Lyras A/S

Nordjysk klimaiværksætter opruster for at sikre global vækst

Del
Årets mest lovende danske klimaiværksætter og vinder af KlimaBoost 2020, Lyras A/S, ansætter kommerciel direktør til at sikre global ekspansion og booste salget af virksomhedens energivenlige pasteuriseringsløsninger.
Rasmus Mortensen (venstre) & Stefan Sletting Nielsen (højre) foran virksomhedens kold pasteuriserings løsning.
Rasmus Mortensen (venstre) & Stefan Sletting Nielsen (højre) foran virksomhedens kold pasteuriserings løsning.

Lyras A/S har udviklet en revolutionerende teknologi til grøn og energibesparende pasteurisering af flydende fødevarer målrettet danske og globale fødevarevirksomheder som for eksempel mejerier og juicefabrikanter. For at sikre at virksomhedens store potentiale bliver omsat til vækst både i Danmark og internationalt ansætter Lyras nu erfarne kræfter i en nyoprettet stilling som kommerciel direktør (CCO).

Den nye mand på posten, der skal stå i spidsen for at realisere virksomhedens ambitiøse vækstplaner i de kommende år, er Stefan Sletting Nielsen. Stefan Sletting Nielsen har arbejdet med B2B salg i flere internationale virksomheder, senest som kommerciel direktør hos Hans Jensen Lubricators A/S, og kommer med bred erfaring indenfor strategisk arbejde, teknisk løsningssalg, marketing og ledelse.

-Vi er enormt glade for at kunne tiltrække en kapacitet som Stefan – først som engageret medlem af vores Advisory Board og nu som spydspids for vores globale ekspansionsplaner. Vi er i stærk vækst og investerer kraftigt i salgsorganisationen, og her skal Stefan være med til at opbygge et solidt team, siger Rasmus Mortensen, direktør i Lyras A/S.

Lyras’ pasteuriseringsteknologi reducerer energiforbruget i den normalt meget energikrævende proces med mere end 90% og vandforbruget med 60%. Hvis teknologien bliver implementeret på verdensplan, vil det svare til en besparelse på intet mindre end 40 millioner tønder olie årligt. På det enkelte mejeri svarer reduktionen på 90% til en total energireduktion i hele produktionen på 22,5 %. For fødevareproducenterne betyder det solide besparelser på bundlinjen og ikke mindst en stærk bæredygtig profil.    

-Jeg glæder mig utrolig meget til de nye udfordringer og er beæret over at skulle være en del af den fantastiske rejse, som Lyras er i gang med. Der er ingen tvivl om, at jeg ser et utroligt stort potentiale hos Lyras. De har et helt unikt produkt, der kommer til at gøre en forskel på det globale marked, når det gælder bæredygtig pasteurisering af fødevarer. Med en løsning fra Lyras vil vores kunder kunne skabe væsentlige besparelser direkte på bundlinjen og opnå en betydelig CO2 reduktion, der sikrer et mere klimavenligt produkt, udtaler Stefan Sletting Nielsen, CCO i Lyras.

Den nye kommercielle direktør vil varetage sit nye job fra virksomhedens hovedkontor i Aalborg og tiltræder stillingen den 18.01.2020.

Nøgleord

Kontakter

Rasmus Mortensen, rm@lyras.dk eller +45 5370 1549
Stefan Sletting Nielsen, slettingsn@gmail.com eller +45 22545443
For generelle henvendelser kontakt Ruben Riksted rar@lyras.dk eller +45 2078 1221

Billeder

Rasmus Mortensen (venstre) & Stefan Sletting Nielsen (højre) foran virksomhedens kold pasteuriserings løsning.
Rasmus Mortensen (venstre) & Stefan Sletting Nielsen (højre) foran virksomhedens kold pasteuriserings løsning.
Download
CPS - Lyras kold pasteuriserings løsning.
CPS - Lyras kold pasteuriserings løsning.
Download
Stefan Sletting Nielsen
Stefan Sletting Nielsen
Download
Rasmus Mortensen
Rasmus Mortensen
Download

Links

Information om Lyras A/S

Lyras A/S
Gugvej 148
9210 Aalborg SØ

http://www.lyras.dk

Lyras er en Nordjysk virksomhed der har udviklet fremtidens pasteuriserings løsning. Ved at udnytte de gavnlige egenskaber i UV-lys på en ekstremt effektiv måde til at uskadeliggøre bakterier og spore i væsker, vil vores udstyr gøre enhver producent af flydende fødevare i stand til at øge deres kapacitet, sænke udgifterne markant og få et produkt med en længere holdbarhed.

Følg pressemeddelelser fra Lyras A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye