Netværk for lokale fødevareproducenter ser dagens lys
7.3.2022 06:00:00 CET | Erhvervshus Sjælland | Pressemeddelelse

Tirsdag den 5. april 2022 er en vigtig dato for de små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland, der arbejder med lokalt forankret fødevareproduktion af høj kulinarisk kvalitet.
Det er nemlig den dag en række centrale aktører mødes til konference i Anneberg Kulturpark i Nykøbing Sjælland og danner ’Kulinarisk Erhvervsnetværk’.
Skal skabe udvikling i lokale fødevarevirksomheder
Kulinarisk Erhvervsnetværk er et nyt initiativ, der samler fødevarevirksomheder, uddannelsesinstitutioner og erhvervsfremmeaktører på tværs af Sjælland med det formål at skabe vækst, udvikling, dynamik, konkurrencekraft og innovative løsninger i virksomhederne.
Det er gratis for virksomhederne at deltage og det er deres behov og udfordringer, der er i centrum. Initiativet kan blandt andet tilbyde de deltagende virksomheder et netværk med branchens førende aktører samt videndeling og tværgående partnerskaber.
Særlige forudsætninger på Sjælland
Bag det nye netværk står NCLF - Nationalt Center for Lokale Fødevarer, Erhvervshus Sjælland, Bio Change Zealand, Knowledge Hub Zealand, Professionshøjskolen Absalon, Food & Bio Cluster Denmark og Odsherred Kommune.
"Her på Sjælland har vi helt særlige forudsætninger for at skabe fremtidens lokale fødevarer. Og vi har mange mindre aktører, som kan have glæde af at mødes, sparre og dele viden og projekter med aktører på tværs af værdikæden. Det skal det nye netværk bidrage til," fortæller Jesper Zeilund, der er direktør i NCLF.
Etablerede virksomheder kan berige de nye
Erhvervskonsulent Anette Friis fra Odsherred Kommune ser et stort potentiale i at styrke den lokale fødevareproduktion på tværs af regionens 17 kommuner:
"Fødevarer, gastronomi og oplevelsesøkonomi er rygraden i Odsherreds erhvervsliv. Så når vi som kommune går ind i et regionalt initiativ som Kulinarisk Erhvervsnetværk, så er det fordi, jeg ser et stort potentiale i, at fødevarevirksomhederne kommer til at arbejde meget mere på tværs i regionen – til gavn for job og omsætning hos alle," siger Anette Friis og uddyber:
"Vi har nogle ret stærke virksomheder på området, der kan skabe stor værdi for vores mange mindre iværksættere, men som også selv kan nyde godt af at etablere nye relationer på tværs af kommunerne," siger hun og håber, at mange af de små og mellemstore sjællandske fødevarevirksomheder vil deltage i opstarten af netværket den 5. april.
Netværk, sparring og videndeling er vigtige ingredienser
Bio- og fødevareproduktion er lige nu et af de store satsningsområder for den regionale erhvervsindsats.
Det sker bl.a. gennem projektet Bio Change Zealand, der søger at styrke 35 virksomheders vækst, salg og eksport gennem værdikædesamarbejde og samarbejde med stærke videninstitutioner.
Bio Change Zealand er med i Kulinarisk Erhvervsnetværk for dels at understøtte de 35 virksomheders værdikæder, men også for at medvirke til at fremelske nye virksomheder og i det hele taget støtte op om den regionale netværksindsats, lyder det fra projektleder Sif Kjølby:
"Netværk, sparring og videndeling med andre fødevareproducenter er vigtigt for de virksomheder vi arbejder med. Derfor er vi glade for, at vi i Bio Change Zealand kan støtte etableringen af et fælles netværk for regionens fødevareproducenter, som både kan blive til gavn for de etablerede virksomheder, men så sandelig også de små nye," siger Sif Kjølby, der også repræsenterer Knowledge Hub Zealand i netværket.
Både digitalt og fysisk netværk
Det kulinariske erhvervsnetværk er både en digital platform og et fysisk mødested for alle aktører i region Sjælland, der arbejder med en lokalt forankret fødevareproduktion af høj kulinarisk kvalitet.
Den digitale platform er stedet, hvor udfordringer møder løsninger. Har virksomhederne spørgsmål til forædling eller forarbejdning af særlige fødevarer, kan de deles i netværket og på den måde blive parret med andre aktører, der har viden om emnet.
Den fysiske del består af to årlige konferencer, hvor der er mulighed for at få sat ansigt på de andre i netværket, sammen blive klogere og skabe debat om relevante temaer.
Vær med til kickstart 5. april
Det hele begynder med en heldagskonference i Nykøbing Sjælland den 5. april 2022, hvor temaet er 'potentialet i en kort værdikæde og erfaringer med lokale samarbejder på tværs af værdikæder'.
På konferencerne vil det hver gang være muligt at koble sig på projekter hos de forskellige erhvervsfremmeaktører og uddannelsesinstitutioner og skabe praktiksamarbejder med studerende.
Alle små og mellemstore fødevarevirksomheder i region Sjælland er velkomne.
Tilmelding via link i invitation, der findes online her:
https://www.nclf.dk/wp-content/uploads/2022/02/Invitation-til-opstart-af-kulinarisk-erhvervsnetvaerk.pdf
Nøgleord
Kontakter
Jon ArskogKommunikationskonsulent
Tlf:53 74 89 89jar@ehsj.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om Erhvervshus Sjælland
Erhvervshus Sjælland hjælper iværksættere og små og mellemstore virksomheder med uvildig, fortrolig og gratis sparring til, hvordan de kan udvikle og styrke deres forretning.
Erhvervshusets forretningsudviklere tager en 360 graders gennemgang af virksomheden og afdækker behov og udviklingspotentialer, fx indenfor grøn omstilling, digitalisering eller internationalisering, finansiering, ledelse, salg og markedsføring.
Erhvervshus Sjælland er et af seks erhvervshuse, der er sat i verden for regionalt at skabe erhvervsudvikling og derved understøtte den regionale vækst.
Læs mere om Erhvervshus Sjællands tilbud på www.ehsj.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
SMV’er rykker tættere på milliardomsætning24.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere sjællandske virksomheder har løftet omsætningen markant gennem vækstforløbet Man on the Moon. De 12 virksomheder, der fortsat er med i vækstforløbet, har i gennemsnit øget omsætningen med 89 procent. Det er markant over benchmark for sammenlignelige virksomheder.
Fra tunnelbyggeri til vækstregion: Dansk-tysk samarbejde peger på ni veje til fremtidens Femern Bælt-region25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre nye roadmaps fra Fehmarn Belt Innovation viser, hvordan Femern Bælt-regionen kan styrke sin position inden for bæredygtigt byggeri, maritime erhverv og bioøkonomi nu og efter tunnelbyggeriet.
Virksomheder mangler arbejdskraft – 5,7 mio. kr. skal bringe flere ADHD-kompetencer i spil10.6.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Sjælland går sammen med ADHD-foreningen om projektet N.E.X.T., der med 5,7 millioner kroner i støtte fra Velliv Foreningen skal give små og mellemstore virksomheder konkrete værktøjer til at skabe stærkere arbejdsfællesskaber og få større udbytte af de kompetencer, perspektiver og styrker, som mennesker med ADHD bringer med sig.
Sjællandske maritime virksomheder møder tyske beslutningstagere i Rostock30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem maritime virksomheder fra Sjælland fik adgang til Neptun Werft, nye samarbejdsmuligheder og beslutningstagere i Østersøregionen. Ved Baltic Sea Business Day understregede ministerpræsident Manuela Schwesig betydningen af stærkt økonomisk samarbejde.
Danmark sakker bagud på cirkulær økonomi. Nu skal barriererne frem i lyset29.4.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er kun 4 % cirkulært ifølge Circularity Gap Report Denmark fra 2023. Nu sætter Erhvervshus Sjælland fokus på de barrierer, der bremser virksomheder i den cirkulære omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




