Ni ud af 10 Furesøborgere vaccineret mod corona
29.9.2021 11:34:44 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

89 procent af Furesø-borgerne er vaccineret mod corona. Det viser nye tal fra Region Hovedstaden. Tilslutningen er størst for alle over 44 år. Her er 90-100 procent færdigvaccineret eller i gang med et vaccinationsforløb. Tilslutningen er også høj – mellem 80-88 procent – blandt 15-20-årige og 35-43-årige. Tilslutningen er lavest blandt de 12-14-årige og 23-32-årige.
”Vaccinationstilslutningen er meget imponerende i Furesø. I langt de fleste aldersgrupper er der massiv opbakning til vaccinerne. Men blandt de unge voksne og de yngste teenagere, er der ikke helt så mange, der er blevet vaccineret. Ved vores pop up-vaccination i september fik 73 borgere deres 1. stik. Det var en stor succes. Vi håber, mange vil dukke op ved sidste pop up-vaccination her i Farum og Værløse den 12. oktober til deres andet stik, og at de tager “en ven” med, som kan få sit første stik. Borgere, der er inviteret til 3.stik er også velkomne”, siger Anette Helt Hansen, der er områdeleder i Center for Sundhed og Seniorliv i Furesø.
Tirsdag den 12. oktober kan borgere uden tidsbestilling blive vaccineret mod corona i Farum Midtpunkt og i Fælleshuset på Espebo. Det er mellem klokken 15-20 begge steder. Regionen medbringer både vacciner fra Moderna og Pfizer, så man kan selv vælge vaccinen.
3. stik til plejehjemsbeboere
Næsten alle Furesøs beboere på plejehjem, der tidligere have modtaget to stik mod corona, har modtaget 3. stik her i løbet af september. De sidste fik det mandag den 27. september.
”Alle steder gik vaccinationen af vores ældste borgere rigtig godt. Der var et godt samarbejde med vaccinationsteamet fra Regionen, og det bar frugt, at der lokalt i Furesø var gjort et stort forarbejde. Det betød ingen unødvendig ventetid. Borgerne var glade for muligheden for at få tredje vaccinationsstik. Kun få sagde nej tak. Det er meget tilfredsstillende”, siger Anette Helt Hansen.
Få borgere, der af forskellige grunde ikke havde taget imod tilbuddet om vaccination i foråret tog denne gang imod tilbuddet om vaccination og fik deres første 1. stik.
Fakta: Her kan du blive vaccineret den 12. oktober kl. 15-20:
- Farum Midtpunkt, selskabslokalerne, Nygårdsterrasserne 206, Farum
- Espebo, Fælleshuset, Ryetvej 113, Værløse
Man skal ikke bestille tid. Medbring sundhedskort. Medbring forælder / værge, hvis man er under 15 år.
Kontakter
- Anette Helt Hansen, områdeleder for Sundhed, Træning, Aktivitet og Rehabilitering, og Sundhedsfaglig Uddannelsesenhed i Center for Sundhed og Seniorliv tlf. 7216 4333.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø når ikke klimamål i 2030 – klimaplan opdateres30.3.2026 10:33:14 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune nedbringer CO₂-udslippet år for år. Men udfordringer med især udrulning af fjernvarme og en længere tidshorisont på en række infrastrukturprojekter betyder, at Furesø Kommune ikke når sit mål om at være CO₂-neutrale i 2030.
Nyt integrationsråd klar i Furesø27.3.2026 12:34:45 CET | Pressemeddelelse
Valget til Furesø Integrationsråd er nu overstået. Den 25. marts 2026 udpegede byrådet otte medlemmer af rådet samt en stedfortræder. De skal sammen med tre byrådsmedlemmer arbejde for at fremme etnisk ligestilling og rådgive byrådet om den lokale integrationsindsats.
Foreninger i dialog om Bybækskolens flytteplaner20.3.2026 14:35:19 CET | Pressemeddelelse
24 foreningsrepræsentanter mødte op, da Furesø Kommune torsdag den 19. marts inviterede til dialogmøde om Bybækskolens flytteplaner. Spørgelysten var stor, og en følgegruppe er blevet nedsat.
Nyt Folkeoplysningsudvalg på plads i Furesø13.3.2026 15:57:17 CET | Pressemeddelelse
17 nye medlemmer er klar til at indtage rollen som bindeled mellem kommune og foreningsliv, når det gælder vilkår for Furesøs foreninger, klubber og fritidsaktiviteter.
Furesø-virksomheder vil hjælpe ukrainere i job – kommunen styrker indsatsen9.3.2026 16:49:48 CET | Pressemeddelelse
Flere virksomheder i Furesø vil gerne bidrage til, at flere ukrainske flygtninge får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har Furesø Kommune netop styrket indsatsen og ansat endnu en virksomhedskonsulent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

