Norlys ny hovedsponsor for Håndboldherrerne
6.7.2021 08:00:00 CEST | Norlys | Nyhed

Dansk Håndbold Forbund og Norlys har indgået en treårig hovedsponsoraftale, som sikrer de dobbelte verdensmestre en optimal opbakning og Norlys et unikt vindue til branding samt en bred profilering i den danske befolkning.
Det nye hovedsponsorat begyndte officielt 1. juli. Det betyder, at når Håndboldherrerne den 12. juli løber på banen til landskampen mod Sverige i Royal Stage i Hillerød, bliver det med logoet fra Danmarks største energi- og telekoncern, Norlys, på spillertrøjerne – og den kendsgerning glæder Henrik M. Jacobsen, der er direktør i Dansk Håndbold Forbund:
”Vi er enormt stolte af sammen med Norlys at kunne præsentere dette nye samarbejde. I Dansk Håndbold Forbund oplevede vi hurtigt et fælles værdigrundlag med Norlys, der gør det her til et perfekt match. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har befundet os i en usikker tid rent økonomisk med coronaens indtog. Alligevel er vi blevet mødt med en stor interesse fra en række potentielle sponsorer, der har bekræftet os i, at Håndboldherrerne er en yderst attraktiv samarbejdspartner for erhvervslivet,” siger Henrik M. Jacobsen og understreger:
”Hovedsponsoratet for Håndboldherrerne er ikke kun en stor aftale for dansk håndbold, men der er også tale om et af de største sponsorater i dansk sport. Norlys er en af de største spillere inden for energi og tele, og de har et klart mål om et grønnere og mere digitalt Danmark. Derfor er jeg også sikker på, at denne aftale vil tilføre stor værdi til både håndbolden og Norlys. Vi ser frem til de første tre år, hvor samarbejdet mellem et landshold og en sponsor skal tages til nye højder.”
’Et perfekt match’
Hos Norlys har man også svært ved at få armene ned over samarbejdet. Norlys’ administrerende direktør, Niels Duedahl, forventer sig meget af partnerskabet med Dansk Håndbold Forbund og herrelandsholdet, hvor blandt andet ambitionerne og det fælles værdigrundlag har været en afgørende faktor for aftalen:
”I Norlys er vi enormt stolte over at præsentere denne aftale. Vi skal have Norlys-navnet ud at leve, og aftalen med Dansk Håndbold Forbund er derfor et perfekt match. Begge parter er båret af tårnhøje ambitioner og et stærkt fællesskab, så muligheden for at sende Håndboldherrerne i kamp med Norlys på trøjen er noget af en drøm, der går i opfyldelse. Samtidig er både Dansk Håndbold Forbund og Norlys optaget af, på hver sin måde, at bringe Danmark sammen – kulturelt, digitalt og mellem land og by. Vi har med andre ord landet et kommercielt samarbejde, hvor vores værdier og ambitioner bliver 100 procent forløst,” siger Niels Duedahl.
Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 735.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er de Danmarks største energi- og telekoncern.
Norlys ejer Danmarks største fibernet, Stofa, Stofa Fiber, Boxer, og forsyningsselskabet N1 og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.
Læs mere om Norlys på www.norlys.dk
Kontakt:
Dansk Håndbold Forbund: Frederik Gelstoft Schmidt, presseansvarlig for landsholdene, fgs@dhf.dk, tlf. 3068 4279
Norlys: Josefine Kofoed, Public Affairs- og Pressechef, joschr@norlys.dk, tlf. 4132 9535
Kontakter
Josefine Kofoed ChristiansenPublic Affairs- og pressechef
Tlf:+45 41329535joschr@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Ny tendens på elmarkedet har bidt sig fast: Nu får du den billigste strøm midt på dagen16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem marts har en ny udvikling bidt sig fast. Prisbevidste elkunder skal nu have fokus på dagslyset for at finde de billigste elpriser.
Nu skruer Norlys op for mobildækningen 120 steder i landet3.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kunder hos Norlys og Call me får i løbet af 2026 en endnu bedre mobildækning. TN-Network planlægger at udbygge mobilnetværket hele 120 steder i Danmark for at sikre en hurtig og stabil mobildækning over hele landet.
Fem gode råd: Sådan øger du rækkevidden på din elbil i vinterkulden6.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lave temperaturer påvirker elbilernes batterier, så de har en lavere rækkevidde. Norlys giver her fem gode råd til, hvordan du får elbilens batteri til at række længere.
28.000 ansatte i Aarhus Kommune får fremover mobilløsninger fra Norlys4.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De næste fire år skal Norlys levere mobilabonnementer og-tjenester til Aarhus Kommune. Medarbejderne kan derfor glæde sig over, at de nu får adgang til det mest stabile mobilnet i 25 af de største byer i Danmark – herunder Aarhus.
Danske Shoppingcentre og Norlys giver kunder i hele landet endnu flere muligheder for at lade2.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Norlys etablerer i løbet af 2026 en lang række lynladere i otte af DSC’s shoppingcentre, og dermed får elbilister nu adgang til hurtig opladning endnu flere steder. Det gør hverdagen lettere og holder shoppingcentrene relevante.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

