Norlys ansætter ny chef for politik og bæredygtighed
10.3.2022 11:45:00 CET | Norlys | Pressemeddelelse

Norlys opruster selskabets politiske interessevaretagelse og dialogen med relevante interessenter inden for digitalisering og grøn omstilling med ansættelsen af Lise Borup Krogsgaard som ny chef for politik og bæredygtighed.
- Jeg er begejstret for, at vi har kunnet tiltrække en så stærk profil som Lise. Hun kommer til at spille en vigtig rolle i virkeliggørelsen af Norlys’ ambition om at skabe positive forandringer sammen med vores mange interessenter. Lise kommer til Norlys med en solid politisk forståelse, stærke ledelsesmæssige kompetencer og masser af relevant erfaring, siger Ulf Lund, som er direktør for Stakeholder Relations i Norlys.
Lise Borup Krogsgaard kommer fra en stilling som kommunikationschef hos TV 2, og tidligere har hun blandt andet været direktør for Public Affairs og Regulering i TDC samt særlig rådgiver for daværende børne- og undervisningsminister Christine Antorini.
- Norlys er en virksomhed i rivende udvikling. Man ejer en afgørende del af landets infrastruktur, i form af både fiber, strøm, sol og vind, og er nu også ved at udrulle et meget stort antal ladestandere. Ambitionerne er store, både når det gælder digitalisering og den grønne omstilling, og jeg glæder mig meget til at tage fat på det hele sammen med mine nye kolleger, siger Lise Borup Krogsgaard.
Lise Borup Krogsgaard tiltræder sin nye stilling den 1. april 2022.
Blå bog: Lise Borup Krogsgaard
- Kommunikationschef i TV 2 Danmark
- VP for Public Affairs & Regulatory Affairs i TDC
- Særlig rådgiver for Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini
- Seniorrådgiver på den danske ambassade i Washington
- Kommunikationskonsulent og rådgiver for Københavns overborgmester
- 39 år og bosiddende i Hellerup med sin mand Søren og deres søn på 2½ år
Kontakter
Ulf LundDirektør for Stakeholder Relations
Tlf:41329500ulflun@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Tidligere Coop-topchef indtræder i bestyrelsen hos Norlys’ kundeselskab26.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kræn Østergaard Nielsen, der frem til 2024 var administrerende direktør i Coop, indtræder i bestyrelsen hos Norlys’ kundeselskab, hvor hovedfokus i disse år er på at skabe en mere sammenhængende kundeforretning.
Afsætter 50 mio. kroner til at støtte gode idéer: Nu er der kun en uge til at sende en ansøgning til Norlys Vækstpulje15.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys Vækstpulje har de senere år oplevet en stigning i antallet af ansøgninger, og om blot en uge lukker fristen for at søge støtte i årets anden uddelingsrunde. For nylig besluttede Norlys’ repræsentantskab at afsætte 50 millioner kroner til puljens arbejde det kommende år.
Norlys’ kundeselskab føjer erfaren erhvervsprofil til bestyrelsen6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen i Norlys’ kundeselskab har fået et nyt medlem i form af Jukka Pertola, der kommer med ledelseserfaring fra nogle af de største selskaber i landet og en unik erfaring med at styre organisationer gennem større transformationsprocesser.
Norlys investerede mere end 4 milliarder kroner i kritisk infrastruktur i 202529.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys gennemførte i 2025 rekordstore investeringer i den kritiske infrastruktur, øgede omsætningen med 2 milliarder og accelererede integrationen af mobilforretningen. Norlys er i en transformationsfase, og året giver som forventet underskud som følge af særligt udgifter til integrationsarbejdet.
Flot forårsvejr sender elpriser i bund: Tæt på gratis strøm midt på dagen24.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets mange elbilister har de seneste dage kunnet fylde elbilen godt op, uden det har gjort ondt på pengepungen. Det solrige forårsvejr har siden tirsdag sendt elpriserne helt ned omkring 0 kroner midt på dagen, og igen i dag er der timer med meget lave priser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

