Norlys advarer: Svindlere misbruger logo på falsk hjemmeside

En falsk hjemmeside forsøger i disse dage at lokke danskere til at afgive deres kreditkortoplysninger ved at udgive sig for at være Norlys. Det er en velkendt form for it-kriminalitet kaldet phishing.
Svindlerne har, efter Norlys i sidste uge faktisk lancerede en konkurrence på Facebook, kontaktet flere af Norlys’ følgere, der har deltaget i den rigtige konkurrence og opfordret dem til at klikke sig ind på den falske hjemmeside for at få præmien.
Følger de linket til hjemmesiden, mødes de blandt andet af Norlys’ logo og beskeden om, at de har vundet konkurrencen.
”Vi har brug for dine personlige data for at validere præmien, og vi bruger kreditkort som gyldig information til at bekræfte dine personlige data. Dit kreditkort er kun påkrævet for betalingsmetoden, så du kan registrere dig på vores side, før du kan modtage præmien,” står der blandt andet på hjemmesiden.
Skulle man have modtaget sådan en besked på Facebook og er stødt på hjemmesiden, skal man ikke videregive ens kontooplysninger.
- Vi vil aldrig bede folk om at dele deres kontooplysninger med os for at deltage i en konkurrence. Har man modtaget sådan en henvendelse på Facebook, skal man rapportere det til Facebook og slette beskeden, siger Ken Bonefeld, der er it-sikkerhedschef i Norlys.
Norlys har også anmeldt misbruget til Meta, der driver Facebook.
Forkert webadresse
Kigger man grundigt på den falske hjemmeside, er der flere elementer – udover opfordringen til at videregive ens kontooplysninger – der afslører, at det ikke er Norlys, der står bag den.
I teksterne på hjemmesiderne er der for eksempel flere sproglige fejl, og derudover står der et forkert navn i hjemmesidens adressefelt. Havde det været Norlys, der var afsender, ville den have heddet www.norlys.dk.
- Svindlere bruger i stor stil phishing til at franarre folk deres oplysninger, og vi oplever desværre af og til at Norlys’ navn og logo misbruges i phishing sms’er eller mails. Det er dog første gang, at vi ser en falsk hjemmeside. Jeg vil gerne opfordre vores kunder til generelt at være kritiske, inden de klikker på links eller videregiver deres oplysninger, uanset om det er på Facebook eller i mails og sms’er, siger Ken Bonefeld.
Se et eksempel på, hvordan den falske hjemmeside ser ud blandt de vedhæftede billeder.
Kontakter
Thomas Klose JensenPressekonsulentNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Husk at din mobil hyler og vibrerer i dag kl. 127.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 7. maj bliver Danmarks mobilbaserede varslingssystem S!RENEN, der udsender advarsler til telefonen ved ulykker og katastrofer, testet. Derfor kan Norlys’ og Call mes kunder opleve, at deres mobil blandt andet hyler og vibrerer klokken 12.
Norlys åbner nye lynladeparker på Sydsjælland6.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag og torsdag åbner Norlys nye lynladeparker i Fuglebjerg og Næstved, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt og for bare 0 kroner.
Nyt navn i gadebilledet: Telia-butikker er blevet rød-hvide5.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Telia er blevet til Norlys, og det betyder, at de mange Telia Danmark butikker i hele landet har fået en make-over, så det nu er Norlys’ rød-hvide logo, der pryder facaden og indretningen.
Nu sker det: Telia bliver til Norlys2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På mandag skal danskerne tage afsked med et af de ældste mobilbrands og vænne sig til et nyt navn på mobilmarkedet. Her skifter Telia nemlig navn til Norlys. Kunderne beholder de priser og produkter, som de har i dag.
Nu får 7.000 husstande flere valgmuligheder med Norlys’ fibernet29.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter overtagelsen af fibernettet fra GEV åbner Norlys nu nettet, og derfor får borgerne i Grindsted fra 1. maj mulighed for at vælge mellem de 10 udbydere af internet og tv, der er aktive på Norlys’ fibernet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum