Danske Vandværker

Nordsjællandske brandfolk skal ikke mangle vand

Del

De lokale brandmænd behøver ikke være bange for at komme til at mangle vand til slukning af ildebrande i området, for Danske Vandværker vil meget gerne hjælpe politikere og brandfolk i Nordsjælland. Brandmændenes nervøsitet er blevet luftet på et fællesmøde, hvor folk fra 12 brandstationer var samlet for at diskutere seks Nordsjællandske kommuners beredskab. De seks kommuner er: Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Hillerød, Furesø og Egedal.

Brandmændene er bekymrede for tre ting. De mener, at der i forbindelse med besparelser i Frederiksborg Brand og Redning vil være for få brandfolk og vandtankvogne til at løse opgaverne, og så er de bekymrede over kommunernes besparelser på brandhanenettet, som kan betyde mangel på vand.  

”Vi kan ikke hjælpe brandmændene med alle deres problemer, men én ting er helt sikkert. Der er ikke nogen brandfolk i Nordsjælland, som behøver at mangle vand i forbindelse med slukningsopgaver, hvis det står til os”, siger Allan Weirup, direktør i Danske Vandværker som er brancheorganisation for landets vandværker og fortsætter:

”Når vi kommer på banen her, er det fordi, at vi på den ene side er glade for, at antallet af ubenyttede brandhaner reduceres, fordi ubenyttede brandhaner kan betyde en risiko for forurening af drikkevandet. Men på den anden side skal vi også sikre, at brandmændene aldrig mangler vand til at slukke en ildebrand. Derfor vil vi meget gerne opfordre til samarbejde mellem Brand og Redning, de kommunale beslutningstagere og de lokale vandværker. Danske Vandværker har nogle velfungerede Vandråd, der er funderet lokalt, og her kunne man med fordel rejse sagen og drøfte eventuelle løsningsforslag”, understreger Allan Weirup.  

Danske Vandværker er brancheforening for landets vandværker. Medlemsskaren tæller også vandbranchens industri og leverandører. Danske Vandværker er den eneste brancheforening, der alene koncentrerer sig om forsyning af drikkevand.

Nøgleord

Kontakter

Pressemedarbejder Dorthe G. Rasmussen, mob 2670 7106, mail:dr@danskevv.dk

Information om Danske Vandværker

Danske Vandværker
Danske Vandværker
Solrød Center 22 C
2680 Solrød Strand

56 14 42 42http://www.danskevv.dk

Danske Vandværker er brancheforening for landets vandværker. Medlemsskaren tæller også vandbranchens industri og leverandører. Danske Vandværker er den eneste brancheforening, som alene koncentrerer sig om forsyning af drikkevand.

Følg pressemeddelelser fra Danske Vandværker

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Vandværker

Det lysner for beskyttelsen af de boringsnære områder24.8.2018 13:46pressemeddelelse

I går, torsdag 23. august, var der samråd i Miljø- og Fødevareudvalget. Emnet var de mange pesticider, som er fundet i vores grundvand i den seneste tid. Danske Vandværker arbejder for et fuld stop for brug af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder. Nu ser det ud til, at det arbejde bærer frugt, da miljøminister Jakob Ellemann-Jensen under samrådet sagde, at han er åben for at indføre stramninger på pesticidområdet til gavn for drikkevandet.

Cyberhysteri – ingen grund til nervøsitet for det danske drikkevand20.7.2018 13:23pressemeddelelse

At de danske vandværker ikke er omfattet af regeringens nye cyberstrategi skaber ingen bekymring hos Danske Vandværker, der med sine knap 2.000 medlemmer leverer næsten hvert andet glas drikkevand til danskerne. Vandværkernes evne til at forsyne borgerne med drikkevand er ikke truet af cyberkriminelle, som det ellers fremgår af Jyllands-Posten i dag fredag. Her fremføres det blandt andet, at fordi nogle it-hackere har skaffet sig adgang til et vandværks SCADA-styresystem, vil det udgøre en trussel mod danskernes drikkevandsforsyning. Dette vil kun medføre et midlertidigt stop eller en uregelmæssighed i vandforsyningen, der straks vil blive opdaget og rapporteret til vandværket.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum