Norlys donerer 30 millioner til Røde Kors med hjælp fra danskerne
Den 1. januar opfordrede Norlys alle danskere til at spare på strømmen i en god sags tjeneste. Nu modtager Røde Kors 30 millioner kroner til at hjælpe de danskere, som er hårdest ramt i energikrisen.

Sammen med Røde Kors satte energi- og telekoncernen Norlys på årets første dag fokus på at spare på strømmen med initiativet Sluk for Danmark. Den fælles indsats skulle resultere i en milliondonation til Røde Kors’ arbejde med at hjælpe de mennesker i Danmark, som er allerhårdest ramt i energikrisen.
- Vi har oplevet stor opbakning til Sluk for Danmark, og det er vi glade for. Formålet har været todelt, nemlig at hjælpe dem med allerstørst behov og samtidig skubbe på en varig adfærdsændring. Det konkrete resultat her og nu er en donation på 30 millioner til Røde Kors’ vigtige arbejde, men vi håber også, at vi har været med til at øge danskernes bevidsthed om at spare på strømmen, siger Niels Duedahl, der er adm. direktør i Norlys.
De 30 millioner kroner skal nu bruges til Røde Kors' indsatser for de mest udsatte danskere. For de penge kan Røde Kors støtte familier, så deres børn kan invitere til fødselsdag og deltage i fritidsaktiviteter, som de ellers ikke har råd til. De kan også give flere voksne og børn en plads ved bordet til fællesspisning i lokale Røde Kors-fællesskaber og sikre støtte til ensomme unge og besøgsvenner til ældre.
- Donationen fra Norlys er den største enkeltdonation fra en virksomhed, vi nogensinde har modtaget til vores nationale arbejde. Det betyder, at vi kan støtte flere fællesskaber for dem, der er allerhårdest ramt af den nuværende krise. Det er vi meget taknemmelige for. Det er fællesskaber, som kan betyde alverden for den enkelte, og som derfor er så vigtige. Tusind tak for opbakningen, siger Anders Ladekarl, der er generalsekretær i Røde Kors.
Fakta: Sådan målte vi strømforbruget
På baggrund af data fra Energinet har Norlys beregnet, hvor meget strøm de cirka 2,8 millioner danske husstande sparede den 1. januar 2023 i forhold til strømforbruget den 1. januar 2022 og den 1. januar 2021. Besparelsen endte på ca. 7%. Den 1. januar 2023 var en ekstraordinært varm dag, hvor strømmen næsten var gratis, og det har efter al sandsynlighed påvirket forbruget i opadgående retning. Ved beregningen af donationen har Norlys taget højde for disse forhold.
Kontakter
Anne BrandborgSenior Manager, Kommunikation & FællesskabNorlys
Tlf:+45 20250830annbra@norlys.dkRøde KorsPressetelefon
Tlf:3529 9699Billeder
Links
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen.
Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Norlys er klar med milliardinvestering i rabatter til andelshavere og elbilkunder20.1.2023 08:35:08 CET | Pressemeddelelse
For at gøre det mere attraktivt at skifte til en elbil investerer Norlys yderligere 1 milliard kroner i ladeløsningerne. Andelsselskabet vil have mange flere private ladebokse ud til danskerne og sænker derfor prisen markant.
Ny aftale mellem Norlys og Heimstaden kan give 20.000 boliger fibernet17.1.2023 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Norlys har indgået en aftale med Danmarks største private boligudlejer Heimstaden Danmark om muligheden for fibernet til knap 400 boligejendomme fordelt over hele landet.
Nu kan der stemmes til Norlys’ første valg9.1.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lokale andelshavere i Norlys kan nu stemme om, hvem der skal sidde i Norlys’ repræsentantskab de næste fire år.
Norlys ansætter sales director til fiberforretning3.1.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med erfaring fra blandt andet Siemens Gamesa Renewable Energy, Salling Group og LEGO får Ole Andersen ansvar for salget til serviceudbydere og partnere i Norlys Fibernet.
Hjælp udsatte borgere gennem energikrisen: I dag kan du gøre en forskel fra sofaen1.1.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Jo mere forbrugerne skruer ned for strømforbruget den 1. januar, jo større beløb giver Norlys til Røde Kors til at hjælpe udsatte borgere gennem energikrisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum