Dacapo Records

Niels Rosing-Schow reflekterer over klimaforandringer og social uretfærdighed på nyt album

Del
Den 4. februar 2022 udkommer albummet 'A Talk of Our Time' som præsenterer ensembleværker af Niels Rosing-Schow, indspillet af Athelas Sinfonietta.

2020 var på mange måder et anderledes og udfordrende år. For komponist Niels Rosing-Schow (f. 1954) satte coronapandemien nogle tanker i gang, som har manifesteret sig i musikken på det nye album A Talk of Our Time, indspillet af Athelas Sinfonietta.

Et ekko fra fortiden

Samtidig med at verden var lukket ned af en pandemi, rejste den sig i protest mod racisme og social uretfærdighed. Black Lives Matter-bevægelsen kaldte på en ny solidaritet: "Det satte sig dybt i mig. Jeg opdagede at det kom til at sætte spor i musikken", fortæller Niels Rosing-Schow, som har dedikeret sit værk Unspoken - unheard til Black Lives Matter-bevægelsen.

Midt i værket hører man pludselig musikerne fra Athelas Sinfonietta begynde at tale. Ordene de bruger er uddrag fra taler af Martin Luther King, Malcolm X, Jamie Fox og Mehreen Faruqi, men de er dæmpet til et punkt, hvor de næsten ikke er hørbare. Det eneste der er tilbage er en dunkende smerte, et ekko af tiden og en påmindelse om at tage ved lære af historien. 

Er vi "all right"?

Det talende i musikken kan også opleves i albummets titelværk All Right !? A Talk of Our Time. Værket er en højrehåndsklaverkoncert, dedikeret til solisten Manuel Esperilla, som altså kun bruger sin højre hånd og akkompagneres af Athelas Sinfonietta. "All Right !? må være den helt rigtigen titel til en klaverkoncert kun for højre hånd", forklarer Rosing-Schow.

Titlen lægger dog op til yderligere refleksion. Er vi egentlig "all right" når vi kigger ud i verden som den ser ud i dag? "Klimaudviklingen er en tematik som meldte sig stærkt for mig", fortæller Rosing-Schow, som i værket inddrager rytmiske transkriptioner fra Greta Thunbergs tale om klimaet i København i 2019: "Vi må bruge vores tid på at tale om noget vigtigt". 

Udkommer den 4. februar 2022

Jeanette Balland, saxofon
Hélène Navasse, fløjte
Manuel Esperilla, klaver

Athelas Sinfonietta
Jean Thorel, dirigent

71 minutter
CD 8.226538

To view this video from www.youtube.com, please give your consent at the top of this page.Interview med Niels Rosing-SchowVideokanal

Kontakter

Billeder

Links

Information om Dacapo Records

Dacapo Records
Dacapo Records
Worsaasvej 19, 5
1972 Frederiksberg C

https://dacapo-records.dk/da

Dacapo Records er Danmarks nationale pladeselskab for klassisk og ny musik.

Siden 1989 har vi udgivet mere end 600 CD’er, DVD'er og rent digitale udgivelser, primært med musik af danske komponister. Vores katalog spænder lige fra de tidligste barokværker af komponister som Dietrich Buxtehude til den yngste nyskrevne musik i dag.

Dacapo Records går helhjertet op i at understøtte dansk musikliv. Ikke blot ved at udgive musik, der ellers ikke ville kunne vinde udbredelse på almindelige markedsvilkår. Men også ved at promovere danske komponister i udlandet.

Det kræver, at vi lever op til de højeste internationale standarder, og derfor sætter vi en ære i kvaliteten af vores udgivelser. Det er grunden til, at vi samarbejder med de bedste danske og nordiske kunstnere såvel som internationale topensembler som Wiener Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Lapland Kammerorkester og Kronos Kvartetten.

Følg pressemeddelelser fra Dacapo Records

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dacapo Records

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye