Norlys byder BOLIG-NET velkommen på fibernettet
11.6.2020 09:00:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse

BOLIG-NET har indtil nu primært haft fokus på Sjælland, hvor virksomheden med stor succes har leveret internetløsninger til både boligforeninger og private husstande. Virksomheden vil bruge det nye samarbejde med Norlys som springbræt til at blive landsdækkende, og direktør Anders Kjærgaard Jørgensen forventer, at aftalen vil øge forretningens omfang markant:
- Samarbejdet med Norlys passer rigtigt godt ind i vores vækststrategi. Vi har i de seneste år gearet virksomheden, organisationen og vores måde at gøre tingene på, så vi er i stand til at levere lynhurtigt internet til en særdeles attraktiv pris – uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller kundeservice. Det er det koncept, vi glæder os til at tilbyde mange nye kunder i Norlys’ markedsområde, og som vi vil bruge til yderligere ekspansion mod vest.
- Vi går en meget spændende fremtid i møde og ser frem til en styrket position på et bredbåndsmarked, hvor tendensen går mod enkle og overskuelige produkter, højere hastigheder og god kundeservice. Og det er netop de områder, vi er stærke på, udtaler Anders Kjærgaard Jørgensen.
Norlys er i fuld gang med at etablere et højhastighedsinternet, der dækker det meste af Jylland, og som kan blive tilgængeligt for alle leverandører af indhold. Aftalen med BOLIG-NET er endnu et skridt på denne rejse. Norlys etablerer fibernet hos 50.000 nye adresser i 2020 og senest i 2023 vil samtlige adresser i ejergeografien have adgang til højhastighedsbredbånd.
- Vi er meget tilfredse med, at BOLIG-NET også vil deltage i vores fibersamarbejde. BOLIG-NET har en spændende profil, og aftalen er et tydeligt bevis for, at der er plads til alle udbydere uanset størrelse på vores åbne fibernet. Og er samtidig helt i tråd med vores ønsker om større adgang for flere til et bredere udvalg af internet- og tv-produkter. Vi har nu etableret fibernet i et område, som arealmæssigt dækker knap 40 pct. af Danmark, og vi har hele tiden haft som målsætning at åbne fibernettet for alle interesserede. Derfor glæder vi os ekstra meget over at kunne byde BOLIG-NET velkommen som en del af vores fælles fiberprojekt, fortæller Kristian Freiesleben, som er chef for Wholesale i Norlys.
Det er OpenNet, den uafhængige brancheplatform, som blandt andet skal levere IT-platform til samarbejdet. Her glæder direktør Henrik Møller Nielsen sig over, at kunderne på Norlys’ fibernet nu får endnu et attraktivt produkt at vælge imellem.
- OpenNet har lagt et stort arbejde i at skabe en enkel og stærk wholesale platform, som bindeleddet mellem netejere og indholdsudbydere. Åbne fibernet og OpenNet er et perfekt match, og både store og små aktører kan nu få adgang en løsning, som giver mening både for selskaberne og for alle de forbrugere, som får adgang til fibernettets mange muligheder, udtaler han.
Parterne forventer, at de første BOLIG-NET kunder vil være på Norlys’ fibernet i efteråret 2020.
For yderligere information
Anders Kjærgaard Jørgensen, direktør i BOLIG-NET A/S, tlf. 2895 7958
Kristian Freiesleben, chef i Norlys Wholesale, tlf. 2360 4009
Henrik Møller Nielsen, direktør i OpenNet A/S, tlf. 9115 1515
Om BOLIG-NET
BOLIG-NET A/S er specialist i bredbåndsløsninger til private husstande og boligforeninger. Virksomheden er grundlagt i 2001 og er i dag en af Danmarks dygtigste på området. BOLIG-NET bruger avanceret teknologi til at skabe enkle løsninger, der gavner i hverdagen og giver kunderne mest muligt for pengene.
Om OpenNet
OpenNet er et selskab, der blev stiftet i 2018 af energiselskabet Norlys med henblik på at etablere en fælles uafhængig indgang til fiberselskabernes åbning af nettene. OpenNet har som mål at samle branchen i en fælles løsning, og har allerede aftaler med TDC/YouSee, Telenor, Altibox, Stofa, Norlys (tidligere Eniig og SE), Nord Energi, Thy-Mors Energi og Kviknet.
Kontakter
Henrik Højlund ChristensenPresseansvarlig
Tlf:+45 4178 0817henchr@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Elprisen på sit højeste for marts siden energikrisen31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris i marts var på det højeste niveau for en marts-måned siden energikrisen. Det dækker dog også over markante udsving i løbet af døgnet, og derfor har eksempelvis elbilister for alvor noget at vinde, hvis de tænker over hvornår på dagen, at elbilen lades.
Nu åbner Norlys en ladestation til ellastbiler ved Aarup30.3.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys vil være med til at skubbe på den grønne omstilling af transportsektoren og åbner derfor endnu en ladestation til ellastbiler og elbusser. Her vil otte ellastbiler på sigt kunne lade samtidig.
Norlys Vækstpulje uddeler støtte for knap 20 mio. kr.30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i 2026 har Norlys Vækstpulje sat navn på de initiativer, som den støtter økonomisk. I alt er der uddelt støtte for knap 20 mio. kroner til 303 forskellige projekter og initiativer.
Ny aftale giver Greenbow-kunder rabat på Norlys’ ladenetværk27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fremover kan Greenbows kunder lade deres elbil på Norlys’ offentlige ladestandere med rabat. Aftalen er et vigtigt skridt mod et mere åbent og sammenhængende ladenet i Danmark.
Ny tendens på elmarkedet har bidt sig fast: Nu får du den billigste strøm midt på dagen16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem marts har en ny udvikling bidt sig fast. Prisbevidste elkunder skal nu have fokus på dagslyset for at finde de billigste elpriser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


