Aftalen omfatter ca. 18.500 lyspunkter (trafiklys, gadelamper mv.), og gadelysforretningen overdrages til Michael Wulff den 1. april 2020.
For yderligere information:
Jesper Barslund, driftsdirektør i Norlys, tlf. 2255 6191
Michael Wulff, ejer af Michael Wulff A/S, tlf. 4089 1533
Billeder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Godt nyt for elbilister: I dag kan du lynlade til 0 kroner22.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys’ første ladepark indvies i dag, og derfor kan elbilister lade til 0 kroner ved ladeparken og for blot 1 krone per kWh på alle Norlys' andre lynladere.
Norlys indvier første ladepark - de næste 14 er allerede på vej19.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
22. april åbner Norlys den første af 15 planlagte ladeparker, og milepælen markeres med lynladning til 0 kroner.
Norlys’ køb af Telia Danmark er nu gennemført2.4.2024 15:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Telia Danmark er nu en del af Danmarks største energi- og telekoncern Norlys. Med en fuldt dækkende teleforretning er Norlys klar til at skabe ny konkurrence til gavn for kunderne.
Ny profil skal sikre transformationen af Norlys’ energiforretning2.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys’ energiforretning har fundet sin nye strategichef i form af 34-årige Mikkel Pedersen, der kommer fra en stilling som leder af det globale strategikontor i Arla.
Nu bliver bilferien nemmere: 650.000 ladepunkter samlet i ny Norlys-app14.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny ladeapp fra Norlys giver elbilister nem adgang til over 20.000 ladepunkter i Danmark – og hele 650.000 i resten af Europa. Samtidig bliver det nemmere automatisk at lade, når strømmen er både grøn og billig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum