Nordjyske restauranter nomineret til fornem pris
22.9.2022 07:30:00 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Den danske gastronomi-scene er i disse år på himmelflugt, og det gælder også i Nordjylland, hvor flere restauranter udmærker sig ved deres smagfulde mad og stærke kulinariske koncepter.
I dag er de nominerede til Landbrug & Fødevarers kokkekonkurrencer blevet offentliggjort, og her bliver det for alvor slået fast, at Nordjylland er i fuld gang med at manifestere sig som en smagfuld del af Danmark.
Hele tre kokke og restauranter fra Nordjylland er nominerede til konkurrencerne i år. Det drejer sig om Simon Kvist Bjerre fra restaurant Alimentum i Aalborg, der er nomineret til Årets bedste ret med økologisk ost for deres ret med Thybo ost og svampe, mens Oliver Bendi og Emil Kirkegård fra Svinkløv Badehotel og Jack Cramer fra Ruths Hotel i Skagen begge er nomineret i kategorien Årets ret med fisk og skaldyr for deres retter med hhv. jomfruhummer og kongekrabbe.
Alle de nominerede kokke og restauranter får besøg af en fagjury, der skal smage sig igennem de pågældende retter, hvorefter vinderne af konkurrencerne findes og præsenteres til en prisuddeling d. 28. november på Axelborg i København.
Ny kategori til populære konkurrencer
De populære kokkekonkurrencer ”Årets Ret Med…” blev første gang afholdt i 2011, hvor Årets Ret med Gris satte det hele i gang. Sidenhen har konkurrencerne vokset sig store, og i 2021 blev Årets Ret med Fisk & Skaldyr introduceret, mens Årets Ret med Økologisk Ost afholdes for første gang i 2022.
Restaurant Alimentum kan dermed blive den første vinder af konkurrencen nogensinde, og det er ikke tilfældigt, at det lige præcis er økologisk ost, som tilslutter sig de prestigefulde kokkekonkurrencer:
”De økologiske oste er ved at vinde stort indpas blandt de danske restauranter. Der produceres mange lokale økologiske oste af ekstrem høj kvalitet, og de bliver flittigt brugt i topgastronomien. Det vil vi gerne sætte fokus på, og derfor har vi valgt at tilføje Årets Ret med Økologisk Ost, så vi virkelig kan se, hvordan landets bedste kokke arbejder med det her store udvalg af økologiske oste”, siger seniorkonsulent for foodservice, gastronomi og udvikling i Landbrug & Fødevarer, Anders Nicolajsen.
Se alle de nominerede i konkurrencerne
Årets Ret med Fisk & Skaldyr:
- Svinkløv Badehotel, Fjerritslev
- Formel B, København V
- Ruths Hotel, Skagen
Årets Ret med Økologisk Ost:
- Formel B, København V
- Restaurant Treetop, Vejle
- Alimentum, Aalborg
Årets Ret med Gris:
- Gemini, København V
- Resumé, Svendborg
- ET, Aarhus
- Treetop, Vejle
- Polly, Frederiksberg
Information om Landbrug & Fødevarer
Fakta om kokkekonkurrencerne
- Konkurrencerne arrangeres af Landbrug & Fødevarer og vinderne afsløres d. 28. november 2022 til et awardshow på Axelborg i København.
- Vinderne findes ved juryvotering efter at juryen har besøgt de nominerede restauranter. Juryen består af en række tidligere og nuværende Michelin kokke, madanmeldere og fagprofessionelle.
- Årets Ret med Gris blev for første gang afholdt i 2011, mens Året Ret med Fisk & Skaldyr kom til sidste år i 2021. De to konkurrencer har været så stor en succes, at der i år udvides med Årets Ret med Økologisk Ost.
- Læs mere om alle konkurrencerne på https://goderaavarer.dk/events-og-aktiviteter/kokkekonkurrencer
Kontakt:
Kristian Ploug Grut, Seniorkonsulent, Landbrug & Fødevarer: krpg@lf.dk
Eller
Anders Nicolajsen, Seniorkonsulent, Landbrug & Fødevarer: andn@lf.dk
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Kvælstofreguleringen rammer hårdt og med meget lidt fleksibilitet19.6.2026 15:39:23 CEST | Pressemeddelelse
Det er positivt, at processen om den nye kvælstofreguleringsmodel nu langt om længe er i gang igen. Men dagens politiske aftale bringer desværre ikke den klarhed, som landmændene har brug for.
Nu vil landbruget løfte velfærden og skabe håb i landdistrikterne18.6.2026 06:00:00 CEST | Nyhed
Tusindvis er allerede i støttet beskæftigelse. Nu vil Landbrug & Fødevarer gøre sociale landbrug til en ny vej ind i arbejde for endnu flere
Præcisionsforædling godkendt i EU: Kæmpe skridt frem for robust planteproduktion17.6.2026 13:10:13 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer har i mere end 10 år arbejdet for, at virksomheder og landmænd får adgang til de nye forædlingsteknikker, NGT. Det bliver nu en realitet. Sidste politiske skridt blev taget onsdag med positiv afstemning i Europa-Parlamentet.
Køkkenprisen 2026: Her er de nominerede offentlige køkkener17.6.2026 12:16:04 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer og Køkkenprisens jury har nu udvalgt de nominerede til Køkkenprisen 2026. Prisen hylder de offentlige køkkener, der med høj faglighed, stolthed og et stærkt fokus på økologi skaber velsmagende måltider med omtanke for både råvarer og mennesker.
Nu er der åbent for indstillinger til årets kokkekonkurrencer 20269.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kender du en restaurant, der for alvor mestrer smag, håndværk og råvareforståelse? Så er det nu, du kan indstille den til de prestigefyldte kokkekonkurrencer: Årets ret med grønt, Årets ret med gris, Årets ret med ost og Årets ret med fisk & skaldyr 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
