Norlys køber to mindre ladeoperatører

Opkøbene ligger i forlængelse af det seneste års markante tiltag på lademarkedet, herunder opkøbet af ladeoperatøren Sperto.
-Vi er meget tilfredse med at få både Ampera Ladeløsninger og The Charger ind som en del af Norlys’ eMobility-satsning. Med opkøbene forfølger vi vores ambition om at være en markedsførende operatør i markedet for ladeløsninger til både private og erhverv, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energidivision.
De to virksomheder vil føje cirka 3.000 nye kunder og yderligere 50 offentlige ladepunkter til Norlys’ eMobility-forretning. Kunderne i Ampera Ladeløsninger Aps og The Charger Aps vil i første omgang have samme abonnement som hidtil, men bliver naturligt samlet med Norlys’ øvrige kunder i løbet af 2023.
- Ved at samle indsatsen, kan vi styrke vores fremtidige værditilbud til alle vores kunder, og kunderne hos Ampera Ladeløsninger og The Charger har givetvis oplevet nogle af fordelene allerede nu. Ligesom Norlys’ eksisterende kunder, får de nemlig adgang til udvidet refusion og fordelagtig adgang til Norlys’ nationale netværk af lynladere, fortæller Ellen Trolle, der er ansvarlig for eMobility i Norlys.
Markedet for ladeløsninger er i rivende udvikling og stiller store krav til ladeoperatørerne. Derfor er fokus hos Norlys på at få alle nye kunder godt ombord.
-Vi skal være i stand til kontinuerligt at tilbyde konkurrencedygtige tjenester og relevante opladningsprodukter. Med disse to opkøb tilfører vi ekstra ressourcer til den videre udvikling af området og fastslår endnu engang ambitionen om at indtage en førende position og fremme elektrificeringen af transportsektoren i Danmark, siger Ellen Trolle.
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 72 10 83 54michal@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Norlys Vækstpulje støtter lokale initiativer med knap 20 millioner kroner9.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midt under sommeren har flere lokale initiativer netop fået besked om, at Norlys Vækstpulje har udvalgt dem som et af de i alt 316 projekter, der støttes økonomisk. I alt har Norlys Vækstpulje støttet de mange projekter med 19,3 millioner kroner.
Norlys ansætter ny kommerciel direktør til at vende kundeoplevelsen8.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Brian Borella Wulf er ny kommerciel direktør i Norlys med ansvar for at samle og forbedre kundeoplevelsen samt at løfte salget på tværs af Norlys’ produkter.
Billigste elpris i mere end et år: Særligt to timer var rekordlave i juni5.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I juni lå den rene elpris på 0,43 kr. per kWh i gennemsnit. Det er det laveste niveau i knap halvandet år. Den lave pris dækker også over større udsving i løbet af dagen, og derfor kan der være penge at spare, hvis man planlægger sit forbrug efter de billigste timer.
Norlys føjer 275 nye ladeudtag til sit landsdækkende netværk efter opkøb2.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys udvider med købet af den østjyske energikoncern AURAs offentlige ladeforretning sit landsdækkende ladenetværk med mere end 275 ladeudtag og runder nu 7.700 offentlige ladeudtag fordelt i hele landet.
Rekord for anden måned i træk: Aldrig har der været flere timer med negative elpriser1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele 182 gange i juni har de danske forbrugere indtil videre kunnet glæde sig over, at de rene elpriser har været helt nede på minus-niveau.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum