Nordjyske energiløsninger til indiske forbrugere
Den indiske ambassadør i Danmark, Ajit Gupte, besøger Energibyen Frederikshavn fredag, hvor lokale virksomheder skal inspirere ham til større bæredygtighed i hjemlandet. Samtidig skabes kontakt til et af verdens største eksportmarkeder
Energibyen Frederikshavn vil præsentere den indiske ambassadør for grønne energiløsninger, der kan bringes i anvendelse i Indien. Besøget, der finder sted i samarbejde med den nordjyske energiplatform, House of Energy, åbner samtidig døre for virksomheder i Frederikshavn kommune. Indien, der har 1,3 milliard indbyggere, og ifølge en befolkningsprognose overhaler Kina, som verdens folkerigeste land allerede i 2028, har et stort potentiale som eksportmarked. Og for jobskabelsen i Frederikshavn kommune er besøget en rambuk ind på markedet, der er verdens tredje største økonomi og har en stigende energipolitisk bevidsthed.
”Indiens indbyggertal er på vej mod halvanden milliard. Dermed er Indien et af de markeder, hvor danske virksomheder kan høste det største udbytte. Det giver derfor virkelig god mening at knytte kontakter til Indien og vise vores lokale potentiale frem. For Energibyen Frederikshavn er sådan et besøg noget, vi tager i mod med stolthed, fordi betydningen af at udlandet har fået øje på os, er enorm. Det viser også, at det samarbejde Energibyen har med virksomhederne i Frederikshavn kommune, om energiløsninger og eksportmuligheder, har aftagere og kan skabe resultater,” siger Poul Rask Nielsen, projektchef, Energibyen, Frederikshavn Kommune.
Løsning der virker
Et af dagens indslag er samarbejdet mellem Forsyningen, det lokale fjernvarmeselskab, og MAN Diesel & Turbo, der leverer overskudsvarme fra virksomhedens testcenter i Frederikshavn. Overskudsvarmen fra testcenterets kølevand, udstødningsgas og elektricitet opvarmer 250 private hjem i Frederikshavn.
“MAN Diesel & Turbo er stolt bidragsyder til et mere bæredygtigt samfund. Vi arbejder for at udnytte overskudsvarmen, som vores testcenter genererer, når vi tester motorer. Vi forventer mere aktivitet i testcenteret, som dermed vil øge varmeproduktionen. Vi regner med, at MAN Diesel & Turbo i fremtiden vil producere 15-20 procent af varmen til det lokale fjernvarmeselskab i Frederikshavn, et samarbejde der giver mening”, siger Poul Knudsgaard, direktør, MAN Diesel & Turbo Frederikshavn.
Programmet begynder kl 10.30 på MAN Diesel &Turbo Testcenter i Frederikshavn, fortsætter til Knivholt Hovedgård i Frederikshavn - og en introduktion til Energibyen - hvorefter der er frokost med borgmester Birgit S. Hansen. Kl 14.00 er der besøg på rensningsanlægget i Skagen, der netop er optimeret, så der spares 2000 ton CO2 om året.
For yderligere oplysninger kontakt:
Poul Rask Nielsen, projektchef, Energibyen, Frederikshavn Kommune, +45 4032 4591
Nøgleord
Information om Frederikshavn Kommune
Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune
Historisk aftale: Frederikshavn bliver hjemmebane for landsholdet10.10.2018 08:12:00 | Pressemeddelelse
Floorball er en sport i vækst og med et stort potentiale. Frederikshavn Kommune har lige underskrevet en aftale, der giver landsholdene en base og sætter byen på Danmarkskortet som den danske floorball-hovedstad
Idékonkurrence: Hvordan skal Frederikshavns gågade se ud?17.9.2018 12:41:44 | Pressemeddelelse
Frederikshavn Kommune er i gang med en større områdefornyelse af Frederikshavn midtby. Som en del af denne områdefornyelse udskriver kommunen en åben idékonkurrence om at komme med det bedste forslag til to centrale knudepunkter i midtbyen
Move North: Over fem hundrede er interesserede i job18.6.2018 13:19:25 | Pressemeddelelse
Frederikshavn Kommunes indsats for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft, Move North, har oplevet stor interesse fra højtuddannede, der vil vide mere om bosætning og job i virksomheder i kommunen. Efter et år har over fem hundrede interesserede afleveret sit CV, og antallet af jobmatch stiger fortsat
Syv energibyer skruer op: Det er ren vind-vind12.6.2018 09:43:42 | Pressemeddelelse
Energibyen Frederikshavn er til Folkemødet for første gang, og har allieret sig med nogle af de allerstærkeste energibyer i Danmark. Deltagelsen på Folkemødet har fokus på fælles synliggørelse af energibyernes aktiviteter uden for de store byer
Fælles turismeplan for Vestkysten: Nordjylland vil have flere turister 8.6.2018 10:00:00 | Pressemeddelelse
En fælles turismeudviklingsplan for Danmarks vestkyst er netop offentliggjort.Thisted, Jammerbugt, Hjørring og Frederikshavn Kommuner er blandt de aktive parter i udviklingsarbejdet, som frem mod 2025 skal gøre Vestkysten til en førende kystdestination i Nordeuropa
Stena Oil udvider i samarbejde med Frederikshavn Havn4.5.2018 09:02:27 | Pressemeddelelse
Svenske Stena Oil skriver kontrakt på en ny terminal til maritimt brændsel på Frederikshavn Havn. Placeringen på Frederikshavn Havn er optimal i forhold til Nordeuropas vigtigste bunker marked. Bunkerterminalen bliver den største af sin art i Danmark
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum