Norlys

Norlys ansætter ny pressechef

Del
Michelle Hald, der kommer til Norlys med erfaring fra både DR, Nationalbanken og JP Finans, bliver energi- og telekoncernens nye pressechef.

Norlys opruster nu sin presseindsats med ansættelsen af en ny pressechef. Michelle Hald kommer fra en stilling som erhvervsreporter på DR og har tidligere været ansat på JP Finans og i Nationalbanken.

- Michelle kender nyhedsstrømmen ind til benet og kan være med til at sikre, at Norlys har en stemme i den dagsaktuelle medieagenda. Samtidig har hun erfaring med at arbejde i en stor og kompleks organisation, så jeg synes, hun passer perfekt til stillingen, siger kommunikationschef Birgitte Møller-Heuer.

For landets største energi- og telekoncern er det vigtigt med en erfaren pressechef, der kan sikre en god og løbende dialog med medierne.

- Norlys er en af de største danske spillere inden for grøn omstilling og digitalisering, som er to af de mest fundamentale samfundsopgaver. Det giver os en særlig rolle både samfundsmæssigt og politisk, og vores nye pressechef får en vigtig opgave i at understøtte dette arbejde kommunikativt, siger Birgitte Møller-Heuer videre.

Michelle Hald tiltræder stillingen i Norlys den 20. april efter endt barsel, og hun er spændt på at bytte hverdagen på DR’s erhvervsredaktion ud med sin nye rolle i Norlys.

- Jeg glæder mig til at vende tilbage til den anden side af skrivebordet og få lov til at fordybe mig i at lære én virksomhed rigtig godt at kende. Norlys udvikler sig med lynets hast og rummer nogle virkelig spændende forretningsområder, så der er rigtig mange gode historier at fortælle, siger Michelle Hald.

Blå bog: Michelle Hald

  • Erhvervsreporter på DR
  • Digital redaktør i Danmarks Nationalbank
  • Journalist på JP Finans
  • Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2015
  • 32 år og bosiddende i Lystrup med sin mand Søren og deres to små piger

Kontakter

Billeder

Information om Norlys

Norlys
Norlys
Tietgensvej 4
8600 Silkeborg

https://norlys.dk/

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 750.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 2.800 medarbejdere og over 100 år på bagen.

Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima.

Følg pressemeddelelser fra Norlys

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Norlys

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye