Dacapo Records

Nightingale String Quartet fortsætter prisvindende serie med Holmboes strygekvartetter

Del
Den 27. maj udkommer det andet album i Nightingale String Quartets serie med indspilninger af Vagn Holmboes samlede strygekvartetter.
© Julia Severinsen
© Julia Severinsen

Den danske Nightingale String Quartet har kastet sig ud i indspilningen af en af de store kvartetcykler fra forrige århundrede, nemlig Vagn Holmboes. 

I januar 2021 indledte Nightingale String Quartet serien med det stærkt roste String Quartets Vol. 1. Albummet blev bl.a. udvalgt som en af årets bedste udgivelser i Gramophone Magazine ledsaget af ordene: "Nattergalene bringer lys og skygge til denne vidunderlige musik". Kvartetten modtog topkarakterer i adskillige andre medier og blev af Information udråbt til at blive "Holmboes nye ambassadører".

Fredag d. 27. maj udkommer næste album i serien, med energiske, præcise og poetiske fortolkninger af Holmboes strygekvartetter nr. 2 og 14 samt hans Quartetto Sereno.

Et liv med strygekvartetter

Vagn Holmboe (1909-1996) komponerede nonstop i næsten trekvart århundrede, men ingen anden genre optog ham i samme grad som strygekvartetten. Fra han var teenager og til han lå på sit dødsleje skrev han over 30 værker for strygekvartet.

Holmboes kvartetter er betagende, dristige værker komponeret med en ånd, naturlighed og snilde, der tåler sammenligning med de største fra det 20. århundrede. Kvartetterne er karakteriseret af et musikalsk sprog, der er forankret i det nordiske landskab, men også afslører hans store interesse for folkemusikken i Østeuropa. 

Kvartet fuldendt af Per Nørgård 

Det nye album præsenterer tre strygekvartetter af Holmboe: Strygekvartet nr. 2 fra 1949, med undertitlen 'In Memoriam Béla Bartók’, er fuld af træk, der hylder den ungarske mester. Strygekvartet nr. 14 er skrevet mere end 25 år senere, men der er alligevel grundlæggende fællestræk, pga. Holmboes store kunstneriske integritet.

Albummet afrundes af Quartetto sereno, Op. 197 posth. Holmboe arbejdede på kvartetten i sin sidste tid, men nåede ikke at fuldende den. I stedet blev værket færdiggjort af hans elev Per Nørgård, som i en lang årrække havde et (med egne ord) "symbiotisk" forhold til Holmboe-parret.

“Jeg fik den glæde at fuldbyrde hans sidste strygekvartet. Jeg havde fornemmelse af – indirekte – at han ønskede dette", fortalte Per Nørgård. "Og da familien spurgte, om jeg ville færdiggøre kvartetten, så tænkte jeg: ‘Jeg prøver ...!’".

Nightingale String Quartet

Det er ikke første gang at Nightingale String Quartet kaster sig over en dansk komponists samlede produktion af strygekvartetter. Kvartetten slog for alvor igennem på den internationale scene med indspilningen af Rued Langgaards samlede strygekvartetter, som udkom i 2012-14. Udgivelserne indbragte kvartetten et utal af flotte anmeldelser og priser, bl.a. blev de, som det første ensemble nogensinde, kåret som 'Young Artist of the Year' ved Gramophone Awards 2014.

Udkommer den 27. maj 2022

Nightingale String Quartet

57 minutter
SACD 6.220717

To view this video from www.youtube.com, please give your consent at the top of this page.Albumtrailer til String Quartets Vol. 2Videokanal

Kontakter

Billeder

© Julia Severinsen
© Julia Severinsen
Download
© Julia Severinsen
© Julia Severinsen
Download
© Julia Severinsen
© Julia Severinsen
Download
© Julia Severinsen
© Julia Severinsen
Download
Download

Links

Information om Dacapo Records

Dacapo Records
Dacapo Records
Worsaasvej 19, 5
1972 Frederiksberg C

https://dacapo-records.dk/da

Dacapo Records er Danmarks nationale pladeselskab for klassisk og ny musik.

Siden 1989 har vi udgivet mere end 600 CD’er, DVD'er og rent digitale udgivelser, primært med musik af danske komponister. Vores katalog spænder lige fra de tidligste barokværker af komponister som Dietrich Buxtehude til den yngste nyskrevne musik i dag.

Dacapo Records går helhjertet op i at understøtte dansk musikliv. Ikke blot ved at udgive musik, der ellers ikke ville kunne vinde udbredelse på almindelige markedsvilkår. Men også ved at promovere danske komponister i udlandet.

Det kræver, at vi lever op til de højeste internationale standarder, og derfor sætter vi en ære i kvaliteten af vores udgivelser. Det er grunden til, at vi samarbejder med de bedste danske og nordiske kunstnere såvel som internationale topensembler som Wiener Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Lapland Kammerorkester og Kronos Kvartetten.

Følg pressemeddelelser fra Dacapo Records

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dacapo Records

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye