Nordjysk opfindelse får robotten til at adlyde dit mindste vink
5.4.2019 15:04:55 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

Nu kan en ny opfindelse gøre det endnu lettere at bruge exoskeletter og at kontrollere dem meget nøjagtigt. Om få år vil exo-skeletter være langt mere udbredte end de er i dag. De udvendige påspændingsskeletter giver støtte og styrke til at løfte, bære og bevæge sig rundt ved at understøtte kroppens naturlige bevægelser med elektromotorer.
Opfindelsen hedder Human Intention Detection Sensor og er opfundet af lektor Shaoping Bai og videnskabelig assistent Muhammad Raza Ul Islam fra Aalborg Universitet (AAU). Ved hjælp af et armbånd med trykregistrerende sensorer (FSR: Force Sensing Resistor), der spændes fast om underarmen, kan systemet ud fra muskelbevægelser aflæse, hvordan man bevæger armen, hånden og fingrene ganske nøjagtigt og handle derefter.
- Man skal kun bevæge en muskel en lille smule, så reagerer systemet og udfører en bevægelse. Hvis man eksempelvis skal løfte noget mens man har exoskelettet på, kan Human Intention Detection Sensor også registrere, hvor tungt objektet er og tilføre en passende energi til at udføre løftet, siger Shaoping Bai fra AAU.
Et væld af anvendelsesmuligheder
I AAUs robotlaboratorium hjælper Shaoping Bai Muhammad Raza med at spænde sensorbåndet rundt om armen til en demonstration. Sensorerne skal sidde på musklen lige neden for albuen, hvor det er nemmest at aflæs musklernes impulser, hvis man bøjer hånden fra den ene side til den anden eller hvis man bevæger fingrene.
For at demonstrere hvordan det virker, har de to forskere koblet deres opfindelse til en fjernstyret LEGO-robot på hjul. Da Muhammad Raza har kalibreret sensorerne, reagerer robotten ved at køre fremad, når han peger nedad med flad hånd og dreje til siderne når han vipper hånden mod højre eller venstre. Når han knytter nævn, stopper robotten med det samme på det lille bord.
- Denne teknologi kan bruges til meget andet end exo-skeletter. Det er en helt ny måde at interagere med robotter på. Forestil dig at man styrede en stor, hydraulisk kran med denne form for teknologi. I stedet for at kranføreren skal sidde i sit lille styrehus højt oppe i luften og hive i håndtag og trykke på kontakter, kan man styre kranen helt nøjagtigt ved hjælp af håndbevægelser i den tomme luft. Eller tænk, hvordan det vil være at kunne styre et computerspil med denne form for kontrol, siger Shaoping Bai.
Peg på fremtiden
De to opfindere har sammen med professor Ole Madsen og den tidligere studerende Charles Xing oprettet virksomheden BIOX ApS. Her vil de forsøge at få opfindelsen ud på det kommercielle marked.
- Der er allerede stor interesse fra private investorer, der kan se potentialet i at styre robotter ved hjælp at håndbevægelser. Hvis der kommer investeringer til at fortsætte i samme tempo som nu, vil jeg tro at vi allerede kan have de første prototyper klar indenfor et års tid, siger Shaoping Bai.
Teknologien blev udviklet med støtte fra Innovationsfonden og AAU. BIOX har lavet en eksklusivaftale med AAU om videre kommercialisering af opfindelsen.
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Se video med Shaoping Bai og Muhammad Raza Ul Islam, der styrer en LEGO-robot ved hjælp af håndbevægelser med Human Intention Detection Sensor i AAUs robotlaboratorium
Kontakter
Lektor, Shaoping Bai: shb@m-tech.aau.dk, , 9940 9291
Kommunikationsmedarbejder, Nicole Winther Nedergaard: nwn@mp.aau.dk, 9940 8517
Billeder


Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Forskere opdager biologisk ur i nyfødtes immunsystem23.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning afslører, at nyfødtes immunsystem følger en præcis biologisk tidsplan fra de allerførste timer efter fødslen. Opdagelsen kan på sigt gøre det muligt at spotte sårbare spædbørn tidligere og finde det bedste tidspunkt for vaccination.
Fremtidens cement er levende22.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aalborg Universitet peger på en fremtid, hvor cement kan reparere sig selv, lagre energi, optage CO2 og reagere på omgivelserne ved hjælp af mikroorganismer.
VR-træning kan styrke børn og unges vej til en mere selvstændig hverdag17.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AAU-forsker Ali Adjorlu har udviklet en VR-platform, hvor socialt udsatte børn og unge kan træne hverdagssituationer som transport, indkøb og undervisning i trygge, realistiske rammer. Erfaringer fra både forskning og praksis peger på, at teknologien kan styrke selvhjulpenhed, læring og trivsel.
Ny rapport: Danmark har kvanteforskning i verdensklasse, men risikerer at tabe forsvarskapløbet7.9.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har en af verdens højeste koncentrationer af specialister i kvanteteknologi og forskning i international topklasse. Men manglende samarbejde mellem forskning, virksomheder og Forsvaret kan svække national sikkerhed og koste danske arbejdspladser. Det konkluderer en ny rapport fra Copenhagen Business School og Teknologisk Institut.
Danske byer risikerer at gentage fortidens fejl i kampen mod oversvømmelser31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oversvømmelser handler ikke kun om voldsomt vejr og klimaforandringer. Ny undersøgelse af 150 års oversvømmelser i Holstebro viser, hvordan historisk viden om vandets veje forsvinder, når byer udvikler sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
