Nick Martins 'Bittersweet' sitrer af længsel og sanseligt begær
Der er et punkt, hvor det guddommelige glider over i det sensuelle, hvor sangen klamrer sig til kirkerummets stilhed og genskinnet fra væggene gløder. Det er i dette hårfine grænseland, man finder Nick Martins Bittersweet, skrevet for sopran, accordeon og marimba.
Den islandsk-græske ny musik-trio KIMI har indspillet Bittersweet på et digitalt album, som udkommer på Dacapo Records den 3. juni.
Sitrende begær og smertefuld længsel
Den britiskfødte komponist Nick Martin [de/dem] svæver mellem musikalske traditioner og stræber efter nøgen, følelsesmæssig ærlighed. Deres værk Bittersweet fra 2019 er følsom musik, fyldt med både sensualitet og en melankolsk længsel. En nordisk klang blander sig med associationer til den engelske komponist John Dowlands musik, i de dramatiske indledende toner af første sats Love shook my heart.
De sungne ord stammer fra to hjerteskærende og intenst sanselige brudstykker af Sapfo, en af de få kvindelige digtere fra antikken: ‘Kærligheden rystede mit hjerte, som når vinden griber egene i bjergene; Jeg længes efter …’. Anden sats Yo no soy yo (Jeg er ikke mig) anvender tekst af den spanske digter Juan Ramón Jiménez.
Et rum for refleksion
Tekstfragmenterne i Bittersweet gentages på insisterende, nærmest labyrintisk vis, og lader forskellige betydninger af ordene træde frem som musikken foldes ud: – Jeg har ikke søgt efter en specifik betydning, men ved at lade ordene og musikken være sammen i et rum for en tid, håber jeg nærmere på at lytteren kan finde sin egen vej og mening, siger Nick Martin.
– Både Sapfos poesi og Juan Ramón Jiménez' smukke digt har resoneret i mig på forskellig vis i årene efter jeg komponerede værket. Det er ikke teksten som har ændret sig gennem tiden, men mig der ændres i relation til den. Mit håb er, at Bittersweet er et sted lytteren kan gå ind i og vende tilbage til, og som giver plads til refleksion og til at mærke efter, fortæller Martin.
KIMI og Nick Martin
Bittersweet er skrevet til og indspillet af KIMI, som har base i København og består af Katerina Anagnostidou (percussion), Jónas Ásgeir Ásgeirsson (accordeon) og Þórgunnur Anna Örnólfsdóttir (mezzosopran). KIMI blev nomineret til Iceland Music Awards 2021 for ‘Årets koncert’ og ensemblet ser frem til en USA-turné med nye værker af Hugi Guðmundsson og Marianna Filippi blandt de kommende projekter.
Nick Martin (f. 1989) har skrevet musik til bl.a. Ensemble Intercontemporain, DR Vokalensemblet, Copenhagen Phil, Bjarke Mogensen og Esbjerg Ensemble. Nick Martin har en bachelor i komposition fra Royal Academy of Music i London, en kandidatgrad i komposition fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, samt en ph.d.-grad fra Rytmisk Musikkonservatorium.
Releasekoncert i Musikhuset København
Udgivelsen af Bittersweet fejres med en gratis releasekoncert i Musikhuset København tirsdag den 7. juni kl. 17.30. Kom og lyt, når KIMI opfører værket i Musikhusets smukke festsal – alle er velkomne.
Udkommer den 3. juni 2022
KIMI
Katerina Anagnostidou, percussion/marimba
Jónas Ásgeirsson, accordeon
Þórgunnur Anna Örnólfsdóttir, soprano
19 minutter
Digital album 8.226630
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Albumtrailer til BittersweetVideokanal
Kontakter
Asta Ravn CorneliusAnsvarlig for presse og markedsføringDacapo Records
Tlf:22868980asta@dacapo-records.dkBilleder
Links
Information om Dacapo Records
Dacapo Records er Danmarks nationale pladeselskab for klassisk og ny musik.
Siden 1989 har vi udgivet mere end 600 CD’er, DVD'er og rent digitale udgivelser, primært med musik af danske komponister. Vores katalog spænder lige fra de tidligste barokværker af komponister som Dietrich Buxtehude til den yngste nyskrevne musik i dag.
Dacapo Records går helhjertet op i at understøtte dansk musikliv. Ikke blot ved at udgive musik, der ellers ikke ville kunne vinde udbredelse på almindelige markedsvilkår. Men også ved at promovere danske komponister i udlandet.
Det kræver, at vi lever op til de højeste internationale standarder, og derfor sætter vi en ære i kvaliteten af vores udgivelser. Det er grunden til, at vi samarbejder med de bedste danske og nordiske kunstnere såvel som internationale topensembler som Wiener Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Lapland Kammerorkester og Kronos Kvartetten.
Følg pressemeddelelser fra Dacapo Records
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dacapo Records
Hør nye sider af sangkomponisten Poul Schierbeck4.4.2024 15:04:18 CEST | Pressemeddelelse
Poul Schierbeck er komponisten bag elskede sange som I Danmark er jeg født og Det er i dag et vejr. På et nyt album har sopran Dénise Beck sammensat et udvalg af også mindre kendte sange, som portrætterer Schierbeck som en usædvanlig alsidig sangkomponist, med en fremragende evne til at fortolke tekst i musik. Udkommer fredag d. 5. april.
Orglet spøger, piber og sukker i nyt værk af Calum Builder2.4.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I Renewal Manifestation portrætterer Calum Builder det mægtige orgel som et levende væsen, et uhyre, der vækkes til live i selskab med strygertrio og altsaxofon. Værket udkommer på LP og streamingtjenester den 19. april.
Else Marie Pades sange fra Frøslevlejren får nyt liv13.3.2024 13:26:35 CET | Pressemeddelelse
De fleste kender Else Marie Pade som en pioner inden for dansk elektronisk musik. Men under dystre omstændigheder under Anden Verdenskrig skrev Pade også en række humoristiske sange i swing- og slagerstil, som nu er blevet nyfortolket af duoen Dybfølt og sangerinde Kira Martini.
Amerikansk inspiration møder køligt nordisk gemyt i Anders Koppel kammerkoncerter28.2.2024 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med én fod solidt plantet i den klassiske europæiske musiktradition og den anden i jazz, rock og ikkevestlig musik, har Anders Koppel udviklet et personligt og nutidigt tonesprog, som kan høres på et nyt album med tre af hans mest chamerende kammerkoncerter.
Subtile jazzindtryk møder klassisk partiturmusik i Nikolaj Hess' violinkoncert12.1.2024 10:50:37 CET | Pressemeddelelse
Dacapo Records ser frem til at præsentere det første samarbejde med den internationalt anerkendte jazzpianist og komponist Nikolaj Hess. Hans violinkoncert Melody, skrevet til violinist Cæcilie Balling, udkommer på et digitalt album den 26. januar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum