Nordsjællænder vinder stor gevinst og køber lejlighed til sin mor
2.6.2022 08:36:47 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

En solbeskinnet søndag skulle en mand fra en by i Helsingør Kommune foretage et sjovt og sjældent opkald. Han skulle ringe til sin søster og fortælle, at de havde vundet en stor gevinst på deres fælles Lotto kupon.
”Det fedeste for mig var at ringe til min søster og sige, at vi havde vundet. Det var en helt fantastisk eftermiddag, hvor min mor og jeg sad i solen og drak champagne, mens vi ringede til hende. Man kan sige, at sommeren startede den dag. Min søster troede først ikke på det, og sagde, at det altid var ældre mennesker i Jylland, der vandt. Det var det jo så ikke, haha. Så min mor og jeg fik hende overbevist,” fortæller den glade vinder, som har valgt at være anonym.
Det var også manden og hans mor, som er over firs, der var nede i butikken og tjekke Lotto kuponen.
”De sagde så dernede, at der snart ville komme et skilt op, fordi der var en stor gevinst, og så fik min mor pludselig store problemer med at tale, haha,” siger manden fra Helsingør kommune.
Efter at have været lidt rystet i begyndelsen, kom moren til sig selv, og manden kan fortælle, at de alle ”var vildt glade og lykkelige”.
Skal flytte halvanden meter
Den flotte gevinst skal hurtigt få ben at gå på, eftersom søskendeparret har valgt, at pengene skal indgå i købet af en bedre lejlighed til deres mor. De har gennem noget tid haft kig på lejligheden ved siden af morens nuværende bolig, og med gevinsten i hus er det muligt at købe den nu.
”Vi regner med, at hun kan flytte ind indenfor halvanden måneds tid, og det er jo helt fantastisk at få muligheden for at gøre det her for sin mor. Der er flere ting, der falder på plads for hende nu. Hun skal så flytte omkring halvanden meter,” griner manden.
Tanken er, at manden og hans familie kan bo i morens gamle lejlighed, mens de selv bygger hus, og dermed bliver de naboer i en periode.
Om Millionærgarantien
Millionærgarantien fra Danske Spil sikrer, at der hver uge er to Lotto millionærer, uagtet resultatet af selve trækningen. De heldige vindere trækkes ud fra alle spillede rækker den pågældende uge. Der har indtil videre – siden den blev indført - været mere end 200 vindere af Millionærgarantien, og der udtrækkes fortsat to nye hver uge.
I tillæg til Millionærgarantien udtrækkes der i det, der hedder Sommer Lotto, ekstra millioner i hele juni måned, så der er garanteret fem millionærer hver uge.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil langer millioner ud: To kæmpegevinster i Varde og en i Vejle21.9.2026 09:48:25 CEST | Pressemeddelelse
Tre meget heldige danskere vandt i sidste uge 1 mio. kr. eller mere i Lotto, og to af dem er fra samme kommune.
Vinder million i Lotto – lige midt i putningen19.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra København havde mere end svært ved at holde glæden for sig selv, da han en aften opdagede, at han netop var blevet millionær på Lotto.
Danskerne holder med Holger Rune18.9.2026 14:31:53 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke glemt Holger Rune, selv om det er næsten et år siden, han senest har spillet en tenniskamp. Over 70 procent af væddemålene hos Danske Spils kunder er sat på comebacksejr til danskeren.
Danske Spil: ”Holger Rune er giga-favorit i sit comeback"17.9.2026 14:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Holger Rune har ikke spillet tennis i 11 måneder, men alligevel gør eksperterne hos Danske Spil den danske tennisstjerne til kæmpe favorit i comebacket i morgen.
Fik opkald fra Danske Spil: ”Så begyndte jeg at tude!”15.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Østerbro fik for nylig et af den slags opkald, som man virkeligt gerne vil have: Frederik fra Danske Spil ringede for at fortælle, at kvinden havde vundet i Lotto.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

