Norlys kåret som mest attraktive IT-arbejdsplads inden for tele og kommunikation
12.11.2020 13:29:48 CET | Norlys | Pressemeddelelse

Norlys blev torsdag kåret som den mest attraktive IT-arbejdsplads inden for kategorien tele og kommunikation ved årets IT Company Rank. Det er Teknologiens Mediehus, der for fjerde år i træk gennemfører en analyse af 60 udvalgte IT-virksomheders forudsætninger for at tiltrække IT-medarbejdere. Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor godt 1.600 IT-professionelle har svaret på, hvordan de opfatter og vurderer danske IT-arbejdspladser.
- Vi er selvfølgelig både glade for og stolte af, at landets IT-professionelle ser os som den mest attraktive arbejdsplads inden for vores felt. Norlys blev jo skabt i en fusion mellem Eniig og SE i 2019, og vi er på en meget spændende rejse, som vi tydeligt mærker en stor interesse for at være en del af, siger Morten Bilgrav Mathiasen, IT-direktør i Norlys.
Kritisk infrastruktur trækker
Norlys er et resultat af flere end 40 fusioner og er i dag en top 100-virksomhed, der varetager en stor del af landets kritiske infrastruktur inden for både energi og internet.
- Dermed spiller vi også en aktiv rolle i den grønne omstilling og digitaliseringen af Danmark. Vi står midt i en vanvittigt spændende opgave. Vi har med fusionen visket tavlen ren, og nu er vi i fuld gang med at bygge et nyt fundament helt fra bunden, som kan skaleres op til fremtidige fusioner og opkøb. Muligheden for at blive en del af det er helt klart et vægtigt incitament til at søge job hos os. Vi har markant flere ansøgere nu end før fusionen til Norlys, siger Morten Bilgrav Mathiasen videre.
Ansvar for mere end sig selv
Norlys adskiller sig med sin ejerform fra mange andre store danske virksomheder. Energi- og telekoncernen er nemlig et andelsselskab, som er ejet af 710.000 jyske elforbrugere. Det betyder, at det er en integreret del af virksomhedens dna at tage ansvar for mere end sig selv.
- Vi har nogle stærke værdier, som handler om fællesskab, ordentlighed og ambitioner, og vi har på meget kort tid fået skabt en fælles kultur og identitet omkring netop det. Vi lægger stor vægt på arbejdsglæde og på, at vores medarbejdere kan udvikle sig, mens de er hos os. Både til gavn for os, men også for deres fremtidige jobmuligheder. Jeg er helt overbevist om, at den tilgang er med til at give os et godt omdømme på jobmarkedet, for det spreder sig jo via vores 2.500 medarbejderes netværk, slutter Niels Duedahl, adm. direktør i Norlys.
For yderligere oplysninger
Morten Bilgrav Mathiasen, IT-direktør i Norlys: 2073 1243 / mormat@norlys.dk
Kontakter
Josefine Kofoed ChristiansenPublic Affairs- og pressechef
Tlf:+45 41329535joschr@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Vigtig frist nærmer sig: Norlys Vækstpulje er stadig åben for støtte til gode idéer29.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys Vækstpulje har indtil videre støttet lokale foreninger, virksomheder og ildsjæle med mere end 40 millioner kroner i år. På torsdag lukker vinduet for at søge om støtte i Norlys Vækstpuljes tredje og sidste uddelingsrunde i 2026.
Elprisen topper i aften, men ekstremt høje priser er stadig en sjældenhed22.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elprisen tager igen i aften et markant hop, men forbrugerne bør se på årets samlede prisbillede frem for ganske få dyre timer. For der er faktisk langt flere timer med negative elpriser end med de ekstremt dyre.
Dyr gas sender elprisen over én krone i gennemsnit for første gang siden energikrisen15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem september ligger den gennemsnitlige elpris over én krone per kilowatt-time for første gang i knap fire år. Hvis priserne fortsætter på samme niveau, tegner september til at blive en dyr måned for de danske elkunder.
Norlys’ kundeselskab henter erfaren teleprofil til bestyrelsen11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Helbo, der er teknologidirektør i hollandske VodafoneZiggo, er indtrådt i bestyrelsen hos Norlys’ kundeselskab. Han kommer med stor international erfaring fra telebranchen og et stærkt fokus på teknologi, automatisering og kundeoplevelser.
Vindstille vejr og dyre gaspriser sender elpriserne i vejret10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne skal forberede sig på nogle af årets dyreste strømtimer torsdag aften. I de dyreste timer passerer den rene elpris nemlig 3 kr./kWh i både Vest- og Østdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

