Nødvendige asfaltarbejder på Bispeengbuen
21.9.2021 07:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Arbejdet er begrænset til udlægning af et nyt, tyndt asfaltlag samt tætning af alle samlinger langs broens kantbjælker.
Vedligeholdelsesarbejdet foretages på denne måde i bevidsthed om, at Bispeengbuen er grundlag for forskellige foranalyser både i kommunalt og statsligt regi, hvor forskellige muligheder undersøges, med hensyn til hvis Bispeengbuen fjernes helt eller delvist. Der er dog ikke truffet nogen beslutning om Bispeengbuens fremtid endnu.
Uanset hvilket scenarium der i sidste ende besluttes for Bispeengbuens fremtid, vil der gå nogle år, før en eventuel omdannelse af Bispeengbuen er gennemført.
Bidrager til bedre kørekomfort og mindre støj
Broerne er p.t. i dårlig stand med hensyn til vandtæthed og belægning, der accelererer nedbrydningen af betonkonstruktionerne. For at sikre, at der ikke i perioden med forundersøgelser opstår uoprettelig skade på konstruktionerne, gennemføres der derfor en begrænset men nødvendig vedligeholdsindsats nu i 2021.
Indsatsen vil også bidrage til bedre kørekomfort med lidt mindre støj de næste år. Indsatsen er aftalt med Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune.
Arbejdet udføres sporvis i aften- og nattetimerne kl. 18-06 for at minimere indflydelsen på trafikafviklingen især i myldretiden, og særligt støjende aktiviteter vil som udgangspunkt ikke blive gennemført i nattetimerne.
Der vil blive opsat etapevis løbende afspærringer, som fjernes hver nat inden myldretidens begyndelse.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne og beboere omkring Bispeengbuen.
Information om hvor der arbejdes og konkrete restriktioner for trafikken kan ses på www.trafikinfo.dk sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Vejarbejdsansvarlig Peter Holt, Vejdirektoratet, tlf. 7244 7555, mail: ph3@vd.dk
Projektchef Iben Maag, Vejdirektoratet, tlf.: 7244 7524, mail: ibma@vd.dk
Kommunikationskonsulent Brian Christensen, Vejdirektoratet, tlf: 7244 3755, mail: bch@vd.dk
Billeder
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Information om vejarbejder
Når vi bygger og vedligerholder vores veje, gør vi, hvad vi kan, for at det generer mindst muligt. Vi opdaterer hele tiden oversigten over, hvilke vejarbejder der er igang rundt omkring i landet.
Se hele listen her på www.vejdirektoratet.dk/vejarbejder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om ny cykelsti mellem Hillerød og Helsingør23.9.2026 08:21:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 30. september inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om en ny dobbeltrettet cykelsti fra Kongevejen til E47 på strækningen mellem Hillerød og Helsingør. Cykelstien bliver første etape af en sammenhængende supercykelsti, der skal gøre det mere sikkert at cykle mellem de to byer.
To nye broer ved Kalundborgvej åbner for trafik22.9.2026 10:42:22 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge åbner Vejdirektoratet for trafik på to nye broer, der skal lede trafikken over den kommende motorvej. I forbindelse med åbningen af broerne bliver en strækning af Skovbakkerne lukket permanent.
Større reparation af Vejlefjordbroen går i gang21.9.2026 12:56:16 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter fuger på Vejlefjordbroen i de sydgående spor af E45 Østjyske Motorvej. Arbejdet bliver udført fra starten af oktober til starten af november. Broreparationen vil genere trafikken på E45 Østjyske Motorvej.
Natarbejde på Dronning Margrethe II’s Bro21.9.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udføre vibrationsmålinger på bærekablerne på Dronning Margrethe II’s Bro. Arbejdet udføres om aftenen og natten, og broen lukker for biltrafik fra kl. 19-05, når der måles.
Vejdirektoratet bygger rundkørsel i Ringsted om til signalreguleret kryds21.9.2026 10:44:52 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går i gang med ombygningen af rundkørslen ved Bragesvej, Næstvedvej og Ahorn Allé i Ringsted fra den 5. oktober. Rundkørslen bliver bygget om til et signalreguleret kryds, der skal give bedre fremkommelighed og en mere sikker trafikafvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
