Norlys ansætter Public affairs- og pressechef
28.9.2020 13:27:26 CEST | Norlys | Pressemeddelelse

Josefine Kofoed kommer fra stillingen som Public Affairs-chef for teleforretningen i Norlys og vil fremover sikre en rød tråd i den eksterne kommunikation, der både vedrører koncernens politiske arbejde og stemme i den offentlige debat.
- Vi ser et behov for, at vi i højere grad får bygget bro mellem vores presseindsats og vores politiske arbejde. Som en af Danmarks største virksomheder har vi ikke kun en ret, men også en pligt til at blande os i den offentlige debat, når det gælder det helt presserende behov for at sikre grøn omstilling og digitalisering. Den dialog foregår både på Christiansborg, på borgmesterkontorerne og i medierne, og derfor er det vigtigt for Norlys, at vi fremover får en stærk stemme alle tre steder, siger Jesper Barslund Jacobsen, COO i Norlys.
Med en baggrund fra Christiansborg, Bruxelles og som vært og journalist på det forgangne Radio24syv var valget lige til.
- Josefine Kofoed kender både det politiske maskinrum og den hektiske hverdag på en nyhedsredaktion. Derfor var det oplagt for os at sætte hende i spidsen for det store arbejde, der ligger i at få kommunikeret vores budskaber ud til alle vores samarbejdspartnere, siger Jesper Barslund Jacobsen videre.
Josefine Kofoed er tiltrådt stillingen.
Billeder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Dyreste uge i knap fire år: Dunkelflaute pressede elprisen op8.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det meget vindstille vejr og lav solproduktion har i denne uge været med til at sende elprisen op på det højeste niveau siden december 2022. Selvom vi stadig er langt fra energikrisens niveauer, så kan det være en anledning til at finde de gode elsparevaner frem, hvis man vil spare lidt på regningen.
Kender du én, der er god til at lytte og sige sin mening? Norlys går på jagt efter nye medlemmer til repræsentantskabet2.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end 820.000 andelshavere får i 2027 mulighed for at stille op til Norlys’ repræsentantskab og vælge, hvem der skal sidde i repræsentantskabet. Med en ny kampagne, der indledes i dag, vil Norlys få flere til at engagere sig i andelsdemokratiet og overveje at stille op.
Mørke og dyr gas: Oktober bød på rekorddyr strøm31.10.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mindre sol og en rekordhøj gaspris sendte elpriserne op på det højeste niveau for en oktober nogensinde. Samtidig betyder vintertarifferne, at strømmen nu er billigst om natten.
Lørdagens modvind giver medvind til elregningen: Lave elpriser hele lørdag24.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det blæsende efterårsvejr presser elprisen ned til et opsigtsvækkende lavt niveau lørdag med en gennemsnitspris på omkring 0,25 kr./kWh. Det er samtidig første gang i oktober, at elpriserne konsekvent holder sig under 1 kr./kWh et helt døgn.
Solfesten er slut: Middagsstrømmen er blevet markant dyrere23.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mange måneder med billige elpriser midt på dagen er efterårsskiftet slået markant igennem. I oktober er den rene elpris mellem klokken 12 og 15 steget med op mod 92 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

