Norlys ansætter klimachef
10.1.2022 12:11:55 CET | Norlys | Pressemeddelelse

Den 33-årige Svend Elberg Thomsen skal som nyansat klimachef sætte ekstra tempo på den grønne indsats i Norlys. Svend Elberg Thomsen kommer fra en stilling som klimapolitisk konsulent for Radikale Venstre i Folketinget og har solid erfaring med klimaområdet fra det private erhvervsliv, Christiansborg og en række ministerier.
- Som andelsselskab føler vi et særligt ansvar for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi har i kraft af vores kerneforretning en helt særlig forudsætning for at gøre en forskel. I det arbejde kommer Svend til at bidrage med masser af indsigt og kompetence, siger Ulf Lund, direktør for Stakeholder Relations i Norlys.
Skal understøtte de grønne indsatser
Det er særligt Norlys’ aktiviteter inden for hele værdikæden på energimarkedet, der gør den grønne omstilling til et afgørende fokusområde.
- Den grønne omstilling handler grundlæggende om at sende mere grøn strøm ud til flere danskere og virksomheder. Norlys både producerer, transporterer og sælger grøn strøm til mange danskere, og om kort tid entrerer vi også markedet for ladestandere. Det giver unikke muligheder for at bidrage til en grøn fremtid, og det glæder jeg mig til at være en del af, siger Svend Elberg Thomsen.
Norlys har de senere år tilføjet en række markante aktiviteter til sin klimaindsats, så den nye klimachef kommer på et godt tidspunkt:
- Vi investerer årligt mere end 750 mio. kr. i at udbygge og forstærke elnettet, som er fundamentet for en bæredygtig elektrificering af Danmark. Gennem vores 50% medejerskab af Eurowind Energy sikrer vi udbygning af vedvarende energi i form af vindmølle- og solcelleparker i Danmark og Europa. Og som en del af ejerkredsen i GreenLab Skive og Green Hydrogen Systems er vi også med i udviklingen af løsninger til fremtidens energiforsyning. Så der bliver nok at kaste sig over for vores nye klimachef, siger Ulf Lund.
Svend Elberg Thomsen tiltrådte sin nye stilling den 3. januar.
Kontakter
Josefine Kofoed ChristiansenPublic Affairs- og pressechef
Tlf:+45 41329535joschr@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Dyreste uge i knap fire år: Dunkelflaute pressede elprisen op8.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det meget vindstille vejr og lav solproduktion har i denne uge været med til at sende elprisen op på det højeste niveau siden december 2022. Selvom vi stadig er langt fra energikrisens niveauer, så kan det være en anledning til at finde de gode elsparevaner frem, hvis man vil spare lidt på regningen.
Kender du én, der er god til at lytte og sige sin mening? Norlys går på jagt efter nye medlemmer til repræsentantskabet2.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end 820.000 andelshavere får i 2027 mulighed for at stille op til Norlys’ repræsentantskab og vælge, hvem der skal sidde i repræsentantskabet. Med en ny kampagne, der indledes i dag, vil Norlys få flere til at engagere sig i andelsdemokratiet og overveje at stille op.
Mørke og dyr gas: Oktober bød på rekorddyr strøm31.10.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mindre sol og en rekordhøj gaspris sendte elpriserne op på det højeste niveau for en oktober nogensinde. Samtidig betyder vintertarifferne, at strømmen nu er billigst om natten.
Lørdagens modvind giver medvind til elregningen: Lave elpriser hele lørdag24.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det blæsende efterårsvejr presser elprisen ned til et opsigtsvækkende lavt niveau lørdag med en gennemsnitspris på omkring 0,25 kr./kWh. Det er samtidig første gang i oktober, at elpriserne konsekvent holder sig under 1 kr./kWh et helt døgn.
Solfesten er slut: Middagsstrømmen er blevet markant dyrere23.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mange måneder med billige elpriser midt på dagen er efterårsskiftet slået markant igennem. I oktober er den rene elpris mellem klokken 12 og 15 steget med op mod 92 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

