Nordic Logistics Association hilser EU-beredskabsplan velkommen – med nogle få betingelser
Kommissionen har mandag vedtaget en beredskabsplan for transport, som skal øge modstandsdygtigheden i EU's transportsektor i krisetider.
Planen bygger på erfaringer fra covid-19-pandemien og tager også højde for de udfordringer, EU's transportsektor har haft siden Ukraine krigens start. Nordic Logistics Association (NLA) anser planen for en nødvendighed, men betinger, at afvigelser fra fælles lovgivning ikke tager overhånd.
Begge kriser har haft en alvorlig indvirkning på transporten af varer og personer, og transportsektorens modstandsdygtighed samt den forbedrede koordinering mellem medlemsstaterne var afgørende for EU's reaktion på disse udfordringer.
Der er tale om en 10 punkts plan med blandt andet tilpasning af EU-lovgivningen på transportområdet til krisesituationer, passende støtte til transportsektoren, sikring af fri bevægelighed over grænser, udveksling af oplysninger og koordinering af transportpolitikken.
- NLA mener, at det er helt afgørende med europæiske løsninger, når der opstår kriser, som udfordrer transporterhvervet. Her er en beredskabsplan et godt og nødvendigt værktøj, nu når man har pandemien i frisk erindring, udtaler direktør for NLA Torsten Laksafoss Holbek.
Giv ikke køb
NLA-direktøren opstiller dog den betingelse, at man ikke giver køb på fx EU-vejpakkens elementer, før myndighederne nøje har vurderet alvoren og nødvendigheden imod de rettigheder og pligter, der er fastlagt for vejtransportmarkedets fair og ensartede funktion:
- Man kan frygte, at visse lande og virksomheder bruger situationen til fx at påberåbe omgåelse af kravet om, at det regulære ugehvil skal afholdes udenfor køretøjet under passende forhold, som vi så under Corona epidemien. Her oplevede vi også lande, der indførte midlertidige undtagelser fra køre- og hviletidsbestemmelserne. Der må vi blot sige, at den generelle situation så skal være langt, langt mere i nærheden af ren force majeure, end tilfældet var under Corona epidemien – eller for den sags skyld er i dag.
Ja til grønne baner
EU-Kommissionen understreger i øvrigt relevansen af principperne vedrørende ”grønne baner”, som sikrer, at landbaseret godstransport kan krydse grænserne på under 15 minutter. Der skal også ske en styrkelse af den rolle, som netværket af kontaktpunkter i de nationale transportmyndigheder spiller, fremgår det af planen.
Begge dele har vist sig at være afgørende både under COVID-19 pandemien og under den nuværende krise, forårsaget af den russiske aggression mod Ukraine, og det støtter NLA:
- NLA anerkender klart etableringen af grønne baner, som vi har haft gode erfaringer med under COVID-19 krisen. Det har fungeret godt og har bevirket et flow i leveringerne til gavn for det civile samfund, slutter Torsten Laksafoss Holbek.
Nøgleord
Kontakter
Direktør i NLA Torsten Laksafoss Holbek tlf. +32 474 04 80 05
Pressechef i DTL - Danske Vognmænd tlf. +45 21 20 14 00
Billeder
Links
Information om Dansk Transport og Logistik
Dansk Transport og Logistik og er en brancheorganisation for det danske transporterhverv på vej og bane. DTL taler medlemmernes politiske sager lokalt, nationalt og i EU og hjælper medlemmerne med alt lige fra lovgivning til konkrete opgaver ude i virksomhederne. DTL er også arbejdsgiverforening for den danske transportbranche.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik
Vognmænd om grøn transportaftale: En af de største kapacitetsforbedringer i 50 år27.6.2022 13:23:01 CEST | Pressemeddelelse
DTL - Danske Vognmænds adm. direktør Erik Østergaard lægger ikke skjul på, at den vedtagne kilometerafgift ikke er groet i DTL’s have. Oven i forøgede brændstofpriser og voldsomme, grønne investeringer i de kommende år bliver det en gigantisk økonomisk udfordring for det danske samfund som helhed.
Højere kilometerafgift bør udløse mulighed for større og tungere køretøjer20.6.2022 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det vil være til gavn for alle at inddrage kapacitetsforøgelser af vognmændenes materiel i de igangværende politiske forhandlinger om en kilometerafgift for de tunge lastbiler, som ventes afsluttet inden for kort tid
DTL til ny transportminister: Brug krudt på den grønne omstilling nu4.2.2022 13:51:08 CET | Pressemeddelelse
Den nytiltrådte transport- og ligestillingsminister Trine Bramsen (S) vil have klart definerede opgaver ventende på sig, og der skal tages hånd om dem med det samme, mener DTL-Danske Vognmænd. Den grønne omstilling rykker sig ikke uden en politisk startmotor og vejviser. Det er påkrævet, så vognmændene kan få retning og ro til at investere i det rigtige materiel.
Klimarådet overrasker med anbefaling af el til den tunge transport14.10.2021 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimarådet satser næsten entydigt på, at fremtidens tunge transport skal ske med eldrevne køretøjer. Det fremgår af den rapport, som rådet netop har offentliggjort. Den konklusion overrasker i DTL – Danske Vognmænd.
Arla vandt Den Grønne Transportpris 202116.9.2021 12:57:56 CEST | Pressemeddelelse
Arla Foods løb med Den Grønne Transportpris 2021 på 25.000 kroner, da den blev uddelt på Transport 2021 i Messecenter Herning torsdag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum