Ingeniørforeningen, IDA

Nordiske ingeniører efterlyser mere efteruddannelse

Del

Ingeniører i de nordiske lande savner mere efteruddannelse, og størstedelen af dem har ingen plan for deres videreuddannelse

På trods af den øgede digitalisering og automatisering, der skyller ind over det meste af verden, forsømmer de nordiske lande at fremtidssikre ingeniørernes kompetencer. Det viser en rapport fra Association of Nordic Engineers, ANE, der er en sammenslutning af de nordiske ingeniørforbund.

I undersøgelsen angiver et massivt flertal af ingeniørerne fra Sverige, Norge, Island og Danmark, at de har et stort ønske om bedre muligheder for efteruddannelse og flere typer af uddannelsesmuligheder. Det billede ærgrer formanden for Ingeniørforeningen, IDA Thomas Damkjær Petersen.

”Den teknologiske udvikling går rasende stærkt, og derfor er efter- og videreuddannelse vigtigere end nogensinde før. Derfor skal der selvfølgelig arbejdes på, at også ingeniører sikres et ordentligt og relevant udbud af efteruddannelsesmuligheder. For Danmarks vedkommende så vi ved trepartsaftalen for mere end et år siden, at langt de fleste VEU-midler gik til faglærte og ufaglærte. Her forsømte man muligheden for også at sikre efter- og videreuddannelse til højtuddannede, så der ligger en stor opgave foran os,” siger han.

I undersøgelsen angiver omkring syv ud af ti ingeniører fra Danmark og de andre medvirkende nordiske lande, at de ikke har en uddannelsesplan på deres job, og det er en skræmmende høj andel, mener IDAs formand.

”Det nytter ganske enkelt ikke noget. Hvis vi skal leve af viden, er det en grundforudsætning, at it-specialister, ingeniører og andre vidensarbejdere naturligvis også sikres livslang læring. Ellers går både Danmark og resten af Skandinavien i stå, og vil med sikkerhed blive overhalet af andre nationer,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Rapport og anbefalinger fra ANE Association of Nordic Engineers.

Kontakter

Ulrik Frandsen 23 65 09 69

Information om Ingeniørforeningen, IDA

Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

33 18 48 48http://ida.dk/

Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

IDAs formand stiller op som formand for a-kasse i stormvejr21.12.2018 12:41:49Pressemeddelelse

IDAs formand Thomas Damkjær Petersen har ekstraordinært valgt at stille sig til rådighed som formandskandidat for Akademikernes A-kasse (AKA), som for tiden er i mediernes søgelys. Valget af ny formand sker d. 4. januar 2019 på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde. ”Jeg stiller mig til rådighed for at stå i spidsen for at få A-kassen igennem en ledelses- og omdømmekrise. Jeg mener, vi har været vidner til en uacceptabel ledelsesadfærd og manglende respekt for omgang med medlemmernes penge. Nu er der brug for med friske øjne at kigge fremad og få etableret en ny ledelse, der kan genskabe respekten for a-kassen, ligesom vi jo fortsat afventer tilsynsmyndighedernes undersøgelse af sagen. Jeg vil gerne understrege, at kerneforretningen i a-kassen faktisk er sund, og medlemmerne er tilfredse. Sådan skal det blive ved med at være,” siger Thomas Damkjær Petersen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum