Nordic Harvest og Salling Group lancerer vertikale salater og krydderurter i føtex og Bilka over hele Danmark
26.4.2021 06:00:00 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse

Bilka i dag sætter salater og friske krydderurter på hylderne i samtlige butikker. Danske Nordic Harvest har arbejdet på højtryk for at få en af verdens største vertikale farme med den banebrydende teknologi produktionsklar til danske forbrugere, og nu lander produkterne for første gang på de danske hylder:
– Produkterne fra Nordic Harvest er unikke i smag og kvalitet. De er fremstillet uden brug af sprøjtegifte, med et ca. 250 gange mindre vandforbrug og gennem en helt optimal arealudnyttelse. Vi har i flere år troet på Nordic Harvests innovative produkter og glæder os over, at det nu er blevet til virkelighed, siger Stephan Bruhn, der er kategoridirektør i Salling Group, og fortsætter:
– Vi ved, at forbrugerne er interesseret i den grønne omstilling, fødevaresikkerhed og varer uden kemi, og vi er overbeviste om, at bæredygtige produkter i denne form bliver et hit. Derfor går vi også stort ud og lancerer i samtlige føtex’ og Bilka’er til en start.
Med aftalen kommer Nordic Harvest til at levere næsten tre tons salater og krydderurter om ugen til Salling Group. Det er samtidig planen, at der løbende skal prøves nye produkter af i Salling Groups kæder.
På Nordic Harvests vertikale farm i Taastrup sker dyrkning af afgrøderne i etager, hvilket udnytter plads og sikrer en minimalt vandforbrug, der er ca. 250 gange mindre end ved normal grøntsagsproduktion. På 14 etager dyrkes salaten og krydderurterne i vand i et lukket og kontrolleret miljø, der giver planterne de optimale betingelser vækst, smag og næringsindhold. Og her er der slet ikke brug for nogen former for sprøjtemidler.
Fra høst og til, at de ligger i pakken på køl, går der cirka 10 minutter. Fra frø til supermarked har de aldrig været i kontakt med jord, menneskehænder, bakterier, svampesporer eller skadedyr. Og de behøver derfor ikke blive skyllet, hverken når de pakkes, eller inden de skal bruges hjemme ved spisebordet. Der er altså ingenting undervejs, som nedbryder planten, og derfor har produkterne en imponerende holdbarhed, der minimerer madspild.
– Vi kunne ikke have fundet en bedre lanceringspartner end Salling Group. Vores fælles værdier omkring bæredygtig produktion og deres dygtige sans for smag og kvalitet har gjort, at vi har fra vores spæde start haft en fantastisk dialog og et godt samarbejde. Jeg glæder mig utroligt meget til at se, hvordan de danske forbrugere tager imod vores produkter, siger Anders Riemann, CEO i Nordic Harvest.
Priserne på Nordic Harvest produkterne kommer til at ligge på samme niveau som tilsvarende økologiske varer. Det betyder, at for eksempel 15g frisk afskåret basilikum og 75g klar-til-brug-baby-salat vil koste 20 kr. i føtex og Bilka.
Alle produkterne fra Nordic Harvest leveres afskårne og i bokse, der ikke maser bladene og som samtidig let kan lukkes igen, hvis man ikke bruger det hele på en gang. Emballagen er lavet af 100 procent genanvendelig genbrugsplast.
- - - - - - - - -
Faktaboks: Vertical Farming
Vertical Farming – Nordic Harvests dyrkningsmetode - fungerer ved, at planterne vokser indendørs i vand i stedet for jord. Fordelen er, at man ned til mindste detalje kan kontrollere næringsstoffer, fotosyntese, temperatur, luftfugtighed, luftcirkulation med videre. Disse dyrkningsforhold giver en række fordele som:
• Ingen brug af pesticider, herbicider, fungicider, kemikalier eller lignende
• Ingen udsivning af kvælstof og nitrat
• Højkvalitetsfødevarer med exceptionel smag, som produceres lokalt året rundt
• Produktionen er ikke afhængig af vind og vejr
• Reduktion af vandforbrug med 90-95% i forhold til agerjord
• Reduktion af gødningsforbrug med 60-65% i forhold til agerjord
• Reduktion i forurenende transport af fødevarer fra udlandet
• Ingen spildevand
• Bedre arealudnyttelse, da der produceres i etager
• Højere fødevaresikkerhed uden behov for at vaske afgrøderne før konsum
• Længere holdbarhed og dermed mindre madspild hos forbrugeren og supermarkederne
Faktaboks: Om Nordic Harvest
Nordic Harvest er en bæredygtig fødevareproducent. Virksomheden benytter vertikal farming teknologi som optimeres til størst muligt udbytte på mindst muligt plads med så lidt miljøpåvirkning som muligt. Nordic Harvest leverer lokalt producerede produkter, der har mere smag og bedre holdbarhed end traditionelt dyrkede. Og der bruges aldrig gensplejsning, sprøjtemidler eller andre giftige kemikalier i produktionen. Se mere på nordicharvest.com
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Klar til næste rul: Nu åbner Høng dørene til fremtidens Netto8.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Større sortiment, bedre placering af varer og en mere overskuelig navigation skal gøre indkøbsturen lettere for Netto-kunderne i Høng.
Salling Group før DBU Summit: Erhvervslivet bør stille krav om lige muligheder i dansk fodbold3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group fokuserer som hovedpartner med DBU på ligestilling og lige muligheder, og nu opfordrer detailkoncernen dansk fodbolds øvrige erhvervspartnere til at stille konkrete ligestillingskrav til de klubber, de støtter økonomisk, idet udviklingen går for langsomt, og erhvervslivet kan med fordel bruge sin indflydelse mere aktivt.
Salling løfter nu sløret for åbningsdatoen i Rødovre Centrum2.9.2026 09:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiden er snart forbi. Torsdag d. 8. oktober slår Salling dørene op til sit nye stormagasin i Rødovre Centrum, hvor kunderne kan opleve et helt nyt Salling-univers på fire etager.
Salling åbner nyt livstilsunivers på Kultorvet13.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 21. august kl. 10 slår Salling dørene op til den nye destination for mode, design & oplevelser. Hele København er inviteret til en Housewarming, der er langt mere end en butiksåbning.
Salling Group indgår banebrydende samarbejde med Google2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterhånden som såkaldte AI-agenter vinder frem, vil kunder fremover endnu nemmere kunne søge, finde og købe varer. Salling Group har ambition om at være den første danske detailkoncern til at tage del i den nye satsning på ‘agentic commerce’ i samarbejde med Googles AI univers, Gemini.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



