DI Fyn

Nordfyn er igen fynsk mester i erhvervsvenlighed

Del
I Dansk Industris årlige, landsdækkende undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed fastholder Nordfyns Kommune i år positionen som fynsk mester. Ovenikøbet er kommunen også dansk mester i information og dialog med virksomhederne. I det hele taget opnår Nordfyns Kommune imponerende placeringer i rigtigt mange af kategorierne i årets undersøgelse – herunder en ”sølvmedalje” for den kommunale sagsbehandling.

- Nordfyns Kommune gør det igen i år fantastisk. Det er dejligt at se en fynsk kommune på en 8. plads på landsplan. Især når den fine placering er baseret på så vigtige parametre som kommunikation og dialog med virksomhederne, solid og effektiv sagsbehandling og på brugen af private leverandører, siger formanden for DI Fyn, adm. direktør Poul Strandmark, Bluepack A/S.

Nordfyn opnår også en flot 9. plads i brugen af private leverandører og har forbedret sig i kategorien ”Arbejdskraft”, hvor virksomhederne har kvitteret for jobcentrets samarbejde med virksomhederne.

- Det er vigtigt, at kommunerne konstant arbejder på at sikre virksomhederne de bedst mulige rammevilkår. Ellers vil der mangle indtægter til at finansiere ordentlige veje, skoler, plejehjem og velfærdssamfundet i det hele taget. Derfor er der rigtigt mange områder hos den fynske mester, som bør inspirere de andre fynske kommuner, siger Poul Strandmark.

I 6 ud af 10 kategorier er Nordfyns Kommune i den bedste femtedel. Den laveste placering er på ”Infrastruktur”, hvor kommunen stadigvæk er i den bedste halvdel på landsplan.

Når man kigger på alle fynske kommuner under ét, holder de status quo i bedømmelsen af erhvervsvenlighed i år sammenlignet med sidste år. Og status quo er en middel placering i forhold til landstallene. Virksomhedernes overordnede tilfredshed på Fyn er ligeledes på samme niveau som tilfredsheden på landsplan.


FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2022
• DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
• 7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
• Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
• Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
• 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos chefkonsulent i DI Fyn, Steen Høygaard, tlf. 2566 6309, e-mail sth@di.dk, eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk


 

Information om DI Fyn

DI Fyn
DI Fyn



For yderligere information om DI Fyn:

Chefkonsulent Steen Høygaard
Mail: sth@di.dk 
Tlf. 7216 0124, mobil 2566 6317

 

Følg pressemeddelelser fra DI Fyn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Fyn

DI Fyn Erhvervstræf 2025: Hvordan tackler fynske virksomheder den usikre verden?9.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Hvordan udvikler Ukraine-krigen sig? Hvad finder Trump på næste gang? Og hvordan skal virksomhederne navigere i den uforudsigelige dagligdag? Kom med på DI Fyns Erhvervstræf 14. maj, som indledes af DI Fyns nyvalgte bestyrelsesleder. Her kan du møde Danmarks mest efterspurgte ekspert, professor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet, tidligere rådgiver på den danske ambassade i Washington Mads Dalgaard Madsen – og fynske virksomhedsledere, som fortæller, hvordan de tackler usikkerheden.

DI Fyn skal have ny bestyrelsesleder19.12.2024 06:49:20 CET | Pressemeddelelse

Efter otte år i spidsen for DI Fyn har bestyrelsesleder Poul Strandmark besluttet at forlade posten ved årsskiftet. Årsagen er, at Poul Strandmark har solgt sin virksomhed Bluepack A/S til den hollandske koncern Royal LC Packaging Group. - Poul er en af bestyrelses-veteranerne i DI’s 18 regionalforeninger og har lagt et stort og utrætteligt arbejde i Dansk Industri, det gælder i både hovedbestyrelsen og ikke mindst i DI Fyn gennem alle årerne, siger chef for Erhvervsudvikling Annette Christensen, DI. DI Fyn er med over 1.400 medlemsvirksomheder en af de største regionalforeninger i Dansk Industri. Foreningen arbejder i alle fynske kommuner bortset fra Middelfart, som hører under DI Trekantområdet og ledes af en 15 m/k stor bestyrelse bestående af ledere fra virksomheder over hele Fyn. Poul Strandmark fremhæver, at DI Fyn blandt andet har været med til at få fynske kommuner, virksomheder og andre interessenter til at samarbejde som ”Et Fyn – en stemme”, og glæder sig over, at udvidelsen

Erhvervslivet: Sagsbehandlingen er i top i Svendborg4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse

21 dage tager det i gennemsnit at få behandlet en byggesag på kommunekontoret i Svendborg, det er så effektivt, at kommunen nu slår sin rekord fra sidste år. I DI’s Lokalt Erhvervsvenlighedsundersøgelse 2024 bliver Svendborg den 5. bedste kommune i landet, når det gælder sagsbehandling, der ud over byggeri også dækker miljø- og sygedagpengesager. - Det er flot, at Svendborg kan bibeholde den gode service. På det område er Svendborg en foregangskommune, som andre fynske kommuner godt kan lære noget af. En hurtig og effektiv sagsbehandling betyder, at virksomhederne hurtigt kan realisere planer om at bygge til og bygge om. Og at de kan slå til, når der kommer ordrer, og der er brug for det, og på den måde sikre både vækst og arbejdspladser, siger DI Fyns bestyrelsesleder Poul Strandmark. Svendborgs samlede placering i årets undersøgelse minder dog mest om den jævne danske sommer - med en placering lidt over middel som nummer 40 ud af 91 kommuner, et fald på fire pladser i forhold til sid

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye