Norlys og Eurowind Energy bag nyt europæisk kraftcenter for kommerciel energihandel

Det nye selskab Norlys Energy Trading A/S, med hovedsæde i Aalborg, får til opgave at håndtere energihandel og risikostyring for den kommercielle energiforretning i Norlys og for Eurowind Energys trading-funktion. Ambitionen er i fællesskab at opnå betydelige markedsmæssige synergier mellem produktions- og forbrugsleddet i den grønne værdikæde.
- Udbygningen af den vedvarende energi kræver enorme investeringsmidler i det kommende årti, når Danmark skal elektrificeres. Derfor er det afgørende, at vi håndterer vores markedsmæssige risici og får del i den værdiskabelse, som det europæiske marked giver mulighed for. Vi har brug for øget lønsomhed for fortsat at kunne fastholde et meget højt fremtidigt investeringsniveau. I vores nye trading-setup vil vi i højere grad end i dag være i stand til at håndtere markedsudviklingen, forklarer Niels Duedahl, som er administrerende direktør i Norlys og kommende bestyrelsesformand i Norlys Energy Trading.
Norlys og Eurowind er i forvejen tæt forbundet og udbygger med etableringen af det nye tradingselskab deres nære relationer. I 2019 fusionerede SE og Eniig til Norlys.
Energiselskaberne samlede og videreførte deres respektive aktiviteter inden for vedvarende energi i Eurowind Energy mod en ejerandel på 50%. Aktiviteterne bestod primært af landvindmøller, og dermed blev Eurowind-koncernens portefølje af landvindmøller i hele Europa øget til omtrent 600 MW i drift, og etablering af yderligere 400 MW produktion er på vej.
Stiftelsen af et fælles trading-selskab er næste skridt på vejen mod udnyttelse af fælles synergier i den elektrificering, som er en af forudsætningerne for fremtidens grønnere samfund.
- Elektrificeringen accelererer både produktion og forbrug af vedvarende energi. Der er brug for fleksibilitet og balance i denne værdikæde, hvor udsvingene er større end i det energisystem, vi kender i dag – både i tid og kapacitet. Norlys og Eurowind Energy spiller allerede en stor rolle i at sikre den tilstrækkelige kapacitet og lønsomhed i energisystemet, hvor energistrømmene kører mere og mere på tværs af landegrænserne. Den rolle ser vi frem til at udbygge og forstærke i fællesskab ved at samle vores aktiviteter inden for balancering, risikostyring og håndtering af produktionen inden for vedvarende energi, udtaler Jens Rasmussen, som er administrerende direktør i Eurowind Energy og kommende næstformand i Norlys Energy Trading.
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern, som har knap 800.000 el- og gaskunder. Norlys ejer 50 % af Eurowind Energy, som er en europæisk top 10-aktør inden for vedvarende energiproduktion. Efter opnåelse af de relevante myndigheders godkendelse, vil det nye selskab blive ejet 50% af begge parter. Norlys’ administrerende direktør Niels Duedahl sætter sig i stolen som bestyrelsesformand og Eurowind Energys stifter og administrerende direktør Jens Rasmussen bliver næstformand.
Kontakter
Henrik Højlund ChristensenPresseansvarlig
Tlf:+45 4178 0817henchr@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Billigste elpris i mere end et år: Særligt to timer var rekordlave i juni5.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I juni lå den rene elpris på 0,43 kr. per kWh i gennemsnit. Det er det laveste niveau i knap halvandet år. Den lave pris dækker også over større udsving i løbet af dagen, og derfor kan der være penge at spare, hvis man planlægger sit forbrug efter de billigste timer.
Norlys føjer 275 nye ladeudtag til sit landsdækkende netværk efter opkøb2.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys udvider med købet af den østjyske energikoncern AURAs offentlige ladeforretning sit landsdækkende ladenetværk med mere end 275 ladeudtag og runder nu 7.700 offentlige ladeudtag fordelt i hele landet.
Rekord for anden måned i træk: Aldrig har der været flere timer med negative elpriser1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele 182 gange i juni har de danske forbrugere indtil videre kunnet glæde sig over, at de rene elpriser har været helt nede på minus-niveau.
Ny app skal hjælpe danskerne med at få styr på skærmtiden19.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys er gået sammen med organisationen Digitalt Ansvar om at bekæmpe usunde skærmvaner og lancerer appen "Skærm Tiden" som en konkret hjælp til at tage kontrollen tilbage over mobilen.
Er din bolig en af de gule eller orange prikker på kortet? Så er det nu, du skal søge støtte fra Bredbåndspuljen til bedre internet11.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bare et enkelt klik på et kort kan give danskere i områder med dårlig internetdækning svar på, om de kan få støtte til hurtigere internet gennem den offentlige Bredbåndspulje. De husstande, der kan søge som enkeltadresser, skal dog være hurtigt ude, hvis de skal nå at komme i betragtning til støtten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum