Syddansk Universitet

Neurologiske sygdomme øger risikoen for selvmord

Del

Mennesker med visse neurologiske sygdomme har en højere risiko for at begå selvmord. Nyt studie fra SDU har undersøgt alle større neurologiske sygdomme.

Et nyt studie fra Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet, viser, at personer med neurologiske sygdomme har en selvordsrisiko, som er 75% højere end personer uden neurologiske sygdomme.

Forskerne har fundet ud af, at op til en ud af 150 personer, som diagnosticeres med en neurologisk sygdom, ender med at dø af selvmord. For svære neurologiske sygdomme som Huntington er det en ud af 61, der dør af selvmord.

- Vi har siden 1990’erne lavet flere studier om sammenhængen mellem neurologiske lidelser og selvmordsrisiko. Dette studie er dog det mest dækkende hidtil, fordi det undersøger alle større neurologiske sygdomme, fortæller Elsbeth Stenager, professor i socialpsykiatri ved SDU og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Op til fem gange højere risiko

Studiet er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift JAMA og viser, at mennesker diagnosticeret med amyotrofisk lateral sklerose (ALS) eller Huntingtons sygdom har en særligt høj selvmordrate, nemlig fire til fem gange højere end baggrundsbefolkningen.

Endvidere har mennesker, som har været udsat for hovedtraumer eller som lider af multiple sklerose eller epilepsi en selvmordsrate, som er dobbelt så høj som den almindelige befolkning.

-Der er flere årsager til den øgede selvmordsrate. Det kan være et sammenfald af flere forhold, som for eksempel en nydiagnosticeret kronisk lidelse, som man ikke forstår betydningen af – måske i kombination med en psykisk lidelse og muligvis også sociale eller familiære problemer, forklarer Elsebeth Stenager.

Selvmordsrisikoen ændrer sig

Ofte forbinder man selvmordsrisiko med psykiatriske diagnoser, men det nye studie viser, at også for patienter med neurologiske diagnoser, er der en øget risiko for selvmord.

- Den øgede risiko forekommer på forskellige tidspunkter under sygdomsforløbet. For eksempel har personer med demens en to til tre gange højere risiko i tre måneder efter første diagnose. Personer, som har været diagnosticeret i mere end et år har derimod en lavere selvmordsrate end personer uden neurologiske sygdomme, fortæller Egon Stenager, klinisk professor i neurologi ved SDU.

Han og forskerkollegerne ved endnu ikke hvorfor, der er denne varians i selvmordsrisikoen under et sygdomsforløb, men det ser ud som om det har betydning hvor sygdommen sidder, hvor udbredt den er, og hvilke behandlingsmuligheder der findes.

Arbejder på bedre forebyggelse

Forskerne bag studiet, som består af danske og udenlandske eksperter inden for neurologi, psykiatri og selvmordsforebyggelse er glade for de unikke danske registerdata, som gør det muligt at beregne præcise selvmordsrater også for sjældne sygdomme som ALS og Huntington. De forventer også, at den nye viden kan få betydning i et internationalt perspektiv.

- Det er første gang, vi har undersøgt mange forskellige neurologiske sygdomme og fået en mere nuanceret forståelse af hvornår risikoen for selvmord er forhøjet. Med denne nye viden kan vi lave en mere målrettet forebyggende indsats, siger Annette Erlangsen, sociolog og adjungeret lektor ved SDU.

Det kræver yderligere analyser at finde frem til, hvordan man kan reducere selvmordsrisikoen for de forskellige patientgrupper. Annette Erlangsen fortæller, at næste skridt nu er at overveje, hvilke sygdomme man bør sætte ind overfor og hvordan.

 

Fakta:

Studiet er baseret på data fra 7,3 millioner danskere i perioden 1980 – 2016.

Forskerne har sammenkørt oplysninger om hospitalskontakter for personer med neurologiske sygdomme med tal for selvmord blandt alle andre danskere.

Neurologiske sygdomme, som er undersøgt:

  • Hovedtraumer
  • Blodprop eller blødning i hjernen (Apopleksi)
  • Epilepsi
  • Polyneuropati
  • Myasthenia gravis
  • Parkinson
  • Multiple Sklerose (MS)
  • Virusinfektioner i det centrale nervesystem
  • Hjernehindebetændelse (meningitis)
  • Hjernebetændelse (encephalitis)
  • Amytrofisk lateral sklerose (ALS)
  • Huntingtons sygdom
  • Demens
  • Intellektuelle funktionsnedsættelser 

Selvmordsrate og selvmordsrisiko:

Selvmordsraten er hyppigheden af selvmord i en given gruppe. Det opgøres i antal pr. 100.000 personer, som begår selvmord.

Selvmordsrisiko beskriver risikoen for selvmord ud fra raterne. For eksempel er selvmordsraten for personer med neurologiske sygdomme 44, mens selvmordsraten for personer uden neurologisk sygdom 20. Selvmordsrisikoen er altså dobbelt så høj for personer med neurologiske sygdomme.

Nøgleord

Kontakter

Annette Erlangsen, Adjungeret lektor, IRS Psykiatrien i Region Syddanmark, SDU
Sociolog og seniorforsker, Dansk forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP)
Email: annette.erlangsen@regionh.dk
Tlf. +61 402 165 059

Egon Stenager, Klinisk professor, IRS Sygehus Sønderjylland, Hjerne- og Nervesygdomme
Tlf.:22113596
Email: Egon.Stenager3@rsyd.dk

Elsebeth Stenager, Klinisk professor, IRS Psykiatrien i Region Syddanmark
Tlf.: 40288374
Email: Elsebeth.Stenager@rsyd.dk

Billeder

Information om Syddansk Universitet

Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M

https://www.sdu.dk/

Finansiering:

Projektet er finansieret gennem Psykiatrien i Region Syddanmark og Psykiatriens Forskningsfond.

Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

SDU-ekspertliste: Det dansk-tyske forhold og Genforeningen10.2.2020 16:48:50 CETPressemeddelelse

Baggrunden for genforeningen, særligt begivenhederne i 1864 og nationalisme Lektor Rasmus Glenthøj, Institut for Historie Kontakt: rasmusg@sdu.dk, telefon 65 50 33 54 – mobil 22 14 74 91. Danmark som imperium, Slesvig/Sønderjylland – et omstridt sted gennem historien, de dansk-tyske modsætninger i løbet af 1800-tallet Lektor Michael Bregnsbo, Institut for Historie Kontakt: bregnsbo@sdu.dk, telefon 65 50 21 42. Dansk-tyske forhold, sikkerhed, det danske mindretal i Slesvig-Holsten, tysk politik og tysk udenrigspolitik Lektor Thomas Wegener Friis, Institut for Historie Kontakt: twfriis@sdu.dk, telefon 65 50 22 68 – mobil 25 67 63 80. 1. verdenskrig og fredsforhandlingerne, det europæiske perspektiv og paralleller i andre lande, Genforeningens betydning i dansk politik og historiefortælling Professor Nils Arne Sørensen, Institut for Historie Kontakt: nils@sdu.dk telefon 65 50 31 08 – mobil 30 28 19 35. Dansk politik i Sydslesvig/Slesvig-Holsten, det danske mindretal i Sydslesvig og danske

Pris for det højeste snit ved den lægevidenskabelige embedseksamen på SDU3.2.2020 12:13:14 CETPressemeddelelse

Direktør, læge Niels Riewerts Eriksen overrakte i fredags kandidateksamensprisen på 20.000 kr. fra Nordic Medicare til kandidaten med det højeste karaktergennemsnit ved embedseksamen på Syddansk Universitet. ”Vi vil gerne stimulere den proces, der sikrer, at Danmark også i fremtiden har læger af den allerbedste slags. Det må man i allerhøjeste grad sige, at vi gør i dag” For første gang siden prisen blev uddelt første gang, var der to, der havde præcis det samme høje snit, Lise Sonsby og Mona El-Faramawi fik begge et gennemsnit på 10,4, og modtog hver 20.000 kr. fra Nordic Medicare.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum