E.ON Danmark

Nissan og E.ON: Tre års gratis strøm skal få flere til at vælge elbilen

Del

For at puste liv i salget af elbiler går energiselskabet E.ON og bilproducenten Nissan nu sammen om at tilbyde nye elbilister tre års gratis strøm, når de køber en ny elbil hos Nissan.

Siden de nye afgiftsregler for elbiler begyndte at blive indfaset i 2016, er elbilsalget næsten gået i stå. I år er der blevet solgt færre end 100 elbiler. Til sammenligning er der blevet solgt omkring 95.000 fossilbiler i samme periode. For at puste liv i salget af elbiler går energiselskabet E.ON og bilproducenten Nissan derfor nu sammen om at tilbyde nye elbilister en ”All Inclusive”-pakke, når de køber en ny elbil hos Nissan.

Udover tre års gratis strøm, omfatter tilbuddet også ladeboks og ladekabel fra E.ON ved køb af en ny Nissan LEAF eller e-NV200. For fremtidige elbilister betyder kampagnen, at de vil kunne spare på udgifterne til ladeboks, ladekabel, løbende strømforbrug til kørsel samt ca. 50.000 kr. i reduceret registreringsafgift.

”Vi har brug for at sætte skub i markedet, hvis Danmark ikke skal ende som en benzin ø midt i et elektrisk Europa. Vi tror på, at attraktive og overskuelige ladeløsninger vil få flere til at vælge elbilen. Derfor glæder det os meget, at Nissan har valgt os som deres officielle ladepartner, for vi står langt stærkere sammen end hver for sig,” siger Tore Harritshøj, adm. direktør i E.ON.

Ved at samle ladeløsning og elbil i én pakkeløsning er ideen at gøre det mere overskueligt at skifte til elbil. På den måde får elbilkøbere én bekymring mindre, da de ikke længere skal tænke på udgifter til opladning – hverken ude og hjemme.

”Vi lyttede til vores kunder og lancerede sidste år vores All Inclusive-løsning med ubegrænset strøm til en fast lav pris. All Inclusive-kunder kender alle omkostninger på forhånd, de behøver ikke længere tænke over hvor meget de lader og om de lader ude eller hjemme. Og produktet har været en stor succes. For hvornår har man sidst kunne tanke sin bil til en fast lav månedlig pris? Sammen med Nissan tager vi nu skridtet videre og tilbyder nye elbilkunder at køre elbil i tre år uden at skulle bekymre sig om udgifter til opladning – det er aldrig set før,” forklarer Tore Harritshøj.

”Som verdens største producent af elbiler, er vi meget stolte af, sammen med E.ON, at være de første i Danmark til at tilbyde tre års gratis strøm og opladningsfaciliteter til vores elbilskunder. Elbilerne er kommet for at blive, og nu hjælper vi lidt på vej med større tryghed og overblik til kunderne, når de køber en ny elbil hos os,” siger Ralph Gonsalves, landechef hos Nissan Danmark, og påpeger, at de totale ejerskabsomkostninger bliver meget attraktive, når der ikke skal betales for forbruget.

For at sikre nye elbilister adgang til relevant information og en uvildig ekspert-hotline, indgår et års gratis medlemsskab af Forenede Danske Elbilister også i pakkeløsningen.

Elbilerne er ydermere omfattet af 8 års eller 160.000 km kapacitetsgaranti, der tilbydes på LEAF med 30 kWh batteri samt 3 års garanti/100.000 km garanti på bilen og 5 års/100.000 km garanti på elbilspecifikke dele (inkl. kapacitetsgaranti på 24 kWh i e-NV200).

Priserne på en ny Nissan LEAF starter ved kr. 274.790, og e-NV200 el-varebil starter ved kr. 201.885 ekskl. moms, begge inklusiv ladeboks, ladekabel og gratis strøm i tre år. Hvis elbilkunder ikke har mulighed for at opsætte ladeboks, kan de stadig få tre års ubegrænset opladning i E.ONs offentlige ladenetværk, der tæller mere end 1.300 ladepunkter i byer og hurtigladere langs motorvejsnettet. E.ONs ladenetværk forsynes med strøm fra vedvarende energikilder.

Læs mere om kampagnen på www.eon.dk/nissan

Yderligere information:

Communications Manager i E.ON, Karen Marie Jensen, karen.jensen@eon.dk, tlf: +45 6160 6383

Communcations Manager i Nissan Nordic Danmark, Ann Strøby, astroby@nissan-europe.com, tlf. +45 2066 2206

Læs mere om Nissan LEAF: https://www.nissan.dk/biler/personbiler/leaf.html

Læs mere om E.ONs ladeabonnementer: www.eon.dk/all-inclusive

Nøgleord

Billeder

Links

Information om E.ON Danmark

E.ON Danmark
E.ON Danmark
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg

70 27 05 77https://www.eon.dk

Om Nissan Europe

Nissan er en af de oversøiske bilproducenter, der har flest aktiviteter i Europa, med mere end 17.000 medarbejdere fordelt på lokalt baserede aktiviteter inden for design, forskning & udvikling, produktion, logistik samt salg & marketing. Sidste år blev der på Nissans fabrikker i Storbritannien, Spanien og Rusland produceret mere end 660.000 biler inklusive de prisbelønnede crossover-modeller, varebiler og Nissan LEAF, som er verdens mest populære elbil. Nissans Intelligente Mobilitets vision er målsætning for Nissans fremtidige produkter og teknologier. Denne 360 graders tilgang til fremtidig mobilitet er hjørnesten i virksomhedens beslutninger, om hvorledes biler skal drives, føres samt integreres samfundet. Nissan arbejder stærkt på at blive det største asiatiske mærke i Europa.

Nissan Nordic Europe er Nissans import- og marketingorganisation, der opererer i Finland, Sverige, Norge, Danmark og de Baltiske lande (Estland, Letland og Litauen). Selskabet har base i Espoo i Finland og beskæftiger ca. 185 mennesker.

Følg os på www.facebook.com/NissanDanmark samt www.nissan.dk

Om E.ON Danmark

E.ON Danmark A/S er et dansk energiselskab, der indgår i en af verdens største privatejede energikoncerner med 40.000 medarbejdere og 33 millioner kunder. E.ON er en ledende aktør på de europæiske energibørser. I Danmark sælger og rådgiver E.ON om gas, el, fjernvarme, bæredygtig mobilitet og energieffektivisering. Vi ejer og drifter cirka 30 lokale kraftvarmeværker og fire fjernvarmeværker. Vi er medejere og operatør af en verdens største havvindmølleparker, Rødsand II ved Rødby. E.ON driver fire biogasanlæg sammen med partnere, heriblandt Danmarks største biogasanlæg Sønderjysk Biogas a.m.b.a. Vi arbejder aktivt med den grønne omstilling af transportmarkedet og driver Danmarks største netværk af ladeløsninger til elbiler til erhverv, private og den offentlige sektor. Sammen med vores partner OK, har vi åbnet tre biogastankstationer - hovedsageligt til tungere transport.

Læs mere om E.ON i Danmark på www.eon.dk

Følg pressemeddelelser fra E.ON Danmark

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra E.ON Danmark

E.ON tilbyder grøn og gratis opladning til elbiler på Folkemødet13.6.2017 08:00nyhed

Det skal være nemmere at være elbilist og tage del i den grønne omstilling. E.ON har de seneste par år tilbudt alle elbilister at oplade gratis under Folkemødet, og i år er ingen undtagelse. Tager man elbilen til Folkemødet, kan man derfor se frem til at oplade sin elbil gratis i Allinge fra torsdag til søndag. E.ON opstiller fem ladestandere med to udtag på Circle K-tankstationen, hvilket betyder, at op til ti elbiler har mulighed for at oplade på samme tid. ”Vi har selv deltaget på Folkemødet de sidste tre år, og hvert år ser vi flere og flere elbiler i Allinge. Dette er en positiv udvikling, som vi støtter 100 procent op omkring. Vi arbejder for at gøre det nemmere at være elbilist i Danmark og derfor er det også helt naturligt for os at opsætte nem og gratis opladning til de mange elbilister, der besøger Folkemødet,” siger Tore Harritshøj, adm. direktør i E.ON og understreger, at al strøm i E.ONs ladenetværk er certificeret vindenergi. Derfor bidrager man både til den grønne omstil

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum