Norlys advarer kunderne: Pas på falske sms’er i omløb
26.10.2022 06:00:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse

Energikunder modtager i øjeblikket sms’er fra nogen, der udgiver sig for at være kundernes energiselskab. Men sms’erne er falske, og Norlys opfordrer kunderne til at slette dem.
I sms’erne står, der ”Din strøm bliver lukket i morgen. Der er en ubetalt regning fra september.” Hvorefter kunderne opfordres til at betale via et link i sms’en.
- Hvis vores kunder har en ubetalt energiregning, sender vi rent faktisk sms’er ud til dem som en venlig påmindelse. Derfor er disse phishing-sms’er meget virkelighedstro. Vi kunne dog aldrig finde på at meddele en lukning af strømmen alene via en sms med en dags varsel, som det er tilfældet i disse sms’er, siger Mads Brøgger, der er direktør i Norlys’ energiforretning.
Han advarer samtidig kunderne mod at klikke på links fra ukendte afsendere. Når Norlys sender sms’er til deres kunder, kommer beskederne fra nummeret 20 21 61 61.
- Vi oplever desværre af og til phishingforsøg. Vi står lige nu midt i en energikrise, hvor mange er ekstra opmærksomme på deres energiregning og på at få betalt til tiden. Det er der nogle ublu personer, der forsøger at udnytte, og derfor vil vi gerne advare vores kunder mod at hoppe på svindelnummeret, siger Mads Brøgger.
Er man i tvivl om, om man har en ubetalt regning hos Norlys, kan man altid tjekke det på /mit.norlys.dk
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 42 44 68 46michal@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Ny tendens på elmarkedet har bidt sig fast: Nu får du den billigste strøm midt på dagen16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem marts har en ny udvikling bidt sig fast. Prisbevidste elkunder skal nu have fokus på dagslyset for at finde de billigste elpriser.
Nu skruer Norlys op for mobildækningen 120 steder i landet3.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kunder hos Norlys og Call me får i løbet af 2026 en endnu bedre mobildækning. TN-Network planlægger at udbygge mobilnetværket hele 120 steder i Danmark for at sikre en hurtig og stabil mobildækning over hele landet.
Fem gode råd: Sådan øger du rækkevidden på din elbil i vinterkulden6.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lave temperaturer påvirker elbilernes batterier, så de har en lavere rækkevidde. Norlys giver her fem gode råd til, hvordan du får elbilens batteri til at række længere.
28.000 ansatte i Aarhus Kommune får fremover mobilløsninger fra Norlys4.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De næste fire år skal Norlys levere mobilabonnementer og-tjenester til Aarhus Kommune. Medarbejderne kan derfor glæde sig over, at de nu får adgang til det mest stabile mobilnet i 25 af de største byer i Danmark – herunder Aarhus.
Danske Shoppingcentre og Norlys giver kunder i hele landet endnu flere muligheder for at lade2.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Norlys etablerer i løbet af 2026 en lang række lynladere i otte af DSC’s shoppingcentre, og dermed får elbilister nu adgang til hurtig opladning endnu flere steder. Det gør hverdagen lettere og holder shoppingcentrene relevante.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


