Noma er favorit til at snuppe endnu en Michelin-stjerne
6.9.2021 08:04:22 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Mandag den 13. september har Noma endnu en chance for at stige til tops på den internationale gastronomiske stjernehimmel.
Det er nemlig dagen, hvor de eftertragtede Michelin-stjerner skal uddeles.
Og den verdenskendte danske restaurant har ifølge Danske Spil udmærkede chancer for at lægge en stjerne til de to, som Noma allerede har.
- Ingen forstår, hvorfor Noma ikke allerede har tre stjerner. Køkkenet har aldrig været stærkere, siger Søren Andersen der er pressechef i Danske Spil.
Derfor er Noma også Danske Spils danske favorit til at kunne tilføje endnu en Michelin-stjerne til menukortet. Chancerne er cirka 45-55, lyder vurderingen, og man kan få pengene 2 gange igen, hvis Noma rent faktisk får den tredje stjerne.
Men Danske Spil mener alligevel, at der er marginalt større chancer for, at Noma bliver på de to stjerner og igen i år må spejde forgæves efter stjerne nummer tre. Det scenarie er der odds 1,75 på.
- Michelin er besynderligt stædige, og når man sammenholder det med, at det nye Noma ret atypisk for en stjernerestaurant har to seatings om aftenen, så kan det godt afholde dem fra at få den tredje stjerne igen i år, siger Søren Andersen.
Jordnær familie
For at finde Danske Spils nummer to på listen over favoritter til at modtage endnu en Michelin-stjerne, skal vi lidt nord for København.
Mere præcist til Gentofte, hvor ægteparret Tina og Eric Vildgaard driver Restaurant Jordnær, som fik stjerne nummer to sidste år og kandiderer til en tredje.
- Alle elsker historien om familien Vildgaard, også Michelin, og Eric Vildgaard har brugt nedlukningen til at tage sin mad et niveau op. Smagen og særligt præsentationen er spot-on trestjernet, siger Danske Spils pressechef, Søren Andersen, med henvisning til historierne om Eric Vildgaards hårde baggrund og parrets store familie.
Danske Spil vurderer chancen for en tredje stjerne til Jordnær til at være på cirka 35 procent og giver odds 2,70 på, at det sker, og odds 1,40 på at det ikke sker.
Eksperimenterende eller traditionel
Den eksperimenterende og storroste københavnerrestaurant Alchemist ligger stort set side om side med traditionsrige Kong Hans Kælder lidt længere nede på listen.
I forhold til førstnævnte kan du få dine penge 3 gange igen, hvis Michelin tildeler endnu en stjerne.
- Alchemist gik uhørt direkte ind med to stjerner, og det lægger an til at få den tredje hurtigt. Desuden kan det tænkes, at man kompenserer for Nomas manglende tredje stjerne ved at give den til en af de andre kandidater, og her står Alchemist og Jordnær stærkest, siger Søren Andersen.
Sammen med Kong Hans Kælder, for her giver Danske Spil odds 2,90 på, at den ene Michelin-stjerne bliver fordoblet.
- De har haft kvalitet til den anden stjerne længe, og tiden er faktisk det eneste, som taler for ikke at give Kong Hans Kælder en ekstra stjerne i år. Michelin har det med at fastholde ulogiske beslutninger, siger Danske Spils pressechef.
Og det virker også ulogisk, at Restaurant Frederikshøj i Aarhus endnu ikke har fået stjerne nummer to.
- Maden og service har længe været til to stjerner, siger Søren Andersen.
Derfor giver Danske Spil en chance på godt 30 procent og odds 3 på, at Restaurant Frederikshøj endelig får tildelt to Michelin-stjerner.
Kro nord for København
Nummer seks og sidst på listen skal også findes i hovedstadsområdet, nemlig i Holte nord for København hvor Søllerød Kro ligger.
Restauranten har allerede en stjerne og håber på stjerne nummer to. Det er der ifølge Danske Spil cirka 25 procents chance for.
- Det er lidt den samme historie som med Kong Hans Kælder. De skulle have haft den anden stjerne for flere år siden, men det kan meget vel være, at Michelin holder fast i, at de skal blive på en stjerne, siger Søren Andersen.
Der er odds 3,75 på, at Søllerød Kro for sin anden stjerne.
Her er listen med de fem danske favoritter til at få endnu en Michelin-stjerne den 13. september:
- Noma (har 2 stjerner): Odds 2,00 på 3 stjerner
- Jordnær (har 2 stjerner): Odds 2,70 på 3 stjerner
- Kong Hans Kælder (har 1 stjerne): Odds 2,90 på 2 stjerner
- Alchemist (har 2 stjerner): Odds 3,00 på 3 stjerner
- Restaurant Frederikshøj (har 1 stjerne): Odds 3,00 på 2 stjerner
- Søllerød Kro (har 1 stjerne): Odds 3,75 på 2 stjerner
Du kan finde alle spil på uddelingen af Michelin-stjerner her: https://danskespil.dk/oddset/sports/event/5164105/underholdning/danmark/danmark-michelin-stjerner/michelin-stjerner-2021-special
Yderligere info:
-Søren Andersen, pressechef i Danske Spil, mail: soan@danskespil.dk, tlf: 20152062
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Millionær på Oddset flytter på d’Angleterre og får sat huset i stand27.4.2026 12:03:30 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Roskilde-området vandt 1,5 millioner kroner på Oddset i weekenden – nu vil han udleve drømmen om at bo i en suite på d’Angleterre, mens huset bliver shinet op.
Her sender Danske Spil millionerne hen – er det til din nabo?27.4.2026 09:09:35 CEST | Pressemeddelelse
To ganske heldige danskere blev millionærer ved lørdagens trækning i Lotto. Her kan du se, hvor de bor.
Lotto-million afsløret i skurvognen: Ung murer kunne ikke holde på hemmeligheden25.4.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Kager og smørrebrød til kollegaerne var det første, en nyuddannet sønderjysk håndværker måtte købe, da han vandt en million i Lotto.
Får drømmeopkald om GIGA-gevinst fra Danske Spil: ”Det næstbedste opkald i mit liv’21.4.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En lamslået Eurojackpot-vinder fra Valby kan med 63,5 mio. kr. på vej begynde et nyt kapitel med plads til både store overvejelser, et nyt hus – med plads til mor - og lidt flere køkkenmaskiner.
Alle gode gange SYV nye millionærer20.4.2026 09:53:46 CEST | Pressemeddelelse
Lotto og Klasselotteriet gjorde i sidste uge hele syv danskere til millionærer. Én fra Jylland, én fra Fyn - og hele fem fra Sjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
