
Nordjysk virksomhed vil sætte ny standard for ventilationsanlæg globalt
Den nordjyske ventilationsspecialist AIRbyNATURE, der har udviklet og patenteret en helt ny teknologi for ventilationsanlæg til parcelhuse og lejligheder, har netop fået dokumentation for, at selskabets radikalt anderledes ventilationsanlæg er en kæmpe gevinst for både indeklima, miljø og kundernes pengepung. Dermed kan selskabet påbegynde det, som CEO Ricky Thygesen forventer bliver en kæmpe opgave – med et enormt potentiale.

Byggebranchen har ry for at være særdeles konservativ, når det gælder nye byggematerialer og måder at arbejde på. Det er den nordjyske ventilationsproducent AIRbyNATURE ved at lave godt og grundigt om på. Selskabet har således fået patenteret en helt ny ventilationsteknologi, der stort set uden rørføring gør det muligt at skabe et langt bedre indeklima på kontorer og i private lejligheder og huse.
Teknologien står i skærende kontrast til de konventionelle ventilationssystemer, hvor behovet for rørføring gør det langt dyrere at installere systemerne. Samtidig kan man med AIRbyNATUREs rør-frie løsninger halvere byggeomkostningerne, ligesom CO2-udledningen fra selskabets ventilationssystemer er godt 70 procent lavere sammenlignet med traditionelle anlæg. Det skyldes primært et markant lavere materialeforbrug. Ligeledes ligger støjniveauet i AIRbyNATUREs systemer væsentligt under bygningsreglementets krav til tekniske installationer. Alt i alt ser CEO i AIRbyNATURE Ricky Thygesen et stort og ikke mindst globalt potentiale for selskabets nytænkende løsninger.
- Det, at vi har fået patent på teknologien, er en kæmpe gevinst for os. Forestil dig en familie, der gerne vil have et bedre indeklima med mindre fugt, pollen, mugsporer og andre skadelige partikler og gasser. Påtænker man et traditionelt ventilationsanlæg, er det en kæmpe opgave at installere, fordi det kræver så meget rørføring, nedsænkede lofter og så videre. Vores systemer er stort set rør-frie, langt mere effektive og tilmed strømbesparende, og derfor er der et enormt, uudnyttet potentiale i hele markedet for os. Både når det gælder nybyg og specielt ved renoveringer. Og sådan ser det også mere eller mindre enslydende ud i resten af verden, siger stifter og CEO Ricky Thygesen.
AIRbyNATURE har til dato installeret godt 2.000 enheder, og virksomheden har allerede tiltrukket sig interesse fra investorer til en valuation på et tocifret millionbeløb. Interessen for virksomhedens løsninger er heller ikke blevet mindre af, at flere og flere bliver bevidst om, at konventionelle anlæg med rørføring ikke nødvendigvis er den bedste løsning, eftersom rørene gerne skal renses og efterses hvert femte år, så der ikke opstår skimmel, mv. i rørene. Hvilket de ni ud af 10 tilfælde ikke bliver med den konsekvens, at anlæggene paradoksalt nok har en meget lav evne til at rense luften, som de ellers skulle.
AIRbyNATURE har for nylig vundet en ordre på 196 lejeboliger i et boligselskab, hvilket er virksomhedens hidtil største enkeltordre. Derudover tænker boligselskabet AIRbyNATUREs system ind i yderligere 1.400 lejeboliger. Teknologien er i øvrigt oprindeligt udviklet i samarbejde med netop et boligselskab, men også i almindelige kældre, parcelhuse og villaer er det ifølge Ricky Thygesen helt oplagt at overveje AIRbyNATUREs system.
- Ud over mindre støj og lavere udgifter til indkøb og installation er det efterhånden blevet så almindeligt at indtænke boligens indeklima enten ved nybyg eller renovering, at hele ventilationsbranchen har fået endog meget travlt. Vores take er så bare, at man lige så godt kan installere et anlæg, der er mere energi- og luftrensnings-effektivt og koster under det halve. Selvom byggebranchen er yderst konservativ, og vi derfor står vi over for en meget stor opgave med både at overbevise de professionelle og private kunder om, at de skal satse på en ny og grønnere teknologi som vores, så går det faktisk, sagt på nordjysk, rigtig godt, lyder det fra Ricky Thygesen, der indtil videre har tre investorer med ombord ud over sin forretningspartner Heine Plougman, der er hjernen bag teknologien.
AIRbyNATUREs ventilationssystemer kan styres med en app, hvor man som enten varmemester eller boligejer kan kontrollere boligens temperatur og fugtniveau.
For yderligere information, kontakt venligst:
Ricky Thygesen, stifter og CEO, mobil 22 24 66 57 / rt@airbynature.com
Presseservice og billeder: Jacob Lange, Lange PR, mobil 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk
Nøgleord
Kontakter
Jacob LangeManaging DirectorLange PR
Tlf:20763020Tlf:20763020jacob@langepr.dkBilleder


Om AIRByNATURE
AIRbyNATURE har siden 2016 udviklet, produceret og leveret ventilationssystemer, der i 2019 blev patenteret og lige nu er under vurdering til et globalt patent. Ventilationssystemerne har den fordel, at de er stort set rør-frie i modsætning til konventionelle ventilationsanlæg, der qua deres rørføring er meget synlige, omkostningstunge at installere og kræver rensning med års mellemrum. AIRbyNATUREs systemer bekæmper dårligt indeklima på en nem og økonomisk måde, eftersom de konstant renser luften og styrer fugtigheden efter ønske. AIRbyNATUREs ventilationsløsninger er velegnede til både boligforeninger, rækkehusekomplekser, etageejendomme, private boliger og steder med mange mennesker og høj luftfugtighed som fx motions- og crossfit-centre. AIRbyNATUREs systemer kan også installeres som hybrid-anlæg med en central højeffektiv motor med varmegenvinding i kombination med små ikke-rørførte inde-enheder. Læs mere på www.airbynature.com
Følg pressemeddelelser fra Lange PR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lange PR
Specialister i 3D-print gik efter ny løve - og fik hende10.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det var ikke pengene, men erfaringen, som LAB3D jagtede i dette års sidste afsnit af Løvens Hule. De to unge stiftere gik efter at få Louise Herping Ellegaard med ombord i deres virksomhed, der 3D-printer produkter og netop har lanceret en banebrydende pakkeløsning til landets skoler. Investeringen på 300.000 kroner fra Louise Herping Ellegaard skal blandt andet hjælpe LAB3D med at skalere udlejningen af 3D-printere og -software til skolerne.
Bakteriedræbende sengetøj høster tre x Løve-guld3.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Generelt vasker vi danskere vores sengetøj alt for sjældent. Og efter bare syv dages brug uden vask stiger antallet af bakterier i sengetøjet til 17.000 gange den mængde, der er på et toiletsæde. Derfor har aarhusianske DAWN udviklet en serie af sengetøj i økologisk bomuld med den særlige egenskab, at det aktivt dræber 99,9 procent af alle bakterier. Dermed mindskes behovet for de dyre maskinvaske, og det kunne de to løver Jesper Buch og Christian Arnstedt sammen med special guest-løve Tommy Ahlers ikke stå for.
Århusiansk rejsebureau for håndværkere vil bygge ny tradition for sabbatår24.2.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er næsten kutyme, at gymnasieelever efter endt studie og national fejring takker ja til et af de utallige tilbud om en dannelsesrejse til alverdens eksotiske egne. På erhvervsskolerne er der til gengæld hverken hue eller nationale overskrifter, når tusindvis af tømrere, smede og murere hvert år står med svendebrevet i hånden. Ligeledes er håndværkernes primære tilbud om et udlandsophold ofte en kold skurvogn i Norge eller Grønland – inkl. 70 timers arbejdsuge. Det vil et rejsebureau for håndværkere gøre op med. Og efter en stor investering på 800.000 kroner i Løvens Hule står ScandiMate nu godt rustet til at indfri ambitionerne om at hjælpe landets håndværkere ud i verden, hvor det vel at mærke er oplevelserne og ikke indersiden af en ellers eksotisk arbejdsplads, der er i centrum.
Intelligent dansk drik rejser kloge penge i Løvens Hule24.2.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tankstationer og supermarkeder bugner af drikke med såkaldt sundhedsfremmende egenskaber, og derudover propper vi danskere os med alt lige fra slik til kaffe og energibarer for at øge vores produktivitet. Faktum er blot, at ingen af produkterne reelt gør noget godt for kroppen og primært får blodsukkeret og koncentrationsevnen til at opføre sig som en yoyo. Det har århusianske Clutch Nutrition sat sig for at ændre med en nyudviklet plantebaseret drik, som virksomheden betegner som intet mindre end verdens sundeste. Det fik i aftenens udgave af Løvens Hule Christian Arnstedt og Jacob Risgaard til at investere 800.000 kroner i det, der gerne skal blive til verdens førende funktionelle drik.
Eventyrligt univers leger sig til løvekapital17.2.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn kopierer som bekendt de voksne, og derfor er der flere og flere små poder, der bruger alt for meget tid foran skærmen eller mobiltelefonen. Derfor vil stifter af Eventyrakademiet Anna Hasselby gøre sit til, at minderne fra barndommen ikke opstår med en masse elektronik i hånden. I stedet har hun skabt mysterier, familiegåder og agentspil, som børn og voksne sammen kan lege med i weekender, ferier og til fødselsdage. Det kunne den legesyge løve Jacob Risgaard ikke stå for, og derfor købte han i seneste udgave af Løvens Hule 15 procent af Kastrup-virksomheden Eventyrakademiet.