Norlys giver igen i 2021 rabat på næsten 500 mio. kr. til 735.000 andelshavere
10.3.2021 08:15:00 CET | Norlys | Pressemeddelelse

Med den ekstraordinære rabat for 2021 på næsten 500 millioner kroner vil andelshaverne i Norlys betale nogle af landets laveste nettariffer (betaling for transport af strøm) og abonnementer. Det sker samtidig med, at de har strøm i kontakten 99,997% af tiden, og dermed også nyder godt af en af landets højeste leveringssikkerheder på elnettet.
- Med fusionen til Norlys har vi opnået en forretnings- og markedsmæssig styrke, der sikrer omsætnings- og indtjeningsvækst. Det giver os mulighed for at give tilbage til andelshaverne, som har været med os på denne rejse, i form af en milliardrabat i perioden 2020-2022. Det kommer både private kunder og erhvervslivet i det mest af Jylland til gode, siger Jens Erik Platz, bestyrelsesformand i Norlys.
Da SE ved fusionen til Norlys havde flere penge på kistebunden end Eniig, får de tidligere andelshavere i SE del i de ca. 400 millioner kroner i rabat om året, mens de tidligere andelshavere i Eniig får del i ca. 100 millioner kroner om året.
Man er automatisk andelshaver i Norlys, hvis man bor, har sommerhus eller driver virksomhed i netselskabet N1 A/S’ forsyningsområde, som dækker store dele af Jylland.
Rabat til både familier og virksomheder
Rabatten gives konkret ved, at netselskabet N1, der ejer og driver elnettet, sænker prisen for transport af strømmen (også kaldet nettariffen) og abonnement til andelshaverne i forsyningsområdet.
Ude hos den enkelte andelshaver vil rabatten variere ud fra deres individuelle strømforbrug. Det betyder, at en typisk børnefamilie i hus eksempelvis kan se frem til en lidt større rabat end de, der bor i en mindre lejlighed, hvor strømforbruget er tilsvarende lavere.
Samme princip gør sig gældende for virksomheder, hvor de som bruger meget strøm, og har en høj elregning, vil få en større rabat. På den måde sikres alle andelshavere en rabat, som er tilpasset deres strømforbrug.
Et stærkt fællesskab
- Norlys’ styrke ligger i fællesskabet og det demokratiske ejerskab, som koncernen er funderet på. Med denne rabat kan vi gøre en konkret forskel i dagligdagen for hver enkelt af vores andelshavere, store som små – og i en svær Corona-tid som denne, kan rabatten give et tiltrængt løft til erhvervslivet, slutter Jens Erik Platz.
Foruden rabatten på transport af strøm, kan andelshaverne i Norlys blandt andet også glæde sig over, at alle får adgang til hurtigt internet inden udgangen af 2023, og at Norlys Vækstpulje hvert år uddeler op til 50 millioner kroner til gode initiativer i lokalsamfundet.
Fakta
- SE og Eniig fusionerede til Norlys i juni 2019
- Norlys har 735.000 andelshavere fordelt over det meste af Jylland
- Netselskabet N1 er ejet af Norlys-koncernen. Et kort over forsyningsområdet kan ses på www.n1.dk.
For yderligere information:
Jens Erik Platz, bestyrelsesformand, Norlys a.m.b.a.: 4074 0303 / jep@bplatz.dk
Kontakter
Josefine Kofoed ChristiansenPublic Affairs- og pressechef
Tlf:+45 41329535joschr@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Ny aftale giver Greenbow-kunder rabat på Norlys’ ladenetværk27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fremover kan Greenbows kunder lade deres elbil på Norlys’ offentlige ladestandere med rabat. Aftalen er et vigtigt skridt mod et mere åbent og sammenhængende ladenet i Danmark.
Ny tendens på elmarkedet har bidt sig fast: Nu får du den billigste strøm midt på dagen16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem marts har en ny udvikling bidt sig fast. Prisbevidste elkunder skal nu have fokus på dagslyset for at finde de billigste elpriser.
Nu skruer Norlys op for mobildækningen 120 steder i landet3.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kunder hos Norlys og Call me får i løbet af 2026 en endnu bedre mobildækning. TN-Network planlægger at udbygge mobilnetværket hele 120 steder i Danmark for at sikre en hurtig og stabil mobildækning over hele landet.
Fem gode råd: Sådan øger du rækkevidden på din elbil i vinterkulden6.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lave temperaturer påvirker elbilernes batterier, så de har en lavere rækkevidde. Norlys giver her fem gode råd til, hvordan du får elbilens batteri til at række længere.
28.000 ansatte i Aarhus Kommune får fremover mobilløsninger fra Norlys4.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De næste fire år skal Norlys levere mobilabonnementer og-tjenester til Aarhus Kommune. Medarbejderne kan derfor glæde sig over, at de nu får adgang til det mest stabile mobilnet i 25 af de største byer i Danmark – herunder Aarhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

