Norlys er klar med milliardinvestering i rabatter til andelshavere og elbilkunder
20.1.2023 08:35:08 CET | Norlys | Pressemeddelelse

Norlys investerer yderligere 1 milliard kroner i ladeløsninger til elbillisterne. Allerede i 2022 meldte energi- og telekoncernen ud, at den investerer 1 milliard kroner i offentlige ladestandere. Nu er turen kommet til ladebokse hos private elbilejere, mens også boligforeninger og erhverv vil få glæde af investeringen.
- Med tilbuddet giver vi vores andelshavere – og snart også vores kunder i hele Danmark – en så stor rabat på leje af ladeboksen, at det bliver svært ikke at vælge elbilen til. Det er vores bidrag til at få flere elbiler på gaden og forsat understøtte den grønne omstilling, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.
Investeringen betyder, at tusindvis af private elbilister kan se frem til en markant rabat på leje af en ladeboks fra Norlys. Elbilejere i hele landet kan få glæde af tilbuddet, og i første omgang begynder Norlys udrulningen af tilbuddet til de 800.000 andelshavere, som ejer Norlys.
- Som andelsejet selskab er det naturligt for os at begynde hos vores andelshavere – præcis som vi gjorde med fiberudrulningen. Derfor giver vi nu som de første vores 800.000 andelshavere adgang til en mærkbar rabat, siger Mads Brøgger.
Helt konkret betyder investeringen, at Norlys giver privatkunderne en månedlig rabat på leje af ladeboksen på 120 kroner. Dermed koster det 79 kroner om måneden at leje en ladeboks fra Norlys. Rabatten gælder alle Norlys’ 800.000 andelshavere, der samtidig er elkunder i Norlys.
Er man allerede kunde hos Norlys med en lejet ladeboks og berettiget til tilbuddet, sætter Norlys automatisk prisen ned.
Tjek om du er andelshaver i Norlys og læs mere om rabat på ladeboksen her.
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 72 10 83 54michal@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Elprisen topper i aften, men ekstremt høje priser er stadig en sjældenhed22.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elprisen tager igen i aften et markant hop, men forbrugerne bør se på årets samlede prisbillede frem for ganske få dyre timer. For der er faktisk langt flere timer med negative elpriser end med de ekstremt dyre.
Dyr gas sender elprisen over én krone i gennemsnit for første gang siden energikrisen15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem september ligger den gennemsnitlige elpris over én krone per kilowatt-time for første gang i knap fire år. Hvis priserne fortsætter på samme niveau, tegner september til at blive en dyr måned for de danske elkunder.
Norlys’ kundeselskab henter erfaren teleprofil til bestyrelsen11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Helbo, der er teknologidirektør i hollandske VodafoneZiggo, er indtrådt i bestyrelsen hos Norlys’ kundeselskab. Han kommer med stor international erfaring fra telebranchen og et stærkt fokus på teknologi, automatisering og kundeoplevelser.
Vindstille vejr og dyre gaspriser sender elpriserne i vejret10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne skal forberede sig på nogle af årets dyreste strømtimer torsdag aften. I de dyreste timer passerer den rene elpris nemlig 3 kr./kWh i både Vest- og Østdanmark.
Norlys vender mobilmarkedet på hovedet og gør fri data til standard1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. september gør Norlys fri data til standard i alle nye private mobilabonnementer. I stedet for at vælge datapakke skal kunderne fremover vælge den hastighed på forbindelsen, der passer til deres behov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

