Link Mobility A/S

NGO’er indsamler millioner med SMS-beskeder

Del
Brug af SMS-beskeder ved indsamlingskonkurrencer giver millionbidrag på rekordtid. Timingen og gevinsterne er vigtige. En Ferrari er ikke altid mere attraktiv end en Passat.
– Næsten alle har jo deres mobil ved siden af sig hele tiden. Og så er det nemt at respondere, siger Nicolai Michelsen, projektleder i Hjerteforeningens fundraisingafdeling.
– Næsten alle har jo deres mobil ved siden af sig hele tiden. Og så er det nemt at respondere, siger Nicolai Michelsen, projektleder i Hjerteforeningens fundraisingafdeling.

SMS-indsamlinger er blevet en kæmpesucces for mange godgørende organisationer. De, der bruger SMS, får millioner af kroner i bidrag på rekordtid. Men timingen skal være på plads, og gevinsterne skal være de rigtige.


– Det effektive ved SMS-mediet er, at du kan ramme folk, når de er meget modtagelige, for eksempel lige efter en TV-udsendelse om en naturkatastrofe i Afrika eller et indslag om en kræftpatient. Vi reagerer som mennesker umiddelbart, når vi er berørte, siger Jens Knudsen, CEO for Link Mobility Danmark, som står for systemet bag mange af de store SMS-indsamlinger.

Nogle af de store TV-indsamlinger bruger store sponsorgevinster som biler for at få folk til tasterne på deres smartphone. Og her er det vigtigt, at have de rigtige præmier.

– Vi har efterhånden en god fornemmelse for, hvad der virker. Hvis vi tager eksemplet med biler, så ved vi fra undersøgelser, at en Ferrari trækker dårligere end en Volkswagen Passat. Det er vigtigt at have de rigtige præmier til det givne publikum, fortæller Jens Knudsen.

Stor vækst i sms-indsamlinger
De danske NGO’er har været hurtige til at opdage potentialet ved SMS-indsamlinger. Link Mobility har haft en markant, tocifret vækst de seneste par år, og det er der en forklaring på, mener Jens Knudsen.
– Det er simpelthen fordi, SMS som kommunikationsmedie er mere effektivt. Typisk har de her organisationer databaser med personer, der har doneret før, og som de har tilladelse til at sende til. Og de personer er mere villige end andre til at donere igen. Derfor er det vigtigt at få større mobile databaser for at få endnu bedre respons, og det arbejder mange af organisationerne ihærdigt på, oplyser han.

God investering for Hjerteforeningen

Hjerteforeningen er en af de NGO’er, der bruger Link Mobilitys SMS-tjenester. Det skete senest i forbindelse med den store, årlige indsamlingsevent, Hjertegalla. Her udsendte de tre påmindelses-SMS’er før showet.

– Vi har kørt Hjertegalla i et par år og har lyttet meget til Link Mobility. Det har været en rigtig god investering at tage deres løsning i brug. Den udgift, vi havde, gav et godt, sekscifret afkast. Vi lever af indsamlinger, derfor er det et vigtigt værktøj for os i vores eksistens. Det smarte ved SMS er, at du rammer en målgruppe, som vi har stor interesse i at få i tale, meget direkte og på det ønskede tidspunkt. Næsten alle har jo deres mobil ved siden af sig hele tiden. Og så er det nemt at respondere på, siger Nicolai Michelsen, projektleder i Hjerteforeningens fundraisingafdeling.

Kontakter

Jens Knudsen, administrerende direktør (CEO)
Tlf: +45 42 67 04 14
Email: jens.knudsen@linkmobility.com

Billeder

– Næsten alle har jo deres mobil ved siden af sig hele tiden. Og så er det nemt at respondere, siger Nicolai Michelsen, projektleder i Hjerteforeningens fundraisingafdeling.
– Næsten alle har jo deres mobil ved siden af sig hele tiden. Og så er det nemt at respondere, siger Nicolai Michelsen, projektleder i Hjerteforeningens fundraisingafdeling.
Download
– Det effektive ved SMS-mediet er, at du kan ramme folk, når de er meget modtagelige, siger Jens Knudsen, CEO for Link Mobility Danmark.
– Det effektive ved SMS-mediet er, at du kan ramme folk, når de er meget modtagelige, siger Jens Knudsen, CEO for Link Mobility Danmark.
Download
SMS-påmindelser er højeffektive ved indsamlinger.
SMS-påmindelser er højeffektive ved indsamlinger.
Download

Vedhæftede filer

Information om Link Mobility A/S

Link Mobility A/S
Link Mobility A/S
Vestergade 2C, 1. sal
1456 København K

+45 70 26 12 72http://linkmobility.com/da

LINK Mobility Group er størst i Norden på mobile tjenester. i 2016 sendte vi 2,5 milliarder SMS'er for vores kunder. Vi digitaliserer kommunikation gennem SMS-tjenester for virksomheder, mobilbetaling, mobil kommunikation, APP løsninger og meget mere.

LINK Mobility har mere end 20 års erfaring inden på det mobile marked og er igennem årene blevet en autoritet inden for mobilkommunikation. Vi tilbyder de bedste mobile kommunikationsløsninger til din virksomhed. I Danmark er du måske stødt på to virksomhedsnavne som CoolSMS og Responsfabrikken – disse to virksomheder er i dag en del af Link Mobility.

De seneste år har LINK opkøbt flere virksomheder på markedet såsom Global Mouth Marketing, Whatever Mobile i Tyskland og Labyrintti Group i Finland. Dette har bidraget til en markant øgning af markedsandelene og vi er nu blevet en stor virksomhed med et bredt kendskab for alle tænkelige mobile behov.

Om behovet er en standardtjeneste inden for SMS-dialog, eller om der kræves hjælp til udvikling af en helt ny mobil løsning, så hjælper LINK Mobility til, fra rådgivning og projektledelse til produktlancering.

Link Mobility er Europas største udbyder inden for mobile kommunikationsløsninger til virksomheder og leverer eksempelvis udsendelser, donationer og fakturering via SMS. Virksomheden har cirka 300 medarbejdere fordelt på 13 lande i Europa. https://www.linkmobility.com/da/

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye