Norlys leverer opladning til elbiler i hjertet af Henne Strand
20.1.2022 07:00:00 CET | Norlys | Pressemeddelelse

Købmand Hansen i Henne Strand rakte sidste år ud til Norlys med henblik på at lave en aftale om opsætning af ladestandere. Det lønnede sig. Når årstiden skifter, og feriegæster og beboere i området begynder at skifte garderoben ud til knap så uldne gevandter, vil alle dem med elbil samtidig kunne glæde sig til at få opladet el-bilen. Elbilister vil til den tid kunne benytte ladestandere på parkeringspladsen ved Købmand Hansens Feriehusudlejning mod betaling enten med kreditkort eller via en app, som Norlys har udviklet.
- Vi er utrolig glade for at kunne bidrage til det landkort af ladestandere, der skal til, for at elbilsejere kan komme godt rundt i Danmark og til Danmark. Der kommer jo kun flere og flere elbiler, og derfor er det også vigtigt, at vi her hos os i Henne Strand kan tilbyde opladning. Jeg ser frem til samarbejdet med Norlys og glæder mig over, at vi nu får etableret fire dobbelte ladestandere, så otte biler kan oplade ad gangen her hos os, udtaler Carsten Holmegaard Hansen fra Købmand Hansen, Henne Strand
Langt mellem el-ladestandere
Særligt om sommeren er Henne Strand en ferieperle for mange danske og udenlandske feriegæster, som kommer til byen for at feriere og nyde den vestjyske klitnatur og Vesterhavet. Og ifølge Christian Ruhe, der er direktør for kunder og salg i Norlys Energi, skal disse feriegæster naturligvis have mulighed for at oplade deres el-biler, da der kan være ekstra langt mellem ladestandere i dette område.
- Vi er glade for at have indgået partnerskab med Købmand Hansen, som er en stærk aktør inden for feriehusudlejning i denne del af landet. Inden længe kan vi sætte strøm til Henne Strand og give elbilsejere mulighed for at lade deres elbiler lige i hjertet af byen. Det er selvfølgelig ikke en lokation, hvor vi vil se lige stor anvendelse hele året rundt, men det er netop helt afgørende, at vi får opsat standere i hele landet, hvis vi skal lykkes med den infrastruktur, der vil gøre os i stand til at bevæge os frit rundt som elbilister, konkluderer Christian Ruhe.
Kontakter
Mette Madsen DamKommunikationspartner
Tlf:+45 2086 5161metdam@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Prisfald i juli gav elbilister flere billige ladetimer – og samtidig flere timer med negative elpriser31.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets mange elbilister har i juli kunnet nyde godt af faldende elpriser, der i flere tilfælde midt på dagen har været helt i bund.
Nyt partnerskab øger antallet af ladestandere på Fredericia Havn9.7.2026 09:24:32 CEST | Pressemeddelelse
Norlys opsætter 20 nye ladeudtag til både elbiler og -lastbiler på havnen i Fredericia – herunder en ladestander med en effekt på 1 MW, som et af de eneste steder i Danmark. Samtidig bliver Norlys ny elleverandør for Fredericia Havn, som med udvidelsen af containerterminalen står over for vækst de næste mange år og netop har fokus på elektrificering.
Norlys åbner ny lynladepark ved Vejle9.7.2026 09:22:40 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 10. juli åbner Norlys en ny lynladepark ved Vejle, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt op for bare 0 kroner.
Norlys Vækstpulje uddeler støtte for knap 19 mio. kr.6.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets anden uddelingsrunde i 2026 har Norlys Vækstpulje sat navn på de initiativer, som den støtter økonomisk. I alt er der uddelt støtte for knap 19 mio. kroner til i alt 326 forskellige projekter og initiativer.
Norlys åbner ny lynladepark på Djursland2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag d. 4. juli åbner Norlys en ny lynladepark i Fremtidsparken ved Rønde på Djursland, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt op for bare 0 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


