Nordjyde vandt 8 millioner i Lotto: ”Jeg kunne næsten ikke trække vejret”
27.8.2021 06:00:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Hvordan ville du reagere, hvis du netop havde fundet ud af, at du var blevet 8 millioner kroner rigere?
Den ene vinder af sidste lørdags førstepræmie i Lotto reagerede sådan her, da han tjekkede tallene søndag eftermiddag:
- Jeg fik hjertebanken og en underlig følelse i kroppen. Jeg kunne næsten ikke trække vejret, fortæller manden, der kommer fra Vesthimmerlands Kommune i Nordjylland og har valgt at være anonym.
Vinderen vil dog gerne fortælle til Danske Spil, hvad der skete, da han havde fået vejret igen.
- Jeg kørte hjem til min kone og spurgte, hvad hun ville give for kuponen.
Det kunne konen ikke svare på og spurgte i stedet: Hvad er kuponen da værd?
- Så kunne jeg ikke holde masken mere, griner den nyslåede millionær.
Nyt køkken og penge til børnene
Da nyheden også var sunket ind hos konen, kørte vinderen tilbage på arbejde. Derefter begyndte overvejelserne om, hvad millionerne skal bruges til.
- Vi har talt om at få et nyt køkken i noget tid, og nu behøver vi ikke gå ud og spørge om et lån for at få lavet det. Derudover skal der laves nogle andre forbedringer på huset, siger den heldige nordjyde.
- Men det er nu ikke fordi, vi skal bruge en masse penge. Det er jo også dejligt at have nogle penge til pensionen. Vi har altid haft, hvad vi skal bruge, men der er da nogle ting, der bliver nemmere med så mange penge. Vi behøver ikke længere vende hver en krone, inden vi bruger den, fortsætter han.
Det bliver formentlig også lidt nemmere for vinderens børn at få økonomien til at hænge sammen. For selv om vinderen endnu ikke har fortalt børnene om sin nye status som millionær, så er der også nogle penge på vej til dem.
- Jeg skal da give nogle penge til familien, men vi skal lige finde ud af, hvordan vi skal gribe det an. Det skal vi tale med Danske Spils millionærrådgiver om.
Vinderkuponen blev købt på en OK-tank i Farsø lørdag formiddag, og tallene faldt i lørdags sådan ud, at der var to vindere af den 16 millioner kroner store førstepræmie i Lotto. Den anden vinder kommer fra København.
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Weekenden bød på nye millionærer fra Danske Spil – se hvor de bor14.9.2026 09:31:51 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spil fandt i weekenden tre vindere af milliongevinster – to af vinderne ved det måske ikke endnu. Se her, hvor gevinsterne blev vundet.
Var ved at luge ukrudt - vandt 12 millioner på Lotto12.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Østjylland hjalp nogle venner med lidt havearbejde, da Danske Spil ringede ham op og fortalte, at han havde vundet 12.000.000 kroner: ”Så stoppede havearbejdet rimeligt prompte!”
Vinder i Keno og opretter ’festfond’ for familien9.9.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Bryllupper, sølvbryllup, rund fødselsdag og en konfirmation – en kvinde fra Roskilde vinder 1,1 million i Danske Spils talspil, Keno, og øremærker straks penge til familiens fester de næste mange år.
Fik million fra Klasselotteriet i bryllupsgave7.9.2026 10:34:50 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Viborg kan se tilbage på en vanvittig uge, hvor ALT flaskede sig: ”Jeg vil næsten skamme mig, hvis jeg får mere held!”
Dansker napper førstepræmiepuljen: Vinder 12 millioner skattefrie kroner6.9.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Én heldig dansker ramte alle syv rigtige ved lørdagens trækning i Lotto og kan nu se frem til 12 millioner skattefrie kroner. Trækningen finder yderligere to millionærer – se hvor i landet her.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
