Norlys-fusionen afsluttet med stærkt resultat
23.4.2021 07:30:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse

Visionen med at skabe Norlys var at etablere en solid og markant energi- og telekoncern med stærke og veludbyggede infrastrukturer, og som er drivende i den grønne omstilling og digitale udvikling til gavn for andelshavere og kunder.
- Vi så, at fusionen ville give os muligheden for at skabe det stærkest mulige økonomiske råderum til den fortsatte udvikling af koncernen. Og vi kan konkludere, at vi har gennemført en effektiv og ordentlig fusion. Vi er meget tilfredse med både processen og de resultater, vi har skabt, siger Jens Erik Platz, bestyrelsesformand i Norlys.
Bedre resultat end forventet
Konklusionen halvandet år efter fusionens godkendelse er, at den har overgået forventningerne på en række parametre. Også målt på den rent finansielle performance i 2020 er resultatet meget tilfredsstillende.
- Vi har realiseret et resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 1,86 milliarder kroner, hvilket er 210 millioner kroner mere end i 2019. Den positive udvikling er båret af fremgang i alle koncernens divisioner. Samtidig realiserer vi et resultat før skat på 474 millioner kroner, som er ca. 175 millioner kroner bedre end forventet. Det er særdeles tilfredsstillende. Oven i købet i et år, hvor alle aktiviteter har været påvirket af et fortsat stort arbejde med at gennemføre og afslutte fusionen, siger Jens Erik Platz videre.
Fusionsaktiviteterne har allerede i 2020 medført, at Norlys har høstet synergier, som får fuld effekt i regnskabet for 2021.
- Det er med til at sikre, at vi opnår fuldt udbytte af fusionen med en styrket indtjening og et solidt økonomisk fundament. Dermed er det min klare vurdering, at vi er godt rustet til en meget spændende fremtid, hvor vi kan udvikle Norlys yderligere, konkluderer Jens Erik Platz.
Udvikling til gavn for andelshaverne
Fusionssynergierne skal komme andelshaverne til gavn, og allerede i 2020 har Norlys taget en lang række skridt i den retning.
- Vi har etableret fibernet til 50.000 nye adresser i 2020 og har et mål om at nå ud til alle vores andelshavere med hurtigt internet inden udgangen af 2023. Vi har givet rabatter på elnettarifferne på knap en halv milliard i 2020, og det fortsætter både i 2021 og 2022. Samtidig har vi investeret over 750 millioner kroner i vores elnet i 2020 som led i omstillingen til mere vedvarende energi og løbende reinvesteringer og forstærkninger af elnettet i vores forsyningsområde. Det er vores ambition at kunne gennemføre dette og dermed opretholde den høje forsyningssikkerhed, uden at det medfører en højere nettarif pr. kWh, der transporteres i elnettet, siger Niels Duedahl, adm. direktør i Norlys.
Fusionsperioden er nu officielt afsluttet, men arbejdet med at implementere fusionen fuldt ud fortsætter i den nuværende strategiperiode, som løber frem til og med 2023.
- Trods corona-pandemi og store forandringer for vores medarbejdere har vores seneste arbejdsglædemåling vist, at vi har formået at øge trivslen til et meget højt niveau gennem fusionen. Det skal vi holde fast i, samtidig med at vi nu skal helt i mål med nogle af de andre vigtige fokusområder. Blandt andet står vi overfor at skulle udskifte en række af vores store IT-platforme, og så skal vi ikke mindst forbedre kundeoplevelsen, siger Niels Duedahl videre.
Et udfordrende år for kundeoplevelsen
2020 blev et år, der understregede vigtigheden af Norlys’ kerneområder; energi, internet og tv, da landet som følge af COVID-19 pludselig lukkede ned, og vi skulle arbejde og undervises hjemmefra. Samtidig har Norlys gennemført store sammenlægninger i årets løb som en del af fusionen, og det har i perioder kostet på kundeoplevelsen.
- Når vi gennemfører forandringer, der påvirker flere hundredetusinder af kunder, er der mange af dem, der ønsker at komme i kontakt med os. Vi har haft og har fortsat perioder med for lange ventetider på vores kundeindgange. Der er ingen tvivl om, at det har været en udfordring at sikre kapacitet til de mange ekstra kundehenvendelser, vi har modtaget, og corona-situationen har ikke gjort det nemmere. Det er utilfredsstillende for vores kunder, når de har svært ved at komme i kontakt med os. Den gode kundeoplevelse er et af vores vigtigste fokusområder både nu og fremadrettet, og vi ser da også fremgang både i vores tilgængelighed og kundeloyalitetsmålinger, siger Niels Duedahl og tilføjer afslutningsvist:
- Vi er virkelig nået langt på kort tid, og vi kan konkludere, at potentialet ved fusionen har vist sig at være langt større, end vi havde forestillet os.
Nøgleord
Kontakter
Josefine Kofoed ChristiansenPublic Affairs- og pressechef
Tlf:+45 41329535joschr@norlys.dkBilleder
Links
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Ny tendens på elmarkedet har bidt sig fast: Nu får du den billigste strøm midt på dagen16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem marts har en ny udvikling bidt sig fast. Prisbevidste elkunder skal nu have fokus på dagslyset for at finde de billigste elpriser.
Nu skruer Norlys op for mobildækningen 120 steder i landet3.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kunder hos Norlys og Call me får i løbet af 2026 en endnu bedre mobildækning. TN-Network planlægger at udbygge mobilnetværket hele 120 steder i Danmark for at sikre en hurtig og stabil mobildækning over hele landet.
Fem gode råd: Sådan øger du rækkevidden på din elbil i vinterkulden6.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lave temperaturer påvirker elbilernes batterier, så de har en lavere rækkevidde. Norlys giver her fem gode råd til, hvordan du får elbilens batteri til at række længere.
28.000 ansatte i Aarhus Kommune får fremover mobilløsninger fra Norlys4.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De næste fire år skal Norlys levere mobilabonnementer og-tjenester til Aarhus Kommune. Medarbejderne kan derfor glæde sig over, at de nu får adgang til det mest stabile mobilnet i 25 af de største byer i Danmark – herunder Aarhus.
Danske Shoppingcentre og Norlys giver kunder i hele landet endnu flere muligheder for at lade2.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Norlys etablerer i løbet af 2026 en lang række lynladere i otte af DSC’s shoppingcentre, og dermed får elbilister nu adgang til hurtig opladning endnu flere steder. Det gør hverdagen lettere og holder shoppingcentrene relevante.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

