Norlys

Norlys opgraderer fra coax til fibernet i hele forsyningsområdet

Del
Inden udgangen af 2021 vil Norlys efter planen opgradere sine egne coax-net inden for forsyningsområdet til fiber for at undgå at drive og etablere parallelle infrastrukturer. Det betyder, at alle andelshavere, der i dag har deres internet via en Stofa-ejet coax-forbindelse, kan se frem til at blive tilbudt at komme over på den eftertragtede fiberteknologi.

De seneste år er især fiberudrulningen i Danmark blevet intensiveret, og det har ført til, at Danmarks største energi- og telekoncern Norlys nu har taget en beslutning om udelukkende at satse på fibernet inden for forsyningsområdet.

- Der er ingen tvivl om, at både coax- og fiberteknologien har sin berettigelse med hastigheder på op mod 1.000 Mbit. Inden for vores forsyningsområde har vi primært satset på fibernet, og vi er nu så langt i vores udrulning, at vi er klar til udelukkende at bekende os til denne teknologi. Det betyder, at vi inden for forsyningsområdet udfaser vores egne coax-net og tilbyder kunderne fiberteknologien, så vi undgår at skulle drive og vedligeholde to parallelle infrastrukturer, fortæller Public affairs chef i Norlys, Josefine Kofoed.

Norlys og antenneforeningerne
I Jyllands-Posten den 12. april 2021 fremgik det, at Norlys råder over et landsdækkende coax-netværk, der dækker 461.000 husstande – og i forlængelse af det, blev der rejst kritik af, at der ikke var åbent for konkurrerende udbydere på disse net. Virkeligheden forholder sig derimod helt anderledes:

- Det er ikke korrekt, at Norlys eller Stofa ejer coax-net i denne størrelsesorden. Tværtimod udgør det Stofa-ejede coax-net kun en mindre del af de 461.000 adresser. Resten af coax-anlæggene er ejet af selvstændige antenneforeninger, som har valgt at indgå en aftale med Stofa om at få leveret TV, og om at Stofa kan levere internet til kunder på deres net. Det vil sige, at Stofa konkurrerer på lige fod med andre udbydere om at få disse aftaler, fortsætter Josefine Kofoed.

Ud af de husstande, der har en coax-forbindelse, som ejes af Stofa, er kun en lille del af dem beliggende i Norlys' forsyningsområde. Det er kun i dette område, at Norlys udpeges som udbyder med særlig markedsposition (SMP), og derfor kun i dette område Erhvervsstyrelsen regulerer konkurrenceforholdene. Når coax-nettene i dette område afvikles, tilbydes kunderne at flytte over på fibernettet, der er åbent for konkurrerende udbydere. Dermed sikres konkurrencen blandt udbyderne i Norlys’ forsyningsområde.

Norlys holder engrospriserne på fiber i ro i 2021 og 2022
Som et led i den igangværende dialog om regulering af Norlys' fibernet i forsyningsområdet indgår også, hvilken gennemsnitlig maksimalpris, der skal sætte den øverste grænse for fiber-netlejen, når Norlys udpeges som SMP-udbyder. Denne drøftelse tager udgangspunkt i, at den gennemsnitlige maksimalpris skal sikre Norlys rimelig dækning for omkostningerne og de langsigtede investeringer i fibernet, også når der etableres fiber i dyre landområder. Uanset udfaldet står Norlys ved sine kommercielle aftaler med indholdsudbyderne, inklusiv de aftalte prisniveauer og mekanismer for regulering af netlejen.

- Som andelsselskab har vi en kæmpe interesse i, at så mange som muligt får glæde af fibernettet. Samtidig står vi ved de kommercielle aftaler, vi har indgået, og derfor vil indholdsudbyderne ikke se store prisstigninger på netlejen. Helt generelt vil vi altid søge at holde priserne så lave som muligt, så fiberteknologien forbliver attraktiv for udbyderne og dermed også vores egne ejere, nemlig andelshaverne, slutter Josefine Kofoed.

For yderligere information:
Public Affairs- og pressechef i Norlys Josefine Kofoed, tlf. 41 32 95 35

Kontakter

Billeder

Information om Norlys

Norlys
Norlys
Tietgensvej 4
8600 Silkeborg

https://norlys.dk/

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.

Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.

 

Følg pressemeddelelser fra Norlys

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Norlys

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye